Sporløs: Søren Skriver

Der er lavet masser af selvmål i denne sæson, kommer ingen skytter op på siden af Superligaens største selvmålsskytte. Tipsbladet har snakket med manden bag rekorderne



Jim Larsen, Nicklas Svendsen og Jens Gjesing og de mange andre spillere, der i efteråret har været uheldige med selvmål, har bragt en tidligere spiller frem i søgelyset igen. For når statistikken bliver gjort op, hedder landets førende selvmålsskytte stadig Søren Skriver. Den tidligere FC Midtjylland-forsvarer er en af kun tre spillere, der har lavet to selvmål i samme kamp, og han har også rekorden for flest selvmål i SAS Ligaens historie, fire i alt.

– Jeg har den holdning, at man ikke laver selvmål med vilje. Hvis man tør bevæge sig ind i en brandfælde, kan det være, det kikser. Det kan være, man laver et selvmål, men to andre gange forhindrer et mål. Det glemmer folk måske,« siger 36-årige Søren Skriver selv, da Tipsbladet spørger til den noget uheldige statistik.

Trods selvmålene kigger Søren Skriver tilbage på sin karriere med glæde. Den solide midterforsvarer var en del af det Herning Fremad-hold, der i 1999 fusionede med Ikast, og i FC Midtjylland blev Søren Skriver en vigtig brik på det mandskab, der etablerede sig i SAS Ligaen og voksede fra oprykker på Ikast Stadion til tophold på SAS Arena.

– Jeg har ikke haft behov for at søge væk fra FC Midtjylland, jeg fik mine ambitioner opfyldt der. Det skyldtes også, at det var ikke den samme klub, jeg sluttede i, som jeg startede. Der var en rivende udvikling fra Ikast Stadion til at komme til et splinternyt stadion, hvor det mere var den samlede pakke, der blev solgt med sponsorlounge og overdækkede siddepladser. På Ikast Stadion kunne man tilbyde fodbolden. Hvis ikke fodbolden var i orden, var der ikke noget for tilskuerne. Der er det mere en samlet underholdningspakke på det store stadion i Herning, siger Søren Skriver.

Tilbage i sommeren 2006 stoppede Skriver karrieren efter godt halvandet års skadesproblemer. I dag er han administrativ koordinator hos kartoffelmelsproducenten KMC, et job han fik på baggrund af den kontoruddannelse, han havde, allerede inden han blev fuldtidsprofessionel hos FC Midjylland.

– Jeg har haft et lidt anderledes forløb end de fleste, for jeg har en kontoruddannelse, som jeg havde før jeg blev professionel som 26-årig i forbindelse med fusionen. De syv år, hvor jeg var i FC Midtjylland, så jeg lidt som lånt tid, hvor jeg kunne få lov at leve af min hobby. Jeg vidste godt, det var til låns, og derfor værdsatte jeg det, mens det stod på, siger Søren Skriver.

Søren Skriver er altså hverken blevet agent, sportsdirektør, assistenttræner eller lignende efter karrieren, og udover et trænerjob for sin femårige dreng i Give Fremad er han ude af fodboldverdenen og sin tidligere klub.

– Det er begrænset, hvor meget jeg har med FC Midtjylland at gøre. Jeg er oppe og se nogle kampe, men ellers følger jeg dem mest gennem medierne. Man får en ny hverdag. Jeg har et job og en familie med tre børn, så jeg har en masse andre ting også. Det er ikke fordi, jeg ikke har lyst til det, men det er et spørgsmål om prioritering. Men det er stadig midt hold, siger Søren Skriver.

Læs også: Hvad blev der af Kenni Sommer?





Ramaj: ‘Ikke for at lyde arrogant, men…’




► LIVE

LIVE: Melder udsolgt

Ramaj: ‘Ikke for at lyde arrogant, men…’

U21-landstræner: EM-målsætningen er intakt

Medie spekulerer: Zorniger i legendarisk comeback?

Drama i Real Madrid: ‘Han er et håbløst tilfælde’ 

Her er Danmarks skræk- og ønskelodtrækning

Stikker: ‘De spiller ad helvedes til!’



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Johan Larsson med ‘kærlighedsbrev’ om FCK-kending

AGF-spiller har fået ‘direkte’ besked

FCM-boss: Det ændrede alt for Dario Osorio

Ronaldo undskylder for drama i København

AGF vil have mangemillionær på toppost



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Højlund trækker overskrifter: ‘Sender signal’

Noah Nartey stråler – skæbnekampe venter Danmark

Sådan sagde Messi farvel til landsholdet

Brøndby kan score flere millioner på Luis Binks

FCK har tilbagekøbsklausul: Åben for retur

Tjente millioner på FCK-kamp

Bruun hylder dansker: ‘Fremtiden tilhører ham’

FC København-spiller vender hjem med nul minutter



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Kæmpe medie fremhæver Marvin Nasnas

Superliga-profil misser landskamp pga. flyskræk

Smidt på porten: ‘Elias Achouri sad provokerende’

‘Han kommer til at passe perfekt ind i FCM’

Det skriver britiske medier efter Danmarks sejr

Kane: ‘Overgår min vildeste drøm’

Splittet: ‘I har kun snakket landshold i 14 dage’

Forlader AGF af familiære årsager

Nævner Felix Beijmo: ‘Stak ud’

FCM-emne: ‘F*** det, jeg flyver ikke derhen!’

Tidligere FCN-profil: ‘Kun FCK aktuel i Danmark’