Stig Tøfting slår fast: Ham skal Brøndby købe

Tipsbladets fodboldkommentator, Stig Tøfting, er meget begejstret for Brøndby, som for alvor har fået musikken til at spille under Jesper Sørensen, der fik en alt andet end perfekt start på den københavnske Vestegn.



Det var med knyttede næver og brede smil, at Jesper Sørensen i silende regn krydsede sidelinjen efter 90 minutter plus en god sjat i søndagens sejr over FC Midtjylland.

I tæt på 80 minutter var Brøndby IF en mand i undertal, da Henrik Heggheim, der på grund af skadesproblemer, var foretrukket i bagkæden, skabte udfordringer for sig selv med en dårlig clearinger og bagefter måtte trække i nødbremsen.

Vandet fra himlen blev skiftet ud med det fra bruseren.

Alligevel vandt Brøndby IF 1-0 takket være en storspillende østriger i Brøndbys mål. Patrick Pentz er udlejet til Brøndby frem til sommer, men den aftale bør veksles til en permanent en af slagsen.

Det mener Tipsbladets kommentator Stig Tøfting

– Der er ingen tvivl om, at kan man få Pentz, så skal man tage ham. Jeg synes, at han har gjort det fantastisk. For mig er det vigtigt, at en målmand kan tage med hænder, men nu om dage er det også vigtigt, at man holder bolden i egne rækker. Det kan man med ham, for han er rigtig god med bolden.

Patrick Pentz er bare et af flere navne, som er ankommet til Brøndby i tiden under Jesper Sørensen. Jacob Rasmussen og Sean Klaiber er andre navne, som har gjort en afgørende forskel fra dag et, mens han har opfundet Marko Divkovic på venstre wing back.

Sejrene er langsomt blevet flere og flere, og som det er i fodbold, så tier kritikkerne, når der er vind i sejlene. Stig Tøfting er dog en af dem, der ikke stod med høtyv og fakler ude foran Jesper Sørensens dør, da tingene sejlede få måneder inde i jobbet som Brøndby-chef.

– Jeg har hele tiden været i den anden grøft. Jeg synes, den kritik Jesper Sørensen blev udsat for i starten, ikke var helt på sin plads. Han kan ikke frikendes for alt, da han var for lang tid om at finde sit system med en trebackkæde. Men CV fik også lukket transfervinduet ret sent, ligesom han gjorde forrige år. Så jeg har været i den grøft, hvor man ikke kun kigger på Jesper Sørensen.

De sene handler betød blandt andet, at Jesper Sørensen først med tilgangen af Sean Klaiber i den sidste del af sommerens transfervindue, fik forløst Daniel Wass på midtbanen.

– Det synes jeg ikke falder tilbage på Jesper Sørensen, det synes jeg falder tilbage på CV. Derfor har jeg ikke været kritisk overfor Jesper Sørensen i det øjemed, for jeg synes, det har været for sent, fordi han ville spare nogle enkelte moneter. Mange af sommertransfervinduerne er faldet for sent på plads. Længere tilbage kom Kevin Tshiembe og Greve også sent, for jeg ved, at det handlede om småpenge i forhold til at få dem tidligere, siger Stig Tøfting.

Nu er alle brikker dog på plads, og derfor begynder man også at kunne øjne guldet i Brøndby.

233883

"De vinder guld"
Søndagens sejr over FC Midtjylland sender Brøndby op på førstepladsen, hvor man har et enkelt point ned til rivalerne fra FCK og gårsdagens modstander FC Midtjylland.

Det er med andre ord historisk tæt, da der ikke har været tre hold så tæt på hinanden så langt inde i turneringen.

– Den er fuldstændig åben (guldkampen, red.). Det er nærmest historisk, at vi efter 18 runder har tre hold, der ligger indenfor et enkelt point. Jeg kan ikke huske, at det har været sådan før, men jeg har hele tiden holdt fast i, at FCK går hele vejen. Jeg synes, at FCK's trup er stærkere på den lange bane, siger Stig Tøfting og fortsætter:

– Der er ikke nogen, der kan vinde for halv kraft i Superligaen. Men jeg tror bare, at FCK er bedre på den lange bane. Hvis Jesper Sørensen ikke får nogle skader og kan spille med stort set den samme startellever, så tror jeg også, at de er med til det sidste.

