Hvis Ekstra Bladets pris på danske Lukas Engel står til troende, har Vejle Boldklub lavet en fin transfer på venstrebacken, der er blevet købt af Silkeborg IF.
3,75 millioner kroner kostede den 23-årige ifølge avisen, men den prislap vil Silkeborg IF's administrerende direktør ikke have siddende på sig.
Til Tipsbladet afviser Kent Madsen, at midtjyderne har afleveret i underkanten af fire millioner kroner til Vejle Boldkub.
– Jeg vil gerne afkræfte, at vi har betalt et beløb på 3,75 millioner kroner, som det er skrevet i Ekstra Bladet. Vi har ikke betalt den pris, siger Kent Madsen.
Silkeborg IF-bossen fortæller, at han ikke kan eller vil tale om, hvad SIF så rent faktisk betaler for Lukas Engel, fordi der er skrevet under på, at der ikke tales om det konkrete beløb.
– Men ud fra et generelt synspunkt tror jeg, at der nogle gange bliver talt fugle på taget. Når vi sælger en spiller, betragter vi transfersummen som det, der er 100 procent sikkert. Så kan der være forhandlet videresalg, bonusser og noget med antal spillede kampe. Der er også klubber, der siger, at de vil have lidt, hvis man spiller i Europa. Så det er jo mange mulige indtægter.
– Med en som Kasper Dolberg har vi endt med at få op mod fem til seks gange så mange penge som den oprindelige transfersum. Det var en beskeden førstegangstransfer, men Ajax gav en bonus, da han blev førsteholdsspiller. Og så var der noget med antal spillede kampe og også et betydeligt beløb for et videresalg, siger Kent Madsen.
Det kan altså sagtens tænkes, at der er flere bonusser i aftalen mellem SIF og Vejle Boldklub, men det er langt fra sikkert, at de alle ender med at kaste et beløb af sig til VB.
Da Alexander Sørloth i sin tid blev solgt fra FC Midtjylland til Crystal Palace, blev det i første omgang meldt ud som en transfer til 135 millioner kroner. Men aftalen var præstationsbetinget, og FCM er formentlig endt med et beløb under 100 millioner kroner for angriberen. Dengang var man angiveligt sikret 75 millioner kroner med muligheden for at score meget mere.
Kent Madsen var tirsdag aften aktiv på SIF-fansenes debatforum, hvor han afkræftede historien om de 3,75 millioner kroner.
– Jeg reagerede på det i går, fordi jeg følger med på vores fanforum, og der var nogle, der undrede sig over prisen, der stod i aviserne. Så skrev jeg bare, at det ikke er altid, man skal tro på, hvad der står i aviserne, lyder det muntert fra Kent Madsen.
At klubben er lykkedes med at hente en dygtig venstre back i Lukas Engel, var af stor betydning for SIF-holdet og den måde, man spiller på.
Man har nemlig aktuelt ingen venstre back i truppen, der er klar til at spille.
– Vi har faktisk tidligere gerne villet købe Lukas Engel. I vinter ville vi have ham, men vi kunne ikke nå til enighed om en transfersum, Så blev det en lejeaftale, men vi kunne heller ikke få en køberet.
– Det var en position, hvor vi var meget i bekneb og havde brug for en styrkelse, da vores anfører, Gustav Dahl, desværre har en hovedskade og har haft det længe. Han var et usikkert kort til foråret, og han er desværre ikke endnu tilbage i fuldt vigør.
– Lukas leverede det, vi håbede på, og han var derfor på listen over de mest prioriterede emner for os nu her. Forløbet har varet en måneds tid, og vi har drøftet og forhandlet.
– Vi plejer ikke at gøre os i store transfer, det har vi tidligere ikke haft råd til, og der er ingen garanti for, at en stor transfer ikke kan blive langtidsskadet, men vi synes her, at vi gør det på lidt mere tryg basis. Vi kender spilleren, han passer ind i den måde, vi gerne vil spille på, og han er en god fyr. Det kan man selvfølgelig godt få en fornemmelse af, at når man taler med en spiller, men her ved vi det, fordi han har været her i en halv sæson, siger Kent Madsen om en transfer, der altså er stor for SIF, men ikke 3,75 millioner kroner stor.
Og for SIF var det vigtigt, at spilleren skrev under på en lang aftale.
– Han er 23 år, og han fylder 24 i december. Han står forhåbentlig foran de bedste fem år af sit fodboldliv, og dem spiller han altså for os, reflekterer Kent Madsen.
Lukas Engel, der er tidligere U21-landsholdsspiller, har en fortid i Kastrup og Fremad Amager. Han spillede 15 kampe for SIF i foråret og stod for to scoringer og tre assister.
Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.
LIVE
Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM
NYHEDER
Mohamed Salah præsenteret i Trabzonspor
TRANSFER
Sønderjyske-spiller tæt på skifte
MEDIE
Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn
Her kan du se Bohemians mod FC Midtjylland
INTERVIEW
Vild sensation i Sverige: Dansker står i centrum
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
LIVE
TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare
LIVE: FC København jagter godt udgangspunkt
Her kan du se Debrecen mod FC København
MEDIE
Bød 75 millioner for dansker – de kræver 135
MEDIE
Manchester United afviser Barça og Bayern
TOPNYHED
FC København skal møde kæmpe ikon
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TRANSFER
Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
NYHEDER
Tre vender tilbage for FC Midtjylland
TRANSFER
FC København udlejer Jonathan Moalem
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
MEDIE
Følger Superliga-stjerne tæt
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
EKSKLUSIVT
Vildt pokalhattrick: ‘Et helt andet niveau’
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
TIPSBLADETS DOM
Tillykke, AGF – en stjerne er født!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
INTERVIEW
Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’
MEDIE