Ståle Solbakken: ‘Op og ned for FCK-stjerne’

Nordmændene har domineret Superligaen i denne sæson – det glæder naturligvis Norges landstræner Ståle Solbakken.



Det er dejligt at være norsk i Danmark.

I hvert fald i Superligaen. 

Vores skandinaviske naboer dominerede stort i Tipsbladets kåring af Efterårets Profil, hvor de 12 Superliga-trænere stemte Mohamed Elyounoussi ind på førstepladsen og landsmanden Simen Bolkan Nordli ind som nummer to. Ingen spillere var i nærheden af de to nordmænd.

Det er naturligvis noget, der også kan få smilet frem hos Norges landstræner, Ståle Solbakken, der taler i rosende vendinger om både Elyounoussi og Nordli. 

– “Moi” har haft en sæson, der har været lidt op og ned. På sit bedste har han været rigtig god, men der har også været kampe, hvor han har været et stykke væk fra sit bedste niveau. Men han er jo en afgørende spiller for FC København. Han er god til at bringe sig i farlige situationer, og han kan afslutte med begge ben, siger Solbakken til Tipsbladet og fortsætter:

– Han spiller nogle gange i små rum, og så er det helt naturligt, at man ikke lykkes hver gang, men det er på godt og ondt. Hvis han ikke bevæger sig i disse rum, skaber han måske heller ikke så store chancer eller scorer så mange mål.

I FC København veksler Mohamed Elyounoussi mellem at spille til højre og til venstre. Spørger man Ståle Solbakken, er der slet ingen tvivl om, hvor offensivspilleren gør sig bedst.

– Han har jo den fleksibilitet, at han kan spille på mange positioner. I min verden er han meget bedre til venstre, men i FCK spiller han oftest til højre. Han er også bedst, når han kan bevæge sig lidt ind i banen, end hvis han skal stå helt ude på fløjen. Men det er jo smag og behag, lyder det fra den tidligere FCK-træner.

Én af de trænere, der gav Mohamed Elyounoussi maksimum fem point, var Rasmus Bertelsen. Randers-træneren kaldte i den forbindelse FCK-stjernen for Superligaens bedste spiller.

– Der er mange gode spillere i Superligaen, og “Moi” spiller jo på det bedste hold. Så er det noget nemmere at vise sig frem. Jeg synes jo, at FC Midtjylland har rigtig mange gode individualister, men de har svært ved at sætte det sammen og få sat deres individualister i scene.

På trods af de rosende ord fra chefen er Mohamed Elyounoussi lige nu ikke at betragte som norsk landsholdsspiller. FCK-stjernen, der er noteret for 55 landskampe, har blot været udtaget til en enkelt samling i 2024.

– Der er hård konkurrence, og når vi spiller 4-3-3, ser jeg mest “Moi” som en 8’er. Dermed konkurrerer han med spillere fra større ligaer – blandt andre Martin Ødegaard. Det er naturligvis hårdt, men “Moi” er tæt på. Han er vel lige i vandskorpen i forhold til at komme tilbage på landsholdet, siger Solbakken.

Artiklen fortsætter under billedet 

A7402189

Foto: Oliver Tangå Thorngaard, Tipsbladet

Kendt Nordli hele livet 
Simen Bolkan Nordli har heller ikke været på landsholdet i 2024 – eller på noget andet tidspunkt for den sags skyld. 

Men det er en spiller, Ståle Solbakken kender godt – særdeles godt endda. Den norske landstræner har kendt den 24-årige Randers-spiller, siden han var en lille dreng. Simen Bolkan Nordli spillede sammen med Ståle Solbakkens søn som barn, og Ståle har spillet på hold med Nordlis far.

– Simen er noget bedre end sin far. Der skal heller ikke så meget til, konstaterer Ståle Solbakken med et grin.

Han lovpriser den målfarlige Randers-spiller.

– Han er en rigtig målscorer. Han er virkelig en god afslutter med begge ben, og han kan bringe sig i farlige situationer. Han er ikke så fremtrædende i det opbyggende spil, men til gengæld er han virkelig god på den sidste fjerdedel af banen, hvor han også har øje for medspillerne.

– Han er én af de spillere, som er i periferien af landsholdet, og som er i spil til én af de sidste pladser i truppen.

Artiklen fortsætter under billedet

A7402189

Foto: Alamy

Solbakken fastslår, at Simen Bolkan Nordli ikke nødvendigvis behøver skifte til en større klub end Randers for at komme på Norges landshold.

– Nej, slet ikke. Jeg synes, Randers og Simen klæder hinanden godt. Sportsdirektøren i Randers (Søren Pedersen, red.) har været helt fænomenal til at hente spillere, som klubben kan udvikle, og det er jo også det, der er sket med Simen. Han kan sagtens spille et halvt år mere i Randers og udvikle sig endnu mere.

Hvis du stadig var træner i Superligaen og skulle stemme til Efterårets Profil, hvem havde så fået dine fem point?

– Jeg havde stemt på Nordli. Det er slet ikke for at forklejne “Moi”, som har gjort det godt, men Simen har spillet på et hold, hvor det kan være lidt sværere at vise sig flot frem. Han har virkelig fået udfoldet en større del af sit potentiale. Men det er da sikkert fortjent, at “Moi” har vundet. De trænere, som har stemt, følger jo Superligaen tættere, end jeg gør. Men jeg har trods alt set de norske spillere en del, slutter Ståle Solbakken.

Mohamed Elyounoussi scorede 42 point i afstemningen til Efterårets Profil, mens Simen Bolkan Nordli fik 38. 






‘Så er der ingen grund til at eje Brøndby IF’




mass_sise LIVE

TransferLIVE: Ukendt dansker tilbage i Sverige

Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’

‘Horsens var et helvede’

– Han har en “grim” side

Han bestemmer det hele

Transferchok på Amager: Er det 1. april?



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Hjulmand vækker opsigt til første træning

Smadrer transferrekord

Superliga-klub henter David Helgi Aronsson

Afsløring: André Rømer skifter til ny klub

Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig

Ny FC København-profil? Her er hans store mangler



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCK-boss efter handel: ‘Det er unfair at antyde’

Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’

Dansk klub har lagt hele strategien om

Bekræfter dialog: ‘Jeg ved ikke, hvor han er’

Donald Trump bekræfter



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Afsløring: Brumado skifter til Dinamo Zagreb

Afslører klar strategi: ‘Han skulle spille i FCK!’

Thomas Frank: De vinder VM

Brøndby tæt på ny forstærkning

Medie: FCM afviser bud på 187 mio.

‘Det er ufatteligt imponerende’

Spændende transfermelding om Maxsø

Tuchel forsvarer sin taktik

Han er hovednavn til VM-afslutningsceremoni

‘Det var verdens undergang’



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret

Supercomputer: De kommer i VM-finalen

Fra FCK til Brøndby – banker på til Superligaen

Allsvenskan-klub henter dansk topscorer