Superligaen blev i weekenden afsluttet for kalenderåret 2024.
Derfor har Tipsbladet for sidste gang i år dykket ned i, hvem der har fortjent en plads på rundens hold.
Runden blev på mange måder kendetegnet ved, at favoritterne løb med sejrene i de seks opgør. Især FC København og FC Midtjylland kan være tilfredse med deres præstationer, hvor begge hold scorede tre mål mod henholdsvis FC Nordsjælland og Vejle.
Denne uge er rundens hold opstillet i en 4-3-3-formation.
Målmand: Jonas Lössl, FC Midtjylland (1)
For første gang i denne sæson måtte den erfarne keeper i aktion for de forsvarende mestre i Superligaen, og den opgave løste han med bravour. Selvom topholdet kørte en solid 3-0-sejr hjem, var der undervejs behov for flere gode indgreb fra Lössl, der gjorde det muligt at vinde kampen så overlegent, selvom Vejle skabte en markant højere xG i kampen.
Højre back: Oliver Sonne, Silkeborg IF (3)
Endnu en gang var han på pletten for Silkeborg med et glimrende back-løb i det bagerste område af feltet, hvorfra han med en lumsk afslutning, gennem benene på Gift Links, kunne sende sit hold foran. Udover den aktion lykkedes det ham igen at bevise, at han har forbedret sit spil rent defensivt, hvor han fik lukket godt ned for sine direkte modspillere.
Central forsvarer: Maxime Soulas, Sønderjyske (2)
Når man kører et sikkert clean sheet hjem og samtidig vinder overbevisende mod en direkte modstander i nedrykningskampen, fortjener man en plads på rundens hold. Franskmanden var bundsolid i sine indgreb mod en tam Lyngby-offensiv, der havde svært ved at spille bolden forbi ham.
Central forsvarer: Pedro Ganchas, Silkeborg IF (2)
Lige nu er der ingen i Søhøjlandet, der savner Joel Felix. Pedro Ganchas har gennem flere runder i streg markeret sig som en meget dygtig stopper hos Silkeborg IF, efter en ellers rodet start. I søndagens opgør spillede han igen godt for sit hold og lykkedes samtidig med at få Robin Østrøm til at ligne en fin centerback.
Venstre back: Peter Ankersen, FC Nordsjælland (1)
Selvom han ikke spillede på venstre side i kampen mod FC København, fortjener den erfarne back at være med på rundens hold. Han var konstant en offensiv trussel mod sin tidligere klub og scorede også et af rundens bedste mål. Derfor er Peter Ankersen for første gang i sæsonen med på Tipsbladets Rundens Hold.
Højre central midtbane: Noah Nartey, Brøndby IF (3)
Fik han langt om længe cementeret, at han hører hjemme i Jesper Sørensens startopstilling? Midtbanespilleren var fremragende i sit comeback i Brøndbys startopstilling, hvor han satte sit tydelige aftryk med en glimrende scoring, der sikrede de tre point, som holdet fra Vestegnen i den grad trængte til.
Central mitbane: Thomas Delaney, FC København (1)
FC København blev spillet af banen i første halvleg af kampen mod FC Nordsjælland, men i anden halvleg var midtbanestjernen afgørende for, at man fik kæmpet sig tilbage i et tæt opgør. Med et flot mål fra en indøvet frisparksdetalje satte han også et afgørende fodspor på måltavlen.
Venstre central midtbane: Mathias Greve, Randers FC (1)
Randers dominerede Viborg fuldstændigt i størstedelen af søndagens 2-1-sejr, hvor kronjydernes midtbane var utroligt boldsikre. Greve krydrede den imponerende indsats med en velplaceret afslutning fra kanten af feltet, hvor han overlistede Hedvall og bragte Randers på 1-0 før pausen.
Højre angriber: Mohamed Elyounoussi, FC København (4)
Mål, assist og kåret til Efterårets Profil af Superligatrænerne i Tipsbladet. Det må være en fest at være Mohamed Elyounoussi for tiden. Offensivspilleren markerede sig tydeligt i comebacket mod FC Nordsjælland, hvor der ikke skulle bruges briller for at se, at det er en utroligt dygtig spiller, FC København har til at løbe rundt i nummer 10.
Angriber: Mohamed Touré, Randers FC, (2)
Simen Nordli har været den helt store åbenbaring i Randers dette efterår, men mod Viborg var det Touré, der var mest iøjnefaldende. Sommerindkøbet var bare en kæmpe mundfuld for Viborg-defensiven med sin fysik og fart, og han svarede prompte igen med en scoring, da han i anden halvleg blev ‘snydt’ for en friløber, da fordelsreglen burde være blevet taget i brug.
Venstre angriber: Lirim Qamili, Sønderjeske (4)
Han må være et af de bedste køb, der blev foretaget i sommerens transfervindue. Sønderjyskes offensive stjernespiller gjorde søndag virkelig ondt på Lyngby, hvor han arbejdede hårdt uden bold, samtidig med at han var arkitekten bag begge scoringer med tredje- og næstsidste fod på kuglen, inden den blev sat ind bag Jannich Storch.
I parantes bemærket antallet af gange en spiller har været på Rundens Hold i denne sæson.
LIVE
TransferLIVE: Hjulmand præsenteret i Atlético
NYHEDER
Harry Kane med kæmpe ros: ‘Han er et bæst’
HELT VILDT
Historisk transfer – FC København tjener kassen
AVIS
På vej til FC Midtjylland – her er prisen
MEDIE
Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viktor Fischer træner med i dansk klub
LIVE
VM-LIVE: Bekræfter golftur med Trump
AVIS
Forhandler med Jannik Vestergaard
EKSKLUSIVT
Jubler over transfer: Tak, Brøndby!
Pressede på for FC København-exit
EKSKLUSIVT
Verdensstjerne afslører opkald fra Jakob Poulsen
OPTAKT
Norge – England
MEDIE
Diant Ramaj forhandler om et skifte
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Dialog – Morten Frendrup i stor byttehandel?
Eriksen trækker overskrifter i Europa: ‘Mirakel’
MEDIE
Juventus jagter dansker – koster 135 mio.
INTERVIEW
Toptræner hylder FCK: ‘Måske kan jeg tage dertil’
MEDIE
Sender stort millionbud på brandvarmt Brøndby-emne
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
EKSKLUSIVT
‘Jeg kan spille for de fleste i Superligaen’
MEDIE
Meldt enig med Brøndby – laver stort millionskifte
– Det vil være VM’s største overraskelse!
MEDIE
Drama: Kæmpe Manchester United-transfer kollapset
NYHEDER
Colombiansk forbund fordømmer dødstrusler
NYHEDER
FCK forhandler: Han koster mindst 30 millioner
EKSKLUSIVT
Afsløring: OB køber Topi Keskinen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Morten Hjulmand på plads i drømmeskifte
INTERVIEW
Grønbæk åbner op om ‘sindssygt svær periode’
MEDIE
Nedslag i prisen: Det koster ombejlet dansker
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
NYHEDER
Delaney om FCK-fremtid: Slutter det her?
TOPNYHED
Norsk ekspert håner Danmark
EKSKLUSIVT
Afviser bud på dansk profil – flere klubber kæmper
MEDIE