– Det er faktisk lidt mærkeligt.
Ordene kommer fra Jørgen Daugbjerg Burchardt i et interview med Tipsbladet, og der er ikke noget at sige til, hvis han har det lidt specielt i de her dage.
Siden november 1997 har han været dommer, og i 2014 blev han så rykket op i Superligaen, hvor han efter weekendens kamp mellem Silkeborg IF og Viborg FF står noteret for 193 dømte kampe samt over 150 kampe som fjerde- eller VAR-dommer.
Og så tilbage til, hvorfor Jørgen Daugbjerg Burchardt har det lidt “mærkeligt”. Han stopper nemlig som dommer denne sommer, fortæller han til Tipsbladet.
– Jeg har dømt fodbold hver weekend i 27 år – jeg har gjort det, siden jeg var 15 og har aldrig været skadet eller noget. Så det kommer til at give noget fritid – men jeg tror også, jeg glæder mig til at se, hvad jeg skal bruge al den tid på, siger dommeren og tilføjer:
– Jeg vil helt sikkert savne det, vi har i omklædningsrummet efter en god kamp. Det der kammeratskab, når alle er glade, efter vi har dømt godt… Det er det, jeg vil komme til at savne mest.
– Jeg vil også savne den følelse, når man går ind på banen. Alle klapper og er i godt humør, alle er spændte, og det hele kribler lidt i maven.
Jørgen Daugbjerg Burchardt slipper dog langt fra fodbolden. Det kan han ikke. I stedet skal han fremover gøre sig som træner – men det vender vi tilbage til lidt senere.
‘Rødt til Rasmus Falk var karrierens bedste kendelse’
Når den 42-årige vestjyde tænker tilbage på karrieren, er der flere kampe, der står skarpt i erindringen.
Artiklen fortsætter efter billedet…

Der er først og fremmest de tre derbyer, han har dømt. Der er pokalfinalen i 2020. Der er en EM-kvalifikationskamp mellem Belgien – med Kevin De Bruyne og Eden Hazard på holdet – og Cypern. Og der er en Europa League-kvalifikationskamp i Frankfurt.
– Det kan godt være, at Brøndby Stadion larmer allermest herhjemme, men det kan ikke hamle op med Frankfurt, siger han.
I sit tilbageblik på karrieren er der en kendelse, han er særligt stolt af. Det er i derbyet den 6. oktober 2019, hvor Rasmus Falk fik rødt kort for at ramme Dominik Kaiser i hovedet med sin støvle.
– Der er en lidt længere historie bag, hvorfor det er min bedste kendelse i Superligaen. Jeg har arbejdet med en sportspsykolog, fordi jeg ramte for mange kampafgørende kendelser forkert. Jeg arbejdede med at være i de her pres-situationer og så trække vejret og sige “Ej, hvor dejligt med sådan en svær situation, der er kommet til mig her”. Og så arbejdede jeg med at sætte flere ord på, hvad jeg kan huske, og hvilke detaljer jeg lægger mærke til, når det sker.
– I denne situation står en af Danmarks bedste linjedommere og råber “gul, gul, gul” i headsettet.
– Men jeg køber mig god tid, og så er det en af de første kendelser, som jeg rammer spot on. Jeg kan jo se, at blodet flyder fra Kaisers hoved, og selvom jeg får “gul, gul” i øret, lægger jeg det hele sammen og giver rødt kort.
– Det er også det år, jeg bliver kåret til Danmarks bedste dommer, så det er en kendelse, som jeg tror gjorde udfaldet, siger Jørgen Daugbjerg Burchardt.
Hvad betød det at blive kåret til Danmarks bedste dommer dengang?
– Det, der gør det helt specielt, er, at min far blev Danmarksmester med Esbjerg fB 40 år tidligere. Der er lige præcis 40 år imellem. Det kan jeg godt lide.
– Men at få den anerkendelse af, at man er god til det, man gør, betyder meget. Da jeg startede i Superligaen, var et af de mål, jeg satte mig, at blive veletableret, og det er man jo, når man bliver kåret til den bedste.
Jørgen Daugbjerg Burchardt har også oplevet den anden side af medaljen – de hadbeskeder, som dommere kan få fra fans.
– Det topper for mig, da jeg smider Morten Frendrup forkert ud i Aarhus. Der bliver min indbakke på Messenger spammet til. Og min kone får også beskeder om, at man ved, hvor vi bor. Det fik mig til at ændre mit navn på Facebook, men siden da har der ikke været noget, siger han og tilføjer:
– For mig var det bare noget, jeg ikke kunne gøre noget ved. Det kan godt være, at fans var sure på mig over en dårlig kendelse, men jeg var måske den, der var mest sur på mig selv over det. Det er ikke så vigtigt, om andre synes, at jeg er god eller dårlig. Det er frustrerende for mig selv, hvis jeg laver fejl.
