Det er en særlig følelse i kroppen, når man scorer mål. Og når man så gør det 11 kampe i streg i Superligaen, er det en følelse af uovervindelighed, der dominerer.
11 gange i streg scorede Pål Alexander Kirkevold i sæsonen 2017/2018, hvor han var det helt store hotshot for Hobro IK og i Superligaen, hvor han totalt set endte med at score 22 gange. Så han ved om nogen, hvad Silkeborgs guldfugl Alexander Lind lige nu gennemgår.
Lind har scoret syv kampe i streg for Silkeborg IF i landets bedste række, og selv holdkammeraterne i det midtjyske joker for tiden med, at Alexander Lind skal give dem syv tal at spille på til Lotto.
Selv husker Pål Kirkevold tilbage på en rekord, han faktisk ikke troede, nogen ville komme i nærheden af at blive slået.
– Jeg blev faktisk lidt overrasket. For da jeg var i min stime i Hobro talte sportschef Jens Hammer og vores træner Thomas Thomasberg om, at den rekord aldrig ville blive slået. Det var tilpas mange mål i træk til ikke at blive slået, siger nordmanden i et interview med Tipsbladet.
Og Alexander Lind er da også et stykke fra. Han skal score i de fire kommende Superliga-kampe for bare at tangere “Mål Påls” rekord. Og Silkeborg-spilleren har heller ikke tidligere sparket straffespark, skulle SIF få sådan et.
Så det er op ad bakke, men med Linds form in mente ikke umuligt.
Norske Pål Kirkevold følger nøje med og blev gjort bekendt med, at Lind er kommet så tæt på, da Hobro har udloddet en kasse Sport Cola til det hold, der stopper den 21-årige Silkeborg-angriber.
– Jeg følger jo stadig Hobro, så jeg fik informationen gennem deres opslag. Jeg må sige, at jeg var lidt overrasket over, at han allerede er så tæt på.
– Det har virkelig været stort for mig at have den rekord i Danmark, det må jeg sige. Men jeg vil naturligvis sige alt muligt held og lykke til Lind, og det er virkelig godt gået, hvis han slår den scorer 12 gange i træk. Jeg under ham alt det bedste, siger Pål Alexander Kirkevold, der sagtens kan genkalde sig følelsen fra for fem år siden:
– Man føler sig uovervindelig, og man tror, man kan gå på vandet, fordi man bare føler sig ustoppelig. Har masser af selvtillid. Lige meget hvem, man møder, har man så meget selvtillid, at man er sikker på at få mulighed for at score.
Vi har en lille besked til vores kollegaer fra Randers, Lyngby, Hvidovre og Odense 👇#HobroIK #Sldk @Odense_Boldklub @Randers_FC @HvidovreIF @LyngbyBoldklub @SilkeborgIF pic.twitter.com/ACw3bj1sfA
— Hobro IK (@hikfodbold) September 28, 2023
Brandvarm salgsemne
Da Pål Alexander Kirkevold i 2017/2018-sæsonen satte mål ind på stribe, blev han ikke overraskende også brandvarm i forhold til et salg fra Hobro IK.
Dengang havde nordmanden faktisk kontraktudløb i sommerne 2018, men den danske klub lavede en aftale med ham om at forlænge aftalen, og så skulle han sølges i løbet af sommeren.
Men sådan endte det ikke.
– Der var meget interesse, men så endte jeg med at blive skadet. Det var virkelig dårlig timing, da jeg lige havde forlænget og aftalt, at jeg skulle sælges.
– På den måde var det uheldigt, for fodboldspillere er som ferskvarer, og man skal slå til, mens jernet er varmt. Men det var ikke noget, jeg kunne kontrollere, og i dag nyder jeg bare at have rekorden, siger Pål Alexander Kirkevold.
I dag er den 32-årige nordmand fast mand i den norske klub HamKam, hvor han i øvrigt spiller sammen med Jens Martin Gammelby, der 1. januar skifter tilbage til Silkeborg IF og altså bliver Alexander Linds holdkammerat.
Tiden i Danmark var noget særligt for Pål Alexander Kirkevold, der kom til Hobro i 2015 og i 2021 forlod klubben til fordel for Stabæk.
– Det er nok den tid i min karriere, jeg husker bedst. Hobro var en virkelig fin klub, og jeg savner den tid. Der var mange gode mennesker i klubben, og det var en helt anden oplevelse for mig, da jeg var væk fra mit eget land, siger han.
Og så er der kun tilbage at spørge den norske angriber, om han ligesom Hobro IK også har tænkt sig at udlodde en lille ting, hvis Randers, Lyngby, Hvidovre eller OB stopper Alexander Lind fra at tangere rekorden?
– Ha, det kunne være, det kastede lidt norsk øl af sig. Vi har i hvert fald lidt god øl heroppe, selv om det er jer i Danmark, der er kendt for at brygge øl, siger Pål Alexander Kirkevold.
Pål Alexander Kirkevold nåede i alt 37 Superliga-scoringer for Hobro IK i 101 kampe. Alexander Lind står noteret for 14 Superliga-mål i 35 kampe.

LIVE
TransferLIVE: PL-oprykkere smadrer transferrekord
EKSKLUSIVT
VM-Vækkeuret: En hård skæbne
MEDIE
Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?
AVIS
På vej til FC Midtjylland – her er prisen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viktor Fischer træner med i dansk klub
EKSKLUSIVT
Jubler over transfer: Tak, Brøndby!
LIVE
VM-LIVE: ‘Uimodståelige’ Mbappé
EKSKLUSIVT
Verdensstjerne afslører opkald fra Jakob Poulsen
AVIS
Forhandler med Jannik Vestergaard
Dialog – Morten Frendrup i stor byttehandel?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Morten Hjulmand på plads i drømmeskifte
INTERVIEW
Toptræner hylder FCK: ‘Måske kan jeg tage dertil’
MEDIE
Diant Ramaj forhandler om et skifte
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
OPTAKT
Norge – England
TOPNYHED
Norsk ekspert håner Danmark
Eriksen trækker overskrifter i Europa: ‘Mirakel’
EKSKLUSIVT
‘Jeg kan spille for de fleste i Superligaen’
MEDIE
Juventus jagter dansker – koster 135 mio.
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
– Det vil være VM’s største overraskelse!
MEDIE
Nedslag i prisen: Det koster ombejlet dansker
NYHEDER
Delaney om FCK-fremtid: Slutter det her?
EKSKLUSIVT
Afsløring: OB køber Topi Keskinen
MEDIE
Sender stort millionbud på brandvarmt Brøndby-emne
TIPSBLADET SPECIAL
Profil på vej til Danmark: Her skiller han sig ud
EKSKLUSIVT
Det bliver afgørende for Dolberg-transfer
MEDIE
Meldt enig med Brøndby – laver stort millionskifte
Ude på ubestemt tid af personlige årsager
NYHEDER
Spansk VM-helt slog til igen
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TOPNYHED
Uventet transferdrejning
EKSKLUSIVT
‘Han ville passe rigtigt godt i FC Midtjylland’
NYHEDER
FCK forhandler: Han koster mindst 30 millioner
TRANSFER
