SL-dommen: Det kan ende i tårer og 1. division

SERIE: FC Nordsjælland begyndte flot og gik så totalt i stå. Her er vores karakterbog og vurdering af FC Nordsjællands efterår.



Superliga-efteråret er spillet færdig, vi har inden længe fundet de fire hold til pokalsemifinalerne, og de danske klubbers europæiske skæbne er også ved at være beseglet.

Tipsbladet stiller skarpt på de 12 Superliga-klubbers efterårssæson.


Efterårets nøglepunkter
Superliga: 10. plads, 20-31 i målscore, 16 point
Ni point op til Top 6, seks point ned til nedrykning
Europa: Ingen kampe
Pokal: Tabte 1-4 til OB i ottendedelsfinalen
Efterårets overraskelse: At FCN for en gang skyld ikke havde afløserne klar, da man solgte suveræne Kamaldeen Sulemana.
Efterårets højdepunkt: Kom allerede i transfervinduet, hvor man fik utrolige 150 millioner kroner for Sulemana, der dermed blev ligaens dyreste nogensinde.
Efterårets nedtur: At spille som et nedrykkerhold siden sommer.
Bedste comeback: Ja dem har der ikke været mange af. Man fik point i Viborg efter at have været bagud.
Efterårets nye spiller: Forsvarsspilleren Adamo Nagalo fra U/19-holdet


Efteråret i tal
Topscorer i alle turneringer: Simon Adingra (6)
Afslutninger inden for rammen: 75 (8)
Afslutninger imod inden for rammen: 88 (10)
Boldbesiddelse: 53,2% (3)
Anvendte spillere i Superligaen: 23 (Delt-10)
Gennemsnitsalder: 21 år og 131 dage (1)

(Tallet i parentensen er placering i den kategori i Superligaen. Minus målstatikken er tallene kun for Superligaen)


Hvad siger tallene?
Det står ikke direkte her, men FC Nordsjællands tal var langt bedre i begyndelsen af sæsonen og er så styrtdykket i de tre efterårsmåneder. Det varsler ilde og siger noget om den betydning, Peter Vindahl havde – kun én sejr har FCN vundet siden salget af ham til AZ Alkmaar.

GettyImages-1235952232

Karakterbogen (0-6 bolde)

Resultater: 2
Det er absolut ikke første gang, FCN har ligget dårligt til efter første halvdel af sæsonen, men under et point per kamp er bekymrende.

Cheftræneren: 2
Han har før styret FCN i land, men i efteråret har Flemming Pedersen ikke formået at finde løsninger for et hold, der har haft tydelige problemer på målmandsposten og i angrebet.

Truppen: 3
Fornemmelsen er, at der stadig er alt for meget kvalitet og potentiale til at rykke ud, men de mangler nok et par folk til at komplimentere de unge gutter.

Efterårets transfers: 1
De fik ikke den rette keeper, den rette angriber eller den rette spiller til at hæve den unge trups bundniveau. I denne omgang fungerede transferstrategien ikke.

Transfermagt: 4
Hvis de vil, har FC Nordsjælland råd til at købe to-tre profiler. Det her er ikke en fattig klub uden muligheder, og alene af den grund bør det altså ikke blive aktuelt med en nedrykningskamp.

Sæsonen kort
Uha uha uha.
Det her er en decideret giftig situation for FC Nordsjælland.
16 point i 17 kampe er skidt, men det er faktisk mere måden end placeringen, der er problemet, for FCN har før kæmpet sig ud af et hul.

Nej det er spillet overalt på banen og resultaternes rækkefølge, der virkelig vækker bekymring.

I de tre efterårsmåneder er FC Nordsjælland det suverænt dårligste hold i Superligaen målt på pointhøst.

Spillere er dalet i niveau, og salget af Peter Vindahl til AZ Alkmaar har vist sig at være katastrofalt, fordi FCN slet ikke ramte den rigtige afløser i form af tysk-brasilianske Eduardo ”Dudu” Dos Santos, som er blevet bænket til fordel for 19-årige Emmanuel Ogura.

Det her kan ende i tårer og en tur i 1. division, hvis resultaterne fortsætter, og holdet er dykket så dybt, at der er reel grund til bekymring. Bare tænk, hvis ikke både Vejle og SønderjyskE havde klaret sig så håbløst, som de på alle måder gjorde i efteråret, så var FCN virkelig på spanden.

Vi tror stadig, at FCN løser situationen, nok også via en mere aktiv tilgang til januarmarkedet, end vi sædvanligvis ser.

Men holder man bare kursen og truppen, og der ikke sker forbedring, er det vel indlysende, at det vil gå galt, for tre point i de seneste 11 Superliga-kampe er på alle måder en advarselsindikator om, at GPS’en er ved at køre en i havnen, eller 1. division, om man vil.





LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

Dansk angriber sat til salg

Her kan du se AGF mod Sabah FK



LIVE

TransferLIVE: FCK- og BIF-emne skifter klub

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

LIVE: AGF i vigtig kamp i CL-kvalifikationen

Revser Alexander Zorniger

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Kontant dom over Elyounoussi



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Færdig i dansk klub efter 2 dage

OB vil have tidligere Superliga-profil

Mohamed Salah skriver under med denne klub



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt

FCM-transfer i fare

Henter Mads Junker

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

En sort plet på hans eftermæle

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner