Stort interview: Lyngby-træners børn skulle ikke føle, far blev et spøgelse

I et par uger var Thomas Nørgaard fanget. Mellem sine egne bekymringer og sin rolle som cheftræner og dermed samlende figur i Lyngby Boldklub.

Ligesom spillerne vidste han ikke, om hans arbejdsplads ville lukke, og han ville stå uden job, men samtidig var det ham, der skulle stå der foran alle de håbefulde ansigter og se dem forvandle sig til skuffelse, hver gang han overbragte dårlige nyheder fra forhandlingslokalerne.

Det skete så tit, og spillerne havde fået så mange tomme løfter, at de til sidst blev vant til dårlige nyheder. Turde dårligt nok tro på de optimistiske meldinger længere.

Cheftræner Nørgaard var bindeleddet mellem ledelsen, der forhandlede om at sælge klubben, så den kunne overleve, og spillertruppen, der gerne ville vide, hvor næste lønseddel skulle komme fra. Midt i uvisheden skulle han jonglere ledelsens informationer, spillernes følelser og forberedelsen til den kommende kamp mod Brøndby IF. Og da de omkring klokken 15 i fredags fik at vide, at Lyngby ville overleve, var der et øjebliks lettelse. Men heller ikke mere end det.

- Der gik jo cirka et millisekund, fra jeg fik at vide, at tingene var på plads, til jeg med det samme tænkte: Hvem skal så spille? Hvem er mest klar til det? Hvordan griber vi de næste dage an? Jeg nåede ikke at springe nogle champagneflasker, siger Thomas Nørgaard til tipsbladet.dk.

- Jeg var rigtig glad på klubbens, spillernes og alles vegne, alle de frivillige, som ikke havde mulighed for at gøre noget ved det her. Nogle forhandler om, at klubben bliver solgt, og der kommer en ny ejerkreds, og vi kan bare holde os klar til at spille, til at ære Lyngby og gøre det, vi altid gør: slås for klubben, for byen og for alle de frivillige folk. Vi bærer deres hjerte og deres skæbne i vores hænder, og så føler vi samtidig, at vores skæbne ligger i nogle andres hænder.

- Når så det lykkes, tænker man fra det ene øjeblik til det andet: Bang! Nu skal vi spille lige rundt om hjørnet.

Har undskyldt til januarindkøb
Vi skruer lige tiden tilbage til begyndelsen af januar. For mens Thomas Nørgaard har haft mange af de samme bekymringer som hans spillere, navnlig: hvad skal der blive af min arbejdsgiver, så har han som træneren haft en helt anden rolle. Det var eksempelvis ham, der var med til hente to nye spillere til klubben fra årsskiftet.

Simon Strand og Mohammed Saeid kom til Lyngby fra henholdsvis Superettan og MLS, få uger før formand Torben Jensen måtte erkende, at der ikke var løn til næste lønningsdag. Det affødte bidende kritik fra både Strands tidligere klub, Östers IF, og Saeids agent.

Men Thomas Nørgaard var simpelthen ikke klar over, at bunden var slået ud af klubkassen, da de to spillere kom til Superligaen. Ellers havde han, forsikrer cheftræneren, ikke skrevet under på kontrakterne.

- Der er ingen tvivl om, at hvis jeg havde vidst, at vi endte, hvor vi gjorde, så havde jeg ikke hentet nogen af de to spillere. Det har jeg også sagt til dem begge to personligt. Jeg beklagede hele den her situation over for ”Mo” og Simon, sekundet efter den opstod, siger Nørgaard.

- Jeg har også sagt til dem begge to hele vejen igennem, at jeg håbede, de ville blive her, men jeg havde fuld forståelse for, hvis de udnyttede den mulighed, der var i at ophæve aftalen. Jeg tilbød dem også inden det der påkrav, at hvis de kom og kiggede mig i øjnene og sagde: "Den her situation var ikke den, jeg havde håbet på", så ville vi ophæve aftalen med dem.

Da det stod klart, at Lyngby-ejeren Hellerup Finans var ved at blive afviklet, og klubben pengekilde dermed var tørret ud, blev den første deadline sat: overgangen mellem januar og februar.

Da skulle spillerne have løn, og Skat skulle inddrive sin gæld. Den deadline kom og gik. Spillerne sendte et påkrav for efter lønnen med en deadline fire dage senere. Den kom og gik også.

Et par dage senere, torsdag i sidste uge, skulle Lyngby give besked, om klubben kunne afvikle forårspremieren mod Brøndby IF, og dagen efter var udset som dommedag. Her skulle en overtagelse falde på plads, havde spillerne varslet. Ellers ville de måske miste tålmodigheden.

Thomas Nørgaard var frustreret, hver gang de overskred en deadline. På det punkt var det ikke anderledes end for spillerne. Han brugte meget tid på at tale med anfører Mathias Tauber, fornemme stemningen blandt spillerne og forsøge at udvise forståelse.

Aldrig et tema at ophæve aftalen
Samme Tauber fortalte om forløbet til Spillerforeningen, at han var slidt, begyndte at huske dårligere og forsøgte at skærme sine to sønner mod sine bekymringer. På det punkt var det heller ikke så meget anderledes for Thomas Nørgaard.

- Det var vigtigt for mig, at mine børn ikke følte, at far var blevet til et spøgelse. Det var begrænset, hvor meget jeg var hjemme i en periode, fordi der var nok at tage fat i, men når jeg var hjemme, var det vigtigt, at ungerne følte, at jeg stadig var en del af husstanden, og jeg prøvede at beskytte dem en smule fra tingene. Men de er seks og ni her snart, så de vidste jo godt, at der var noget, siger træneren.

- Ja, man bliver træt, men jeg tror også, at det var et af de steder, hvor jeg kunne læsse lidt af. Hvis man følte, at det var lidt tungt, og man var lidt sårbar, så var min kone et af de steder, hvor det var muligt for mig at få afløb fra tingene, og så kunne jeg få et par timers søvn, så jeg kunne stå og op mobilisere al den optimisme, som jeg havde brug for.

Vi talte meget om, at spillerne kunne ophæve deres kontrakter på grund af den manglende løn. Overvejede du at ophæve din?

- Nej. Det gjorde jeg ikke, svarer Thomas Nørgaard. Prompte.

- På intet tidspunkt har det strejfet mig, at jeg ikke skulle være her. Det eneste var, at man ikke vidste, hvilket ejerskab som ville kunne. Hvis nu der pludselig var en kinesisk investor, som følte, at han skulle have hele sin kinesiske stab med, så kunne det jo skabe en ny virkelighed for mig.

- Jeg var afklaret nok med, at når der bliver skiftet ejer, ved man ikke, hvad der bliver skiftet til, og det kunne jo i lige så høj grad være nogle, der synes, at fremtiden med Lyngby var med en anden cheftræner. Den uvished har været til stede, jeg har bare ikke brugt to sekunder på den, for jeg kunne ikke gøre noget ved den selv.

Høj puls og fremskudte brystkasser
Thomas Nørgaard havde brug for al den optimisme, han kunne mobilisere. Han var både bindeled og leder, så spillerne orienterede sig efter, hvordan han håndterede alle følelserne. Og hvis man som leder skal have folk til at tro på noget, er man nødt til selv at ligne en, der tror på det.

- Hvis jeg begyndte at ligne en, der ikke troede på det, hvis jeg lignede en, der ikke var i balance, så ville det hurtigt kunne brede sig som ringe i vandet. Lige fra stab til kontor til spillertrup. Så jeg blev nødt til at vise, at jeg troede på det, hvilket jeg også gjorde, men som alle andre har jeg da også været oppe og nede undervejs.

Og så var der træningerne. Enhver fast følger af fodbold ved, at den slags somme tider kan ende i ukvemsord og skub i de fremskudte brystkasser. Men det er normalen.

