Rundens Hold i Superligaen – 2. spillerunde

Det er blevet tid til sæsonens anden udgave af Rundens Hold i Superligaen. Særligt AC Horsens og FC Nordsjælland belønnes for gode præstationer.



AC Horsens og SønderjyskE storsejrede i anden spillerunde, hvor der også var tre point på kontoen til FC København, FC Nordsjælland, OB og AGF. Runden bød på rigtig mange mål og mange gode præstationer.

Her følger Rundens Hold i Superligaen for 2. spillerunde – sat op i en 4-4-2-opstilling.

Målmand: Aleksandar Jovanovic, AGF (1)
Det var langt hen ad vejen en stille dag på kontoret for AGF-keeperen, men et par gange i anden halvleg brændte det på, og Hobro havde chancen for at udligne, men så viste Jovanovic sit værd med et par gode aktioner. 

Højre back: Jonas Thorsen, AC Horsens (1)
AC Horsens har hentet Jonas Thorsen med det sigte, at han skal spille på midtbanen, men i søndagens 4-1-sejr over Lyngby BK huserede den tidligere Viborg-spiller på højre back, og det gjorde han med en rigtig god præstation, hvor krydderiet var to assists. Han virker som solid transfer af Den Gule Fare.

Central forsvarer: Bubacarr Sanneh, AC Horsens (2)
Jernmanden fra Gambia er på Rundens Hold for anden gang ud af to mulige i denne sæson, og det er med til at understrege, hvor stærkt Horsens-stopperen er kommet fra land. Mod Lyngby dannede han en fremragende stopperduo med Alexander Ludwig, og Bubacarr Sanneh må efterhånden stå på blokken i mange klubber.

Central forsvarer: Marc Pedersen, SønderjyskE (1)
Han er blevet anfører, og han er blevet midtstopper for SønderjyskE i denne sæson. I 4-1-sejren over AaB løste han sin opgave til perfektion, og så er Marc Pedersen noget så dejlig som en midtstopper, der kender sine egne begrænsninger. Derfor havner han sjældent i fedtefadet. 

Venstre back: Marc Dal Hende, FC Midtjylland (1)
Den mest målfarlige venstre back i Superligaen fik åbnet sin målkonto med en scoring i FC Midtjyllands 2-0-sejr over Silkeborg IF. Derudover passede han sine defensive pligter og tillod ikke meget i sin forsvarsside. Marc Dal Hende er klar til at tage over efter Filip Novak.

Højre midtbane: Ernest Asante, FC Nordsjælland (1)
Superligaens hurtigste spiller stod for sejrsmålet for FC Nordsjælland i den fantastiske fodboldkamp mod Brøndby, og det blev også til en enkelt assist fra Asante. Han er en skrækmodstander for alle forsvar i Superligaen, og så har Asante den fordel, at han formår at omsætte sin speed til mange assists og mål. 

Central midtbanespiller: Simon Okosun, AC Horsens (1)
Den tidligere Vendsyssel-spiller virker perfekt scoutet af AC Horsens. Med sine to meter passer han godt ind på Bo Henriksens basket-lignende fodboldhold, men tag ikke fejl – der gemmer sig også en god teknik i Simon Okosun. Mod Lyngby BK var han dominerende på midtbanen og scorede et flot mål.

Central midtbanespiller: Lasse Vigen Christensen, Brøndby IF (1)
Meget, meget flot debut af Lasse Vigen Christensen i Brøndby-trøjen. Da han gik på banen søndag i Farum, var det under en uge siden, at han blev præsenteret i Brøndby, men han spillede med det samme med stor autoritet og overblik. Lasse Vigen havde tredjesidste fod på Brøndbys første mål og den sidste fod på udligningen til 2-2. Han bliver med sikkerhed en vigtig spiller for Brøndby.

Venstre midtbanespiller: Christian “Greko” Jakobsen, SønderjyskE (1)
SønderjyskE scorede fire mål i Aalborg, og “Greko” lavede ikke et eneste, men havde det ikke været for den tidligere Brøndby-spiller, var det blevet en langt mere målfattig kamp. Christian “Greko” Jakobsen noterede sig således for sublime tre assists mod AaB, og det vidner om en meget stor præstation.

Angriber: Godsway Donyoh, FC Nordsjælland (1)
Den skarphed, som Brøndby-angriberne manglede, havde Godsway Donyoh. På få minutter i anden halvleg scorede ghaneseren to mål og havde dermed en stor aktie i, at FC Nordsjælland formåede at snuppe de tre point i regnvejret i Farum. Kun en klasseredning af Frederik Rønnow adskilte Donyoh fra et hattrick. 

Angriber: Pieros Sotiriou, FC København (1)
Så lykkedes det også Pieros Sotiriou at stemple ind i FC København. Andreas Cornelius’ afløser har naturligt nok store forventninger klamrende til sig, og i 3-0-sejren over Randers FC gav cyprioten prøver på sin målnæse, da han scorede to mål. Sotiriou scorede både med panden og med foden og beviste dermed, at han mestrer flere ting i boksen. Sotiriou får pladsen på Rundens Hold et mulehår foran Anders K. Jacobsen, fordi det trods alt er vanskeligere at score to mål mod Randers FC end FC Helsingør. 

I parantes bemærket er antallet af gange, som spilleren er blevet udvalgt til Rundens Hold i denne sæson.





TransferLIVE: Fortid i FCM – på vej til Chelsea




LIVE

Superliga-LIVE: Reagerer på transferspekulationer

Ajax-træner med kryptisk Dolberg-melding

Ny Brøndby-stjerne? ‘Har været fremragende’

Vejle dummer sig i premieren mod AB

Afsløring: Vejle tæt på stort salg af Lasse Flø

‘Det vil være en stor ting i FCK’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Vildt Lindstrøm-comeback? ‘Helt fornuftigt valg’

Afsløring: B.93 stoppede Lorentzens udlandsskifte

Supercomputer: De vinder Superligaen

Supercomputer: De rykker op i Superligaen

Afsløring: Elias Achouri på plads i San Diego FC

Dommerekspert undrer sig efter FCM-drama



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Viborg knækkede OB og tog kneben sejr

Afsløring: Watford køber Luca Kjerrumgaard

‘Jeg formoder, at de brager ud af Superligaen’

Fjerdeyngste nogensinde: ‘Det var fandme vildt’

Tidligere Brøndby-keeper på vej til Bundesligaen?



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Norsk stjerne til Manchester United? Så dyr er han

Skyder Brøndby-transfer ned

‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’

Køb, køb, køb!

Superliga-scoop: Henter bomber gratis

‘Hvad fanden skulle han lave i Brøndby nu?’

Rigtig dårligt nyt for FC Barcelona

FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’

AGF – Brøndby IF

Forrygende besked til Jesper Lindstrøm



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Superliga-chok fik Andreas Christensen til mobilen

Her er 5 Superliga-indkøb vi glæder os til at se

Supercomputer: De rykker ud af Superligaen

Frygtelig uge for Danmark: Ikke sket i 12 år