Artiklen fortsætter efter billedet…

Nu går han trænervejen
Og så vender vi tilbage til, hvad den nu tidligere Superliga-dommer fremover skal. Han kan nemlig ikke slippe fodbolden og vil nu dedikere mere tid til at være fodboldtræner.
Jørgen Daugbjerg Burchardt har allerede smagt på trænergerningen ved at træne sin datters hold i Varde IF, men da datteren røg op på U14-niveau, kunne han ikke følge med grundet manglende licenser.
– Men det tændte nysgerrigheden for det. Jeg tror altid, at den har været i mig. Så jeg tog B1-licens her i efteråret 2024, og der kunne jeg mærke, når jeg snakkede med nogle af de unge akademitrænere, at de brænder helt sindssygt for det. Det er mega spændende.
– Jeg var også i praktik i Esbjerg fB i et halvt år på deres akademi med en træner, jeg har dømt mange gange. Der gik jeg med rundt til et par morgentræninger for at snuse lidt til det, og det er bare fedt at arbejde med unge mennesker, der brænder for det, de laver. Trænergerningen er egentlig bare startet med at være forældertræner og har udviklet sig, siger han.
– Om det bliver pigefodbold, drengefodbold eller hvad det er, det må vi se. Det skal også passe ind med familien, men jeg ved, at jeg kommer til at gå meget op i det.
Det nye fokus vil også give Jørgen Daugbjerg Burchardt mulighed for noget, han har savnet som dommer.
– En af de ting, som jeg nok har savnet allermest, er det at vinde. Når jeg har vundet en kamp som dommer og for eksempel har dømt et fremragende derby, så var det ligesom bare det. Man føler ikke rigtig, at man vinder som dommer. Man vinder at undgå at blive hængt ud, og man er glad, men at vinde noget sammen er noget af det, som er megaspændende med trænergerningen.
– Og så er fodbold jo bare magisk, slutter han.
Foruden fodboldtjanserne arbejder Jørgen Daugbjerg Burchardt også på en døgninstitution i Vester Nebel.
LIVE
VM-LIVE: Aral Simsir forlader landsholdslejr
TOPNYHED
Rasmus Højlund: De må gerne ryge tidligt ud af VM
LIGE NU
Nu melder Christian Eriksen ud
EKSKLUSIVT
Nu kan tidligere Brøndby-stjerne hentes gratis
MEDIE
Hjulmand enig med storklub – her er millionlønnen
MEDIE
Jordan Larsson meldes enig med denne klub
TIPSBLADET SPECIAL
VM: Her er de mest ikoniske “One-Hit Wonders”
EKSKLUSIVT
Alt vendt på hovedet for Werge: Rykker på hotel
TIPSBLADET SPECIAL Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser
AVIS
Bayern München i ‘megatransfer’ – betaler 485 mio.
TOPNYHED
‘Christian Eriksen havde advaret os’
NYHEDER
Thomas Frank overrasker: De vinder VM
EKSKLUSIVT
Afslører: ‘Kent Nielsen blev først irriteret’
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
EKSKLUSIVT
Dansk træner fyret: ‘Åben for Danmark og udlandet’
INTERVIEW
Brøndby-chef reagerer på Christian Nørgaard
TOPNYHED
Lothar Matthäus med chokerende bud på VM-vinder
TRANSFER
FC Barcelona køber VM-angriber – her er prisen
NYHEDER
Jens Jønsson flirter med dansk retur
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
NYHEDER
Kasper Schmeichel scorer stort tv-job
MEDIE
Brøndby henter Arnar Bjarki Gunnleifsson
NYHEDER
Kostede 640 millioner – nu er han færdig i United
MEDIE
Han bliver ny cheftræner i Silkeborg
TOPNYHED
Kent Nielsen sætter ord på jobskifte
INTERVIEW
Brøndby-direktør melder ham færdig i klubben
EKSKLUSIVT
Ny TV2-satsning: ‘Tror Per Frimann er bekymret’
OPTAKT
Optakt: Mexico – Sydafrika
TRANSFER
Dansk komet tæt på flot skifte: Her er prisen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sturm Graz jagter ‘den næste Højlund’
TIPSBLADET SPECIAL
Her er 10 stortalenter du bare SKAL se til VM
NYHEDER
VM-deltager skal ændre spilletrøje efter Fifa-krav
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
Her kan du se Mexico mod Sydafrika
MEDIE