Da Silkeborg IF sidst var i Superligaen, skulle Kent Nielsen og holdet vente næsten et år på at få sig et rent bur.
På grund af coronasituationen i foråret 2020 blev den sidste del af sæsonen spillet i løbet af sommeren, og da Silkeborg tævede OB med 6-0 den 15. juni, var det ikke blot sæsonens største sejr, det var også det første rene bur.
Spol frem til lidt mere end et år senere, og så kan Silkeborg-spillerne se tilbage på en første runde, der godt nok kun bød på et enkelt point i 0-0-kampen mod SønderjyskE, men også på det rene bur, man måtte vente tæt på en hel sæson på, sidst man var i dansk fodbolds bedste række.
Den kontrast fortæller meget godt, hvad der er sket i SIF det seneste år. Man har kvaliteter med bolden, og nu er man samtidig langt stærkere defensivt, så man ikke nødvendigvis skal score en gang eller to bare for at få ét point. I sidste sæson scorede man flest af alle i den næstbedste række og lukkede næstfærrest mål ind.
”Vores force er bolden, men vi viste i sidste sæson i 1. division, at vi står godt defensivt. Det er et andet niveau, vi skal op på nu, men jeg er egentlig fortrøstningsfuld. Selvfølgelig bliver vi pressede, når vi møder hold med langt større budgetter og på papiret langt bedre spillere, men vi har en struktur og et koncept, og folk ved, hvordan vi skal gøre tingene. Det er en af vores store styrker, at vi har haft over et år til at spille på den her måde og få det under huden, og de nye, der kommer til, har nemt ved at falde til, fordi det er klart og tydeligt, hvordan vi gør tingene,” siger Mark Brink og sammenligner med sidst, SIF var i Superligaen:
”Vi er et helt andet sted nu i forhold til dengang. Vi er mere stabile defensivt, og jeg glæder mig meget til at se, hvordan vi håndterer det, når vi møder gode hold, for det er den helt store test.”
Afleveringskongerne
I opgøret mandag mod SønderjyskE havde Silkeborg bolden i næsten 70 procent af tiden, og det blev til tålmodigt og opbyggende spil, hvor man brugte tiden til at finde den rette aflevering frem i banen. Men de store chancer blev ikke skabt. Og det er måske også forskellen på det, SIF har været vant til det seneste år og det, der venter denne sæson.
”Var det en kamp mod et 1. divisionshold, havde vi også haft flere chancer. Det skal vi tage med videre og lære af. Nu er spillerne en hak bedre, også taktisk og fysisk, så vi skal være ekstra skarpe på den sidste tredjedel. Vi har jo nogle enkelte store chancer, og der må vi erkende, at skal vi have mange point, skal vi sparke den ind, når vi får chancen. Hvor vi i sidste sæson fik 10 chancer, får vi måske kun tre-fire i kampe nu her,” siger Mark Brink.
Selv var midtbanespilleren med 134 afleveringer i opgøret den spiller i runden, der havde flest afleveringer, og SIF som hold havde med 806 afleveringer mere end 300 flere end rundens næstmest afleverende hold, Brøndby.
Minusset for SIF var, at man ikke fik scoret, men holdet var også uden flere af profilerne fra sidste sæson. Magnus Mattsson er blevet solgt, og både Nicklas Helenius og Stefan Thordarson var ude med skader.
”Afleveringer bare for afleveringernes skyld er jeg ikke interesseret i. Jeg vil også gerne være spilleren, der har flest afleveringer frem i banen eller på den sidste tredjedel. Man skal også gøre noget, når man har bolden,” siger 23-årige Brink og forklarer:
”Jo mere vi kan have bolden, desto bedre er det for os, men har vi 800 afleveringer og ingen chancer, er det jo ligegyldigt. Så længe vi har bolden, er vi i kontrol, og det er måden, vi gerne vil gøre tingene på, men vi skabte ikke nok chancer mod SønderjyskE, og det skal vi arbejde med.”
”Det viser kvalitet hos os, at SønderjyskE, der træner pres og siger, de gerne vil presse i kampe, ikke formåede det mod os, fordi vi flyttede bolden. I interviews efter kampen sagde de, at det er svært at spille mod os på vores kunstgræsbane, men jeg håber virkelig på, at vi kan vise folk, at det ikke kun er på hjemmebane, at vi kan spille god fodbold. Men at vi også kan tage på udebane og spille godt på en græsbane.”
Selv om Silkeborg ikke kommer til at dominere på bolden, som man så mod SønderjyskE, tror Mark Brink på, at holdet er stærkt nok defensivt til at stå imod, når det på søndag er FC København og Parken, der venter. Her får han muligheden for at vise, at man også kan på en rigtig græsbane.
”Jeg tror ikke på, der er hold, der kan holde os væk fra bolden i hele kampen. Vi kommer til at få perioder, hvor vi kan spille med bolden, og det er måske ikke lige så lange perioder som mod SønderjyskE, men når vi har de perioder, skal vi være gode til at sætte nogle angreb op og være skarpe. Det er næsten logik, at vi ikke kommer til at have bolden lige så meget mod FCK i Parken som hjemme mod SønderjyskE.”
Silkeborgs statistik i Parken er ikke specielt god – Mark Brinks arbejdsgiver har tabt de seneste ni udekampe mod FCK, og man skal tilbage til 2006 for at finde seneste SIF-sejr i Parken over FCK.
LIVE
TransferLIVE: Ikon på vej til Lyngby?
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’
AVIS
Afgørende for FCK-transfer – byder 34 millioner
STORT INTERVIEW
Vildt skifte til Danmark: Lamine Yamal kigger med
INTERVIEW
FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’
TOPNYHED
Forrygende besked til Jesper Lindstrøm
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
INTERVIEW
Hængemuler i Lyngby: ‘Han var noget helt særligt’
TOPNYHED
Frygter for Tullbergs fremtid: ‘Det er alvorligt’
EKSKLUSIVT
Historisk transfer: Er han Superligaens nye juvel?
MEDIE
Skylder FCM millioner: Nu får de hård straf
INTERVIEW
Transferkollaps: ‘En stor skuffelse’
Her kan du se de danske hold i Europa
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Otte år i Danmark: ‘Går ikke efter pengene mere’
MEDIE
Kasper Høgh jagtes af storklub – spår spotpris
TIPSBLADET SPECIAL
På vej til FCK: Her er han ligaens konge
INTERVIEW
Superliga-træner måtte give meget svær besked
NYHEDER
‘Der er ikke styr på noget som helst i FCK’
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
NYHEDER
Revser dommeren: ‘Jeg synes, det er i overkanten’
AVIS
Kæmpe talent rygtes til Superligaen
TOPNYHED
Dansk duo trækker overskrifter i Italien
MEDIE
Dansk stjerne i milliontransfer
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Jeg går linen ud og peger på FC København’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bischoff på plads i NEC Nijmegen
TOPNYHED
I dag er det sidste chance for FC København
OPTAKT
Randers FC – Silkeborg IF
OPTAKT
AC Horsens – FC Nordsjælland
MEDIE
Neestrup og co. vil have tidligere FCK’er
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
NYHEDER
FCK-stjerne klar til Europa-brag
OPTAKT
Viborg FF – OB
MEDIE
På blokken til stort landstrænerjob
OPTAKT
