IKAST (Tipsbladet): Man havde haft det på fornemmelsen i ugen efter Randers-kampen, og da holdopstillingerne til AGF-FC Midtjylland dukkede op lidt i tre søndag eftermiddag, var det ikke noget chok, da Jonas Lössl stod for de danske mestre i stedet for Elias Ólafsson.
At skiftet lå i kortene gør det dog ikke mindre opsigtsvækkende, og midtjydernes cheftræner Thomas Thomasberg har byttet rundt et par gange før, efter Jonas Lössl var vikar for en skadet Olafsson i begyndelsen af året og holdt fast i pladsen et par uger efter, at islændingen var kampklar.
Efter seks-syv uger rykkede Thomasberg så tilbage til den ti år ældre Jonas Lössl, og den erfarne målmand forsøger ikke at underspille betydningen i skiftet, da Tipsbladet spørger ind til forløbet forud for FCM’s næste, særdeles vigtige kamp mod FC København.
– Jeg tænker, at det er en proces, de nok har haft i ugen op til trænerne imellem. Jeg fik det at vide to dage før, hvor Thomasberg hev mig og Elias ind hver for sig og informerede om, at det var den vej, de gik ned ad, siger Jonas Lössl til Tipsbladet.
– Det med at håbe på sådan en ting, det er lidt komplekst. For når jeg sidder ude, håber jeg jo ikke noget ondt for Elias. Og det gør jo ondt at blive skiftet ud på den her måde. Jeg vil gerne have, at vi vinder. Og så er mit egoistiske ønske om noget spilletid og det, at jeg nyder at spille fodbold, i bund og grund fuldstændig irrelevant. Og det er det også, om jeg spiller eller ikke spiller.
– Det, jeg prøver at sige, når jeg ikke har spillet, det er, at vi bare skal vinde. Og at de [peger ind mod trænerkontoret] skal stille det hold, de mener kan vinde. Og lige nu betyder det, at de skal bruge mine egenskaber, siger Jonas Lössl.
Vil helst stå
36-årige Jonas Lössl forlængede sidste sommer sin kontrakt i FC Midtjylland på en ganske særlig måde, hvor Lössl fik fem års kontrakt, blev gjort til såkaldt Club Captain, men også fik en offentlig udmelding fra klubben med i posen om, at han ville blive betragtet som backup.
Den melding var målmanden ikke vildt begejstret for, og hans cheftræner understregede da også, at det med ham som chef var den bedste målmand, der stod på mål.
Der pegede Thomasberg på Elias Ólafsson, indtil islændingen var så uheldig at brække hånden i slutfasen af Europa League-kampen mod FC Porto i december.

Det var sidste kamp i 2024, men Lössl stod i de fire Europa League-kampe i 2025 og i udekampen i Parken, efter Ólafsson var kommet tilbage i buret ugen inden i Superliga-forårspremieren mod Lyngby.
Efter FCK-kampen var islændingen igen førstevalg, og nu skifter det så igen.
Pladsen vil Jonas Lössl kæmpe for at beholde, som han har kæmpet for at komme tilbage på holdet igen.
– Selvfølgelig ville jeg det [stå], og man skal jo også tage de individualister ud af ligningen, som vi nu er. De skal træffe de beslutninger om, hvad der er bedst forholdet, og det gjorde de i sommer. Det var jeg selvfølgelig uenig i på det tidspunkt. Ikke desto mindre har vi ligget nummer ét indtil for nylig og gik videre i Europa League og har haft en rigtig fin sæson. Så om det var helt ved siden af, det er svært at sige, om jeg havde gjort mere eller mindre, siger Jonas Lössl, der gerne vil stå de kommende syv kampe, hvor DM-guldet skal placeres.
– Det vil jeg gerne. Og det skylder jeg klubben. Og det skylder jeg også Elias og den konkurrencestituation, vi har. Der er ikke noget fordækt der. Jeg og Elias er rigtig gode venner, og vi har et godt forhold, vil jeg have lov at sige. Om det så er mig, han [Thomas Thomasberg] vælger, det ligger nok lidt i kortene til næste gang. Om det er mig i de efterfølgende kampe, eller om det er Elias. Så længe vi står med guld til sidst, så har det været en succes, siger Jonas Lössl.
– Det var lidt tomt at sige, hvis jeg havde siddet derude og brokket mig helt vildt. Det havde været dumt nu. Og så skal jeg ikke sige mig for god for, at jeg selvfølgelig også i det private har siddet og brokket mig over ikke at spille, men sådan er det jo. Selvfølgelig har han [Thomasberg] været en kæmpe idiot, når jeg har siddet og brokket mig derhjemme. Men sådan er det jo, siger FCM-keeperen om den lyst til at spille, der ikke har været borte på noget tidspunkt.
Vil fastholde FC København i mønster
Torsdag aften spiller FC Midtjylland en kamp, der sagtens kan definere resten af slutspillet og vil være med til at afgøre mesterskabet.
Gæsterne FC København har deres helt egen og uønskede målmands-situation efter Diant Ramaj særdeles omtalte røde kort mod Brøndby i Parken søndag eftermiddag.
Mens FCM tabte senest i Parken, vil de hjemme i Herning gerne fastholde det mønster, hvor FC København har haft det voldsomt svært i udekampene mod FCM.
– Det er mit drømmescenarie, at det bliver en klassisk FCK-kamp, som det har været de seneste fire år ud over den sidste. FCK er et fremragende hold med fremragende spillere på, som vi over de seneste år har haft et historisk godt tag på.
– Så jeg håber, det bliver sådan et kamp. Jeg håber, det bliver et kamp, hvor de bliver lidt overvældet af den power, dynamik og aggressivitet, vi kan komme med, siger Jonas Lössl, der naturligvis også har bemærket det drama og de konsekvenser, slutfasen i FC Københavns kamp i Parken har.
– Den må være tung. Det kunne man fornemme på deres udtalelser bagefter, og så kom der også et træls efterspil, siger Jonas Lössl.
FC Midtjylland og FC København ligger på 46 og 47 point før torsdagens topopgør, mens Brøndby IF er på 42 og AGF på 40 point. Randers og FCN lukker leddet i Top 6 med 38 point hver.
LIVE
Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK
TRANSFER
FC København udlejer Jonathan Moalem
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
TRANSFER
Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton
MEDIE
Manchester United afviser Barça og Bayern
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
LIVE
TransferLIVE: Barcelona lurer på transferbombe
MEDIE
Følger Superliga-stjerne tæt
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
Derfor blev ny AGF-profil udskiftet
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
AVIS
Dansk angriber sat til salg
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
TIPSBLADETS DOM
Tillykke, AGF – en stjerne er født!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb
INTERVIEW
Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
TIPSBLADET SPECIAL
‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
MEDIE