FC Nordsjælland fik skovlen under FC København, Randers FC fik point og Brøndby, og AGF og Silkeborg IF fortsatte med at imponere.
Det er nogle af overskrifterne fra sjette spillerunde i Superligaen, hvor Kent Nielsens Silkeborg-mandskab cementerede førstepladsen, mens det ser uhyggeligt svært ud for Vejle Boldklub, der har tabt rub og stub siden sæsonstarten.
Tipsbladet har set nærmere rundens bedste individuelle præstationer.
Her er Rundens Hold for 6. runde – sat op i en 4-4-2-formation:
Målmand: Nicolai Larsen, Silkeborg IF (1)
Silkeborg vandt i Nørreskoven og forsvarede førstepladsen, men Kent Nielsens mandskab var ikke i kontrol i hele kampen, og der måtte et par store redninger fra Nicolai Larsen til for at sikre Silkeborg-sejren i Vejle. Noterede sig for 10 redninger, klart flest af alle i runden. Når det er sagt, skal der også lettes på hatten for Oscar Hedvall fra Viborg, der pillede et straffespark og reddede tre point i land til sit hold.
Højre back: Adam Gabriel, FC Midtjylland (1)
Et mål og en assist mod Sønderjyske. Det er jo ganske udmærket af en højre back. Tjekken tilhører ikke idealopstillingen i FC Midtjylland, så det handler for Gabriel om at gribe chancen, når han får den. Det gjorde han i dén grad lørdag eftermiddag i Herning.
Central forsvarer: Daniel Høegh, Randers FC (1)
Stod for den vigtige udligning på Brøndby Stadion, men Høegh gjorde meget andet godt på Vestegnen, hvor han også var en solid klippe i kronjydernes centrale forsvar. Syv clearinger var blandt Daniel Høeghs flotte bidrag i 2-2-kampen.
Central forsvarer: Frederik Tingager, AGF (1)
AGF er flyvende i Superligaen, og det er takket være en rigtig skarp offensiv, der har lavet mål og lavede fire styks mod AaB senest. Men defensiven står nu også godt, og her er Frederik Tingager igen toneangivende med sin luft- og duelstyrke – han var mand for at tage brodden af AaB-offensiven.
Venstre back: Gift Links, AGF (2)
Gift Links er en gave til Superligaen i øjeblikket! Hold da op, hvor det bare kører som smurt i olie for sydafrikaneren, der kan det hele på sin position som venstre wingback. En assist til Mads Emil Madsen og en scoring på frispark blev det til mod AaB. Superligaens bedste spiller lige nu?
Højre midtbane: Serginho, Viborg FF (1)
Nogle gange går det godt, andre gange går det ikke så godt. Men Serginho var mandag aften i hopla og leverede flere stærke aktioner. Han stod for oplæget til 1-0 målet, og så formåede han at skabe godt med chancer til holdkammeraterne.
Central midtbane: André Rømer, Randers FC ()
Velkommen tilbage til Randers FC, André Rømer! Midtbanekrigeren leverede et fremragende comeback på Brøndby Stadion, og hvor han havde nok at se til på den centrale midtbane. Rømer var stærk i duellerne og ligner en fremragende afløser for Mads Enggård.
Central midtbane: Noah Nartey, Brøndby IF (2)
Midtbanespilleren er ved at få sit store gennembrud i Brøndby, og han gjorde det rigtig godt i opgøret mod Randers, hvor han var særdeles chanceskabende. Går en stor fremtid ivente.
Venstre midtbane: Sindre Walle Egeli, FC Nordsjælland (2)
Mange har spået, at Sindre Walle Egeli får et gennembrud for FC Nordsjælland i dette efterår – mod FC København viste han hvorfor. Den 18-årige offensivspiller var i hopla i FCN's massakre af FCK, og da der blot var spillet fire minutter, havde Egeli både scoret og assisteret.
Angriber: Tonni Adamsen, Silkeborg IF (2)
"Tonni-Topscorer". "Tonni-To-mål". Kært barn har mange navne, og Tonni Adamsen er lige nu kongen af Søhøjlandet. Mod Vejle blev han igen-igen dobbelt målscorer, og angriberen, der tilbage i 2021 spillede i 2. division for BK Frem, må knibe sig selv i armen i øjeblikket.
Angriber: Patrick Mortensen, AGF (3)
Gode, gamle Patrick Mortensen ældes tilsyneladende som rødvin. Mod AaB føjede han yderligere to kasser til samlingen og har nu bragt sig i spidsen på Superligaens topscorerliste. Det er jo på mange måder, hvor han hører hjemme.
I parentes angives, hvor mange gange spilleren har været på rundens hold i denne sæson.
Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.
Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.
LIVE
LIVE: Får stor bøde efter skærpende omstændigheder
HELT VILDT
Brøndby og FCK får enorme bøder efter derby
Haaland forlod stadion kort efter slutfløjt
TOPNYHED
Forlod FC København – fik en højere løn i FCM
TOPNYHED
Dommerekspert: Danmark snydt for soleklart straffe
HELT VILDT
– Hans ord går verden rundt
HELT VILDT
Ronaldos kone med opsigtsvækkende udmelding
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
NYHEDER
Yussuf Poulsen deler godt nyt efter FCK-opgør
TIPSBLADETS DOM
Ubrugeligt? Uhørte FCK-billeder i Hamburg
TRANSFER
FC Midtjylland køber profil i 1. division
EKSPERT
Kæmpe hyldest: ‘De kan få min elefantorden’
TOPNYHED
Hvis Riemer ryger: Bo Henriksen udpeger afløser
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
MEDIE
Elias Achouri smidt på porten efter skænderi
NYHEDER
Har smidt en ‘håndgranat’ før Danmark
NYHEDER
Fælder dom over Luis Binks: ‘Dét siger alt!’
KARAKTERER
Fantastisk – han er landsholdets største stjerne!
Gustav Isaksen afslører opfordring til Riemer
MEDIE
Polsk træner var på vej til OB
INTERVIEW
30 år og stor succes: Vil på det danske landshold
TOPNYHED
Jonas Wind på måltavlen i helt særlig kamp
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TOPNYHED
Juventus kigger med – dansk komet med drømmedebut
STORT INTERVIEW
Har erobret Berlin: Dansk drømmestart i Tyskland
EKSPERT
‘Det har jeg oplevet for meget med landsholdet’
NYHEDER
Portugal satte Norge på plads
NYHEDER
Danmark tager smal sejr i Wales
TOPNYHED
Analyse: Her er de to dyreste spillere i 1. div.
INTERVIEW
Brøndby-profil: ‘Jeg hører ikke på det, han siger’
HELT VILDT
Politiet tilkaldt: Portugisere rasede over træner
TOPNYHED
Andreas Maxsø tabte i sin uofficielle FCM-debut
TOPNYHED
FCN kørt over: Nedlagt af tidligere BIF-spiller