Så når et helt hold af ambitiøse sportsmænd, der er formet af det machomiljø, de har dedikeret deres liv til, skal tackle uvisheden om deres job, samtidig med at de skal tackle hinanden i træningsøvelserne, sidder frustrationerne løst.

Derfor måtte Nørgaard og hans stab træde varsomt, når de tilrettelagde træningen. Det sidste, Lyngby havde brug for, var splittelse.

- Det, vi måske mente, at man med høj puls godt kunne finde ud af at balancere, det var ikke sikkert, det også var det rigtige, når man løb rundt med fodboldstøvler og 100.000 forskellige frustrationer. Derfor måtte vi dosere og planægge indholdet ud fra, at vi ikke ville have de frustrationer til at komme ud i lys lue over for hinanden, siger Nørgaard.

- En gang imellem, når først pulsen bliver høj, når man ikke lige at gribe sig selv. Så vi måtte designe en træning, som gjorde, at vi kunne træne med kvalitet, som var høj nok til, at vi holdt en vis standard, men også med en intensitet, som var en anelse lavere.

Et fysisk efterslæb
Redningen af Lyngby kom to dage, før holdet åbnede foråret med et 1-3-nederlag hjemme mod Brøndby IF. På det tidspunkt havde Mikkel Rygaard, Bror Blume, Casper Højer Nielsen, Simon Strand og Oliver Kjærgaard forladt klubben. Lige knap 20 procent af førsteholdstruppen. Dertil kommer, at David Boysen, Kristoffer Larsen, Hallgrímur Jónasson og Thomas Guldborg Christensen allerede havde forladt klubben i januar.

Så Lyngby-truppen er, målt på de nøgne tal, decimeret, og den særligt tilrettelagte træning med lavere intensitet gør, at de tilbageværende har et fysisk efterslæb. Så Thomas Nørgaard kan ikke bare knipse med fingrene og gøre alle mand klar – eller gøre de oprykkede U19-spillere til erfarne seniorer.

Til gengæld er Lyngby ikke så pressede til at få point lørdag mod Silkeborg IF, som holdet ville være i det gamle Superliga-format. For selv hvis det fysiske efterslæb manifesterer sig i et pointefterslæb, kan stumperne reddes, når slutspillet begynder.

- Vi vil hjertens gerne i top 6, men det er der rigtig mange hold, der gerne vil, og måske også nogle hold, som lige nu og her har et bedre afsæt til det end os. Derfor koncentrerer vi os om at gøre vores hold så godt som muligt. Der er nogle unge spillere, som også var med den anden dag (mod Brøndby, red.). Jeppe Kjær var med tilbage, og han har spillet en stor rolle for os tidligere. Herolind Shala er kommet op i omdrejninger. Mathias Hebo spillede, indleder cheftræner Nørgaard.

- Det er selvfølgelig på grund af strukturen, at vi har tid, men det skal ikke dække sig ind under, at det ikke betyder noget, om vi vinder. For vi skal vinde, vi skal have point på kontoen. Men i vores holdudtagelse skal vi også have en rolig hånd, for vi skal forstå, at vi er i gang med at bygge et hold, som også i fremtiden er godt.

- Det skal selvfølgelig stå mål med, at vi spiller i Superligaen nu og her, og at vi også skal det efter sommerferien. Det er jo balancen i at stille de krav, der skal til, og levere de præstationer, der gør, at vi får point, men samtidig have tålmodighed med, at nogle af de her drenge først om tre-fire-fem runder for alvor finder fodfæste.

Nu har Lyngby som klub fundet økonomisk fodfæste, og selv om transfervinduet er lukket, kan Nørgaard og co. godt hente klubløse spillere, hvis han vil veje op for dem, der ikke er der længere. Problemet er bare, at han ikke ved, om det er aktuelt.

- Det eneste, vi fokuserer på, er de spillere, vi har. Vi har simpelthen ikke nået at forholde os til, hvorvidt der er økonomi eller mulighed. Jeg bruger al min energi på dem, jeg har.

Der har med andre ord været rigeligt at tage stilling til?

- Præcis.

Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.