SL-profil: Tilfældigheder skyld i endt sejrsstime

Randers er gået fra en flot sejrsstime til ikke at vinde, men det skyldes kun små marginaler, mener kronjyderne.



Med imponerende og historiske seks superligasejre på stribe så Randers FC ud til at have kurs mod en stensikker plads i top-6, men siden er gassen gået en smule af ballonen.

Randrusianernes efterfølgende fem ligakampe har således ikke budt på en eneste sejr, så spørgsmålet er, om der er en dybere forklaring på stimerne.

Det mener midtbaneprofilen Vito Hammershøy-Mistrati ikke.

– Det er klart tilfældigheder, at det er endt sådan. Vi var heldige og havde marginalerne på vores side i nogle af de kampe, vi vandt i slutningen af efteråret, og det har vi ikke oplevet her i foråret. I sidste ende går det nok lige op, men vores præstationer i foråret har været lige så gode hvis ikke bedre end i efteråret.

– Vi har spillet nogle gode kampe, som vi bare ikke har fået tippet over til vores fordel, og i Superligaen er det så tæt, så det er ofte helt små ting, der afgør det, siger Vito Hammershøy-Mistrati.

Han bakkes op af cheftræner Thomas Thomasberg.

– Jeg tror, det er mest tilfældigheder, men jeg vil sige, at med vores nuværende udfordringer i form af skader hæfter jeg mig mere ved, at vi fik et point med fra en kamp mod et hold, der spiller med om medaljer og mesterskabet, siger han efter torsdagens 0-0-kamp ude mod Brøndby.

Randers er på en øjeblikkelig femteplads med tre point ned til både OB og Sønderjyske, der ligger henholdsvis nummer seks og syv.

Da der blot resterer tre kampe af grundspillet, har Randers trods sejrstørken gode kort på hånden i forhold til endelig at snige sig med i det fine selskab. Thomas Thomasberg vil dog ikke sælge top-6-skindet, før bjørnen er skudt.

– Hvert eneste point er ekstremt vigtigt, og det her mod Brøndby var lidt en bonus med tanke på vores udfordringer inden kampen. Det var et vanvittigt vigtigt point, og med vores gode målscore ligner det, at OB og Sønderjyske skal lave fire point mere end os i de sidste tre kampe.

– Det ser godt ud, men vi har fuldt fokus på at vinde vores næste kampe og selv afgøre det, pointerer cheftræneren.

Han kan nu rette fokus mod formstærke Lyngby, der gæster Cepheus Park på søndag.

Lykkes det Randers at slutte i top-6, vil det være første gang, siden superligastrukturen blev ændret i 2016.

/ritzau/





Superliga-LIVE: SL-klub udlejer udlænding




LIVE

TransferLIVE: Jørgensen lejes ud

Kap Verde-landstræner fortsætter i Marokko

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Færdig i dansk klub efter 2 dage

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag



Optakt til Viborg FF - FC Midtjylland LIVE

Superliga-LIVE: SL-klub udlejer udlænding

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

Afsløring: FC København afviser millionbud

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe 

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

FC København bekræfter transfer

Dommer: SIF skulle have straffe mod FCK

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

Anton Gaaei-handel meldes død

Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’

Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

Afsløring: Belgisk klub jagter ubrugt Noah Sahsah

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!