Skuffet Duelund vraget: Minimal dialog med AGF

Mikkel Duelund er havnet ude i kulden i AGF og åbner nu i et stort interview med Tipsbladet op om sin situation.



Mikkel Duelund kunne gå på vandet og havde lige gjort FC Midtjylland til mestre efter en forrygende sæson med otte fuldtræffere og syv assister i Superligaen.

Året var 2018 – samme sommer købte Dynamo Kiev ham for omkring 30 millioner kroner.

Men årene i udlandet gik langt fra, som danskeren havde håbet på, da skader, corona og krigen i Ukraine førte ham retur til dansk fodbold og AGF for to år siden.

En yderst imødeset transfer, der nu er endt med at give offensivspilleren splinter i røven.

Blot tre Superliga-indskiftninger er det blevet til i denne sæson, og i forårets første to kampe har cheftræner Uwe Rösler udeladt ham af AGF’s kamptrupper.

Nu sætter en skuffet Mikkel Duelund, 27 år, i et stort interview med Tipsbladet ord på sin situation i AGF..

– Træneren kan ikke gøre alle tilfredse, og sådan er livet som professionel fodboldspiller. Det må jeg acceptere. Jeg har haft en rigtig god preseason og har leveret til træning, så jeg er klar, hvis Uwe vil bruge mig.

– Men jeg kender ikke årsagen til at blive fravalgt, da jeg ikke har fået andre begrundelser end den, Uwe har fortalt til pressen. Det må man respektere, og jeg går ud fra, at cheftræneren ved bedst, så hvis han vurderer, at jeg ikke er god nok til at være blandt de sidste 20, så må det være sådan.

Uwe Rösler udtalte efter opgøret mod AaB, som aarhusianerne i øvrigt vandt med 4-0, at fravalget var en taktisk beslutning, hvor der var brug for andre spiltyper offensivt.

– Jeg ser mig selv som midtbanespiller, men klubben insisterer på at bruge mig som angriber. Vi spiller jo bredt med mange indlæg, og der vinder jeg ikke mange hovedstødsdueller i feltet, siger Mikkel Duelund.

Mikkel Duelund kom til AGF for to år siden, hvor klubben havde en anden spillestil end i dag, og det har han også haft møder med klubben om, men ifølge den tidligere U-landsholdsspiller har enderne ikke kunnet mødes.

– Helt generelt er det minimalt, hvad der er af dialog med klubben. Vi har haft nogle møder, hvor der er blevet sagt nogle ting, uden at jeg vil gå i dybden med det.

Mikkel Duelund er meget symbolsk havnet ude i kulden i AGF. Foto: Alamy.

Bedre end nogensinde
Selvom skader og særligt problemer med hælen har bremset Mikkel Duelund, så er han i dag et langt bedre sted, end han har været i flere år.

– Skader har ikke været årsagen til, at jeg ikke har spillet. Jeg har ikke misset én træning i et halvt år. Da jeg kom til klubben, begrænsede hælskaden min topfart, og nu ligger den på 33-34 km/t. Det er jeg bitter over, at jeg ikke får lov til at vise i kamp.

Mikkel Duelund kan dog på trods af sine frustrationer over ikke at få chancen sagtens anerkende det arbejde, AGF har gjort for ham.

– Jeg er super taknemmelig for AGF og deres håndtering af den hælskade, jeg tidligere har døjet med. Den er et overstået kapitel nu, efter AGF som de første indså, at der skulle en operation til. Jeg har aldrig oplevet en bedre sundhedsstab end her i AGF.

Mikkel Duelund er startet inde i to pokalkampe mod overkommelige modstandere i VSK Aarhus og Skive IK, men ellers har midtbanespilleren skullet kigge langt efter spilletid – i Superligaen er det blot blevet til 22 minutters fodbold i denne sæson.

– Jeg føler, jeg gjorde det rigtig godt (mod FCM, red.). Jeg var farlig og følte mig rigtig godt tilpas. Jeg spillede måske nogle af de bedste minutter i lang tid. Jeg kom også ind mod Brøndby og scorede, så jeg synes egentlig, at jeg har lagt i banken til flere minutter, men de er så bare ikke kommet af den ene eller anden årsag.

