Superligaen er eksploderet i dødboldsmål: Jeg tror, vi har ødelagt Danmark

En gammelt engelsk talemåde lyder, at imitation er den oprigtigste form for smiger. Noget tyder på, at holdene i Superligaen har taget de ord til sig, for de seneste tre år er flere af dem fulgt i hælene på FC Midtjylland og mestrenes succes på dødbolde.

Den slags kan man vinde mesterskaber på. Det gjorde midtjyderne både i 2015 og 2018, hvor holdet var det, der scorede flest mål på frispark, hjørnespark og indkast: 25 i begge tilfælde. Forskellen er, at de andre er fulgt med.

Se bare disse tal for dødboldsmål i Superligaen i sæsonen 2014/15:

Og sammenlign så med disse tal for 2017/18.

Fra 110 til 183 dødboldsmål. Ganske vist med 14 hold i stedet for 12, men samtidig fra fire til 11 hold med et tocifret antal scoringer fra dødbolde. Bemærk i øvrigt, at guld- og sølvvinderne FC Midtjylland og Brøndby også her befinder sig i top 3, mens også to af de tre bundhold i denne tabel rykkede ned.

Man kan altså både få medaljer og en top 6-placering, hvis man er god til det, eller komme i nedrykningsfare, hvis man ikke er.

Tallene stammer fra Ted Knutson, der var en af de statistikere, som Matthew Benham brugte i FC Midtjylland og Brentford, og som nu driver sit eget statistikfirma, Statsbomb. Han har skrevet et blogindlæg under titlen “I Think We Broke Denmark”, og han fortæller, at han ikke kan mindes at have set så mange dødsboldsmål som i seneste Superliga-sæson.

– Den er i toppen af de ligaer, vi kan se dataene på, bortsat fra én sæson i Brasilien i 2015, og selv da er den stadig i toppen. Vi har adgang til 30 ligaer rundt om i verden i de sidste fire-fem år, og Danmark scorer flere dødboldsmål pr. kamp, end vi ser alle andre steder, siger Knutson til tipsbladet.dk.

Ifølge Knutson anvendte han i høj grad data til at regne ud, hvordan man bedst scorede flest muligt mål, og det arbejdede han så sammen med især assistenttræner Brian Priske om at omsætte i praksis.

Selv om Knutson og de andre statistikere også brugte (og bruger) data til eksempelvis at finde nye spillere, var dødboldene det område, hvor de havde mest succes, mener han.

– Ja, formentlig. Rekrutteringen er også noget, vi brugte data til, og som vi havde fin succes med. Brentford bruger nok mere data til rekrutteringen, hvor Midtjylland brugte det lidt og var mere uafhængige. Dødboldene var det, der fungerede bedst i Midtjylland, siger han.

Det ærgrer ham dog, at de andre danske hold er blevet så gode til det, for det var ifølge Knutson aftalen i FC Midtjylland, at de ikke skulle tale offentligt om, at de mange dødboldsmål skyldtes et målrettet arbejde. Under ingen omstændigheder faktisk. I stedet skulle det afskrives som held og tilfældigheder, der på magisk vis faldt sammen, hvis nogen spurgte.

Hvorfor det kom ud alligevel, ved han ikke, men han skriver, at bare det at anerkende, at fordelen eksisterede, “fremstod utrolig dumt.”

Troede I ikke, andre ville opdage det?

– Det er muligt, de lagde mærke til det, men der er ingen grund til at bekræfte det. Det sker tit, at hold har heldet med sig, og den slags sker, og det er fint. Det betyder ikke, at de har gjort noget særligt; det er tilfældigvis bare en stime. Så der er ingen grund til at sige: “Ja, vi arbejder helt sikkert hårdt på det her, for vi tror, det er en fordel for os,” for så begynder alle andre at se på det. Og selv hvis de ikke har succes, begynder de at holde mere øje med den del af ens spil, siger Knutson.

Det handler om ikke at forære noget væk?

– Ja, lad være med at give nogen ekstra information. Nogensinde, smågriner han.

Dette er første del af tipsbladet.dk’s tema om dødboldsrevolutionen i Superligaen. De næste dele følger i de kommende dage.