Søndags-brag: Der er en masse trashtalk i de kampe

Der er vigtige point på spil for både AaB og AGF, der søndag tørner sammen i et klassisk jysk brag, der ofte bidrager med masser af drama.



AaB og AGF mødes søndag i Superligaen i det, der er et vigtigt opgør for begge. Ingen af de to hold har vundet i de første tre runder, og dermed er der trukket op til en barsk duel i Aalborg.

Der er udsolgt, når AaB på søndag får besøg af AGF i Superligaen, og det betyder, at omkring 10.000 personer er på plads til i opgøret i Aalborg.

Et opgør mellem AaB og AGF fortjener da også at blive spillet foran mange mennesker, for den jyske klassiker leverer normalt. Mål, drama og masser af intensitet.

Betydningen af kampen mellem de traditionsrige klubber er da heller ikke blevet mindre af, at begge hold har første sejr til gode.

Målmand Jacob Rinne håber, at AaB kan give publikummet i Aalborg sæsonens første sejr.

”Det er en af de fedeste kampe at spille som AaB-spiller. Det er rivaler, og det er ikke kun os spillere, der har det sådan, også fansene. Der er tension i kampene. Det har været er en svær start, men vores præstationer har været okay. Eneste ærgrelse er, at vi ikke har fået lidt flere point,” siger Jacob Rinne.

Intensive kampe
Hvor AGF er kendt som et powerhold, har AaB gennem tiden været mere teknisk. Men Jacob Rinne påpeger, at det ikke er gået godt for Aalborg-holdet de gange, man ikke har matchet AGF’s intensitet og power.

Derfor skal der kæmpes om hver eneste bold søndag, og AGF må ikke vinde duellerne og andenboldene, hvis AaB skal komme fra opgøret med en sejr.

”Kigger man på historien, siden jeg kom hertil, har vi haft det lidt svært. I en kamp var vi bagud 0-3 ved pausen og tabte. En anden gang tabte vi også 0-3. Det gjorde vi, fordi vi ikke tog kampen op med dem. Hvis vi er klar på at løbe de meter, det kræves, og levere det i duelspillet, vi skal, har vi allerede opnået meget mod AGF. Man skal spille hårdt og gå til den i duellerne. Når vi har gjort det, har vi også vundet mod dem,” siger målmanden.

Jacob Rinne kan ikke selv være på i duellerne, for nede i målet kæmper han ikke om andenbolde, er ikke i hovedstødsdueller, og han kan ikke løbe den ekstra meter eller to, der hjælper holdkammeraterne.

Trash talk
Det er ikke kun fysikken og duellerne, AaB skal forberede sig på. De skal også sikre sig, at AGF’erne ikke kommer under huden på AaB-holdet.

AGF er ifølge Jacob Rinne et hold, der også taler meget på banen.

”Der er en masse trash talk i kampene – det betyder bare lidt mere end de tre point. Vi spillede jo mod dem i sidste træningskamp inden turneringsstarten, og der kunne vi mærke, at det var som at spille en Superliga-kamp. Indstillingen var der fra begge hold. Der er mange, der går ekstra til den i duellerne,” siger Rinne, der ikke selv er en trash talker .

” Overhovedet ikke – jeg kan bare sige, at jeg synes, det er mega fedt. Jeg griner mest af det, og jeg synes, der skal være plads til, at der kan blive spillet lidt hårdt og trash talket lidt. Så længe der er fair play involveret,” siger Jacob Rinne.

En afsløring af, hvad der bliver sagt i løbet af kampene, vil svenskeren dog ikke ud med.

”Jeg skal helst ikke blive konkret i forhold til, hvad der bliver sagt. Det er nogle gange lidt personligt. Der er altid nogen, der har noget i ærmet, og nogle gange bliver der ramt et svagt punkt,” siger målmanden, der dog afviser, at man kan komme under huden på ham:

”Det kommer slet ikke til at ske. Det kan jeg love dig for. Jeg kan filtrere det meste væk.”

AaB ligger før søndagens opgør nummer 10 med to point, efter man har delt med FCK og SIF og tabt til FCM, mens AGF har samme pointantal efter uafgjort mod BIF og FCN og nederlag til Randers.

Det plejer at være målrigt, når AaB og AGF mødes. I december vandt AGF med 3-0 over AaB, mens holdene delte 1-1 i Aalborg. I 19/20-sæsonen var der i gennemsnit 3,5 mål i de fire Superliga-kampe mellem AaB og AGF. 

Læs optakten til AaB – AGF her







LIVE

LIVE: Her er FCM’s trup – to stjerner ude

De overvejer Christian Eriksen

Profil til Brøndby-ledelse: Skal ske til sommer

Stjerner gav klar besked til Eriksen

– Nørgaard vender ikke retur til Brøndby nu

Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu

– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen



TIPSBLADET SPECIAL

Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’

Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’

Bizar situation for Zorniger: Holder med FCK

Højlund-statistik bekymrer i Napoli

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

Manchester United med chokbud på Real-stjerne?



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Hård AGF-dom: Det nægter jeg simpelthen at tro på

FC København og AGF jagter Igor Drapinski

Bo Svensson åbner op om forbehold ved FCK-job

Thomas Frank scorer sommerjob

Dansk klub henter Nicolai Larsen



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg

Sker for første gang i 20 år for Real Betis

Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig

Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’

Manchester United vil i dialog: Er han ny træner?

Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage

Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn

Stor hyldest af Mike Tullberg

Berthel Askou topfavorit til Ligue 1-job

Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind

Transferfri stjerne i København



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Ekspert: Sig farvel til denne stjerne, AGF

Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’