Mikkel Duelund er heller ikke blind og anerkender også, at hans holdkammerater har sat en rigtig flot sæson sammen, hvilket gør det sværere at vinde en plads på holdkortet.

– Jeg er glad og stolt på holdets vegne. Der har selvfølgelig været op- og nedture, som der altid er på en sæson, men jeg havde da håbet på at få flere minutter derindimellem.

– Det er fedt at være en del af et hold, som ligger med i toppen, og det er udelukkende mine holdkammeraters skyld. Jeg har fokus på at holde snuden i sporet, men det er hårdt, når man ikke får en eneste chance.

AGF-spilleren har blot fået tre Superliga-indhop i denne sæson, hvor han ellers har været skadesfri i et halvt år. Foto: Alamy.

Peger i retning af AGF-exit
Med begrænset spilletid, få chancer og manglende dialog med klubben begynder Mikkel Duelund at kunne se skriften på væggen.

– Jeg vil aldrig sige aldrig, men jeg kan godt fornemme, hvor pilen peger hen. Det er ærgerligt, da jeg nærer rigtig store følelser for klubben. Men hvis ikke der er en gensidig kærlighed, som der burde være i et forhold som det her, så er det muligvis klogest at rykke videre, selvom jeg aldrig vil sige aldrig.

Et skifte til markeder, som fortsat holder åbent, er heller ikke udelukket – eksempelvis kan amerikanske klubber handle i knap to måneder mere.

– Jeg holder alle døre åbne, men det er ikke lige så nemt, som da jeg var yngre. Nu skal det hele også give mening for familien. Omvendt vil jeg også gerne male et andet billede af mig selv i Superligaen, da jeg ikke mener, at mine år i AGF er retvisende for, hvad jeg kan på en fodboldbane.

Mikkel Duelund har kontraktudløb om godt fire måneder og har fokus på at holde sig så skarp som muligt i perioden.

– Jeg skal holde mig selv i gang, i god form og gribe mulighederne, hvis de kommer. Jeg har ikke de største forhåbninger om, at de kommer, men hvis de gør, skal jeg nok gribe dem.

– Jeg skal holde mig skadesfri, hvilket jeg er lykkedes med det sidste halve år. Det er meget lang tid siden, at jeg har været i så god forfatning, som jeg er nu. Kroppen er pålidelig, og det er lang tid siden, jeg har oplevet den så velsmurt.

Alderen siger også blot 27 år, så der bør være meget mere fodbold i Mikkel Duelund – nu må tiden vise, hvor det bliver.





VM-LIVE: Stjerne-angriber tilbage for Belgien




LIVE

TransferLIVE: Spurs-profil vil væk

Spanien udstiller famlende saudiarabere

Medie afslører vild AC-klausul i Barcelona

Forgyldt – det tjener Beckham under VM

Serie 4-klub henter Bjørn Paulsen

Dansker lander stort job: Det var ligegodt satans 

Alexander Lind i kæmpe hyldest

Afsløring: Brøndby henter FC København-talent



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Håner svensker: Verdens mærkeligste fodboldspiller

Rygte: Topklub i dialog med Hatzidiakos

FC Midtjylland sælger midtbanespiller

Afsløring: AGF afviser stort million-bud på Links



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Jürgen Klopp sviner Van der Vaart

Enighed – dansk stortransfer tæt på

Jens Stage-skifte i fare

Afsløring: Tobias Storm får fire år i NEC Nijmegen

Afsløring: Stort Superliga-salg – lægetjek søndag



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Nådesløs Schmeichel slagter Sverige

Belgien – Iran

Sender opfordring til Superliga-træner

Lurer på to Midtjylland-spillere: ‘Vi står klar’

I dialog med Steve Cooper

Bekræfter: Nye regler kommer i Superligaen 

Sunderland jagter dansk guldfugl

Neestrup og co. vil lokke stjerne med kæmpe løn

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

FCK sælger Jordan Larsson – her er prisen

Forlænger med Brøndby trods interesse fra Salzburg

Her er FC Midtjyllands vej i Europa



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Superliga-transfer? Prisen stiger med 50 millioner

Jordan – Algeriet