Heroiske Japan tager førstepladsen foran Spanien

Spanien formåede ikke selv at gøre arbejdet færdigt, men gik alligevel videre ved VM sammen med Japan.



Meget tydede på, at Spanien skulle gå planmæssigt videre ved VM torsdag aften.

Men foran 1-0 gik spanierne fuldstændig i stå og tabte 1-2 til et heroisk kæmpende japansk hold på en dramatisk dag i Qatar.

Japan avancerede som gruppevinder, mens Spanien lige nøjagtig sneg sig videre som nummer to i den hæsblæsende gruppe E.

Det blev kun en realitet, fordi Tyskland samtidig vandt 4-2 over Costa Rica. Sidstnævnte var ellers kortvarigt foran og lugtede avancement, hvilket ville have sendt Spanien ud.

Men til sidst lykkedes det alligevel Tyskland at hive de tre point hjem til spaniernes store lettelse.

Japan står nu over for Kroatien i ottendedelsfinalen, mens Spanien får fornøjelsen af VM-overraskelsen Marokko.

Spanien gik ind til sidste gruppekamp som stor favorit og kom da også foran efter 11 minutter, da topscorer Álvaro Morata pandede Cesar Azpilicuetas indlæg i nettet med sit tredje VM-mål.

Forinden var Spanien blevet advaret mod at sløse for meget, da Sergio Busquets mistede bolden og forærede en stor mulighed til Junya Ito, som hamrede den i sidenettet.

Ellers stod der Spanien på det hele. Spanierne havde bolden over 80 procent af tiden og spillede sig til flere halve muligheder, som dog ikke førte til mere.

Noget skulle der ske for Japan, som så småt kunne se sine VM-chancer smuldre.

Freiburg-spilleren Ritsu Doan blev sat på banen, og det var en god idé.

Tre minutter inde i anden halvleg hamrede han bolden i nettet langt udefra, i en situation hvor Spaniens målmand Unai Simon heller ikke så overbevisende ud.

Og kort efter blev der sendt nye chokbølger gennem spansk fodbold, da Ao Tanaka sparkede et indlæg i nettet fra tæt hold.

Det blev hurtigt annulleret, da linjevogteren mente, at bolden havde sluppet baglinjen. Men en videogennemgang viste ifølge dommeren, at det ikke var tilfældet, og pludselig var kampen vendt på hovedet.

Nu var Spanien pludselig i fare for at ryge helt ud af slutrunden. Nervøsiteten bredte sig hos spanierne, som længe havde svært ved at skabe noget i åbent spil.

I den anden kamp fløj målene samtidig ind. Det ene øjeblik var Spanien ude, det andet øjeblik videre.

Det kunne Luis Enriques mandskab ikke kontrollere. Det kunne kun sørge for at få det ene point, som med sikkerhed ville føre til avancement.

Dani Olmo kom til en fri afslutning i feltet med få minutter igen, men Shuichi Gonda i det japanske mål reddede. Mere skete der ikke, og det var begge hold nok i virkeligheden godt tilfredse med.

/ritzau/





Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb




LIVE

Superliga-LIVE: De viser FC Nordsjælland-kamp

FC København skal møde kæmpe ikon

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Dansk angriber sat til salg

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Jubler over store FC København-nyheder

‘Et af de største danske resultater’

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

OB vil have tidligere Superliga-profil

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

FCM-transfer i fare