Selv hvis der skulle komme skader, som der var søndag på Mathias Kvistgaarden, så begynder man også at have noget pondus fra bænken. Yuito Suzuki ligner i hvert fald en mand med noget x-faktor, der godt kan blive en vigtig brik i en tæt guldkamp.

– Ingen kan fange ham, og det så også sådan ud i går (søndag, red.). Han er dygtig til at bevæge sig i de forskellige rum, men han mangler selvfølgelig noget på sit slutprodukt. Det skal han udvikle, men det er en ung spiller, som Brøndby virker til at have ramt plet med. Jeg synes ikke, at jeg har set nogen som ham i Brøndby i lang tid.

233883

Rundens skurk:
– Skurken er Heggheim, siger Stig Tøfting promte, inden han bliver mindet om, at han heller ikke var så begejstret for Anosike Ementa under fredagens kommentering.

– Han hopper jo aldrig. Det er ikke bare den her kamp. Hvis du lægger mærke til Ementa, så hopper han ikke. Jeg ser ikke nogen andre angribere, der lægger sig sådan ned. Ser du Ohi lægge sig ned? Han gør alt for at være stærk og blive stående, så man kan spille bolden op på ham. Det samme gør sig gældende med Ingvartsen i Nordsjælland, Patrick Mortensen og i Silkeborg med Tonni Adamsen. Der er ikke nogen, der lægger sig ned, som han gør. Han fik jo ikke et frispark. Hvis han fik et frispark, så var der jo en årsag til det. Dommeren dømmer det ikke. Dommeren siger: "videre, videre, videre." Det er ikke nok, og der må han sku være stærkere. Han er jo kæmpe stor, siger Stig Tøfting, der dog vender retur til Brøndby for at finde sin skurk.

– Jeg synes, at Heggheim endnu engang kvajer sig. Han gad jo heller ikke hoppe i muren ude i Nordsjælland, da Brøndby tabte derude, og han kostetede også et mål mod FCK tidligere.

Rundens helt:
– Brøndby sikrer sig førstepladsen med en flot holdindsats, hvor de selvfølgelig har marginalerne med sig til sidst. Men de skal også huske at takke Patrick Pentz derude, for han stod en brandkamp og havde flere rigtig gode redninger. Han tager jo straffesparket og ryder op efter Suzuki i første halvleg. Så har han flere gode redninger til sidst også.

Fotos: IMAGO.





Det er Superligaens svar på en odder




LIVE

TransferLIVE: Endnu en Wolfsburg-profil skifter

Stor ændring i AGF?

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Christian Nørgaard tæt på skifte

FC Midtjylland sælger profil dyrt – her er prisen

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte

Transferkaos i FCK: Han må bide sig selv i tungen



LIVE

Superliga-LIVE: Vanvittig afslutning!

Kom i gang, ‘CV’ – AGF mangler tre spillere

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse

Kæmpe transfer under opsejling



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Ordet “bestikkelse” blev brugt

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Eriksen spottet – nu er der nyt

Brøndby IF – Viborg FF

Afsløring: B.93 afviser bud på Adam Ahmad



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Ingen klausul i FC København-aftale

Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning

Afsløring: Tidligere FCK-talent hjem til Danmark

Lindstrøm-transfer på trapperne: Vild lønnedgang

Allsvenskan-klubber i kø for stort dansk talent

AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’

Kommer med kryptisk transfermelding om ‘TK’

FC Midtjylland – AC Horsens

60 år: Her er Troels Bechs mest suveræne citater

Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt

Troels Bech deler uheldig Thomasberg-anekdote

Spilleroprør i OB? ‘Den krydrede udlægning’



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

Godt fightet, FCK – men noget er helt galt!

Afsløring: Mikael Dorsin lander nyt topjob