Sæsonens vildeste kamp: FCM med stor sejr i Aarhus

Hvor starter man? Forrygende kamp i Aarhus, som FC Midtjylland trak sig sejrrigt ud af. Selv om man spillede 9 mod 11 de sidste 25 minutter.



Der var drama for alle pengene, da FC Midtjyllands ni mand i dommerens tillægstid scorede til 3-2 og sikrede alle tre point mod AGF søndag aften i Aarhus.

Forinden havde publikum været vidne til mere end 90 intense minutter, der bød på masser af chancer, to røde kort til FCM og tre straffesparkscoringer.

Opgøret bølgede hele vejen igennem frem og tilbage. Med et kvarter igen blev FCM reduceret til ni mand, og der forventede man, at AGF ville indlede et stormløb på sejren, men aarhusianerne skuffede fælt.

Brøndby havde tidligere søndag lagt pres på FCM i toppen med en sejr over OB, men med FCM’s tre point er afstanden fortsat kun på et point mellem nummer et og to.

AGF’s fadæse i tillægstiden betyder, at aarhusianerne indtager femtepladsen med 11 point op til Brøndby i toppen.

Det var hjemmeholdet, der kom klart bedst ud til kampen.

Efter små ti minutter blev Mikael Anderson sendt i dybden, hvilket fik FCM-midtstopperen Sverrir Ingason til at trække i nødbremsen i eget felt.

AGF-anføreren Patrick Mortensen udnyttede det efterfølgende straffespark. Jonas Lössl i FCM-målet havde handsken på afslutningen, men bolden sneg sig akkurat over stregen.

AGF splittede FCM ad i den første halve time, hvor hjemmeholdet flere gange kunne bringe sig yderligere foran, men skarpheden manglede.

FCM var startet i et tremandsforsvar, men den dårlige start fik træner Thomas Thomasberg til at ændre til den velkendte opstilling med fire mand i forsvarskæden, og det virkede.

Den taktiske justering gjorde, at gæsterne kom i kontrol, og frem mod pausen formåede midtjyderne at etablere et pres på det aarhusianske felt.

I første halvlegs tillægstid blev sydkoreanske Cho Gue-Sung nedlagt i feltet, og FCM-angriberen omsatte selv straffesparket til en udligning.

Efter pausen red FCM videre på det momentum, som gæsterne havde opbygget til slut i første halvleg.

Han-beom Lee udnyttede en mærkværdig situation efter et FCM-hjørnespark og prikkede den løse bold mellem benene på AGF-keeper Bailey Peacock-Farrell.

Det var et intenst opgør, og få minutter efter FCM’s føringsmål blev gæsterne reduceret til ti mand, da backen Paulinho modtog sit andet gule kort.

Det fik kampen til igen at ændre karakter, og AGF udnyttede overtallet til at sætte gæsterne under pres.

Et kvarter før tid gav presset pote, da Sverrir Ingason i eget felt nedlagde Nicolai Poulsen med en glidende tackling.

Ingason blev sendt i bad med sin anden advarsel, og præcis som i første halvleg udnyttede Patrick Mortensen det efterfølgende straffespark og bragte balance i regnskabet.

Efter udligningen var det svært at se, at AGF var to mand i overtal.

FCM forsvarede sig heroisk og seks minutter inde i dommerens tillægstid nuppede midtjyderne sågar alle tre point, da indskiftede Charles tog et perfekt timet løb ind i det aarhusianske felt og scorede sejrsmålet.

/ritzau/





LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Her kan du se AGF mod Sabah FK

Jubler over store FC København-nyheder

Dansk angriber sat til salg

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre



LIVE

TransferLIVE: Rygtet til OB – ‘varm forbindelse’

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Færdig i dansk klub efter 2 dage



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Kontant dom over Elyounoussi

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

‘Et af de største danske resultater’

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

OB vil have tidligere Superliga-profil

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Mohamed Salah skriver under med denne klub

En sort plet på hans eftermæle

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

Henter Mads Junker

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt

Stor ændring i AGF?

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden