Superliga-drømmen lever: Situationen er ubehagelig

Selvom Sønderjyske tog en 2-1-sejr mod Hvidovre, er cheftræner Thomas Nørgaard træt af holdets situation.



– Selvfølgelig gør jeg det.

Sådan svarede Thomas Nørgaard, cheftræner i Sønderjyske, torsdag efter 2-1-sejren mod Hvidovre på spørgsmålet om, hvorvidt han stadig tror på, at Sønderjyske kan rykke op i Superligaen.

Selv om Thomas Nørgaard stadig tror på oprykningen, så er han dog klar over, at det bliver en meget hård kamp, der tilmed er ude af holdets egne hænder.

– Mod Hvidovre gjorde vi, at vi stadig lever, og det er rigtigt dejligt.

– Men vi har bragt os i en situation, som er super ubehagelig.

– Vi kan ikke afgøre det selv, sådan er det bare, siger Thomas Nørgaard.

Sønderjyske ligger på tredjepladsen med tre point op til Hvidovre, og holdet har samtidig en ti mål dårligere målscore.

Der resterer kun to kampe af sæsonen, så det kræver realistisk set, at Hvidovre snubler i begge sine kampe, hvis Sønderjyske skal følges med Vejle op i Superligaen.

Thomas Nørgaard, der overtog trænersædet i klubben fra årsskiftet, hæfter sig ved, at holdet har forbedret sig meget siden, han blev træner.

Det giver tro på tingene, selv om holdet før torsdagens kamp havde tabt sine to seneste kampe mod Hvidovre.

– Os, der har været der på daglig basis, vi kan jo mærke, at der er en enorm tro på tingene, og vi synes også, vi har været det bedste hold i foråret.

– Men det er jo fuldstændig fløjtende ligegyldigt, når du taber to gange til dem, du jagter, siger Sønderjyske-træneren.

I den anden lejr ser Hvidovre-træner Per Frandsen overvejende optimistisk på muligheden for at gennemføre holdets sensationelle oprykning, også selv om holdet torsdag tabte til sin direkte konkurrent.

– Vi har to matchbolde endnu. Vinder vi én af de to kampe, så er vi i det forjættede land.

– Det bliver svære kampe. Jeg ved godt, at vores modstandere ikke har noget at spille for.

– Men jeg forventer, at vi ligesom mod Sønderjyske viser, at det er os, der har mest at spille for, siger Per Frandsen.

Hvidovre skal en tur til Vendsyssel i næste spillerunde, før holdet slutter sæsonen af på hjemmebane mod Næstved.

Per Frandsen vil ikke sige, at Hvidovre er favoritter til oprykningen, men han er glad for, at de to klubbers situationer ikke er omvendt.

– Jeg vil i hvert fald hellere være i vores position end i deres.

– Der er to kampe tilbage, vi fører med tre point og vi har bedre målscore. Det havde jeg taget any day, siger Hvidovre-træneren.

Skulle oprykningen blive en realitet for vestegnsklubben, ville det være første gang i 26 år, at holdet befinder sig i den bedste danske fodboldrække.

/ritzau/






Kontant dom over Elyounoussi




LIVE

Superliga-LIVE: Randers-stjerne imponerer

Her kan du se AGF mod Sabah FK

FCM-transfer i fare

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

En sort plet på hans eftermæle



LIVE

TransferLIVE: Salah går viralt

Henter Mads Junker

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

OB vil have tidligere Superliga-profil

Mohamed Salah skriver under med denne klub



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Færdig i dansk klub efter 2 dage



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Afsløring: FC København afviser millionbud

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning

FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

Siger op: Superliga-ekspert stopper