Onuachu nettede to gange i Jess Thorups debut som træner for Genk

Den tidligere FCM-spiller Paul Onuachu scorede to gange for Genk, da Jess Thorup fik trænerdebut for klubben.



En udvisning efter knap en time blev dyr for Genk og klubbens nyansatte danske træner, Jess Thorup, som måtte nøjes med 2-2, da holdet hjemme mødte Oostende i den bedste belgiske række mandag aften.

Danskeren, som blev præsenteret i klubben fredag, kunne dog glæde sig over, at hans tidligere topscorer Paul Onuachu fra tiden i FC Midtjylland er i målhumør i øjeblikket. Nigerianeren nettede to gange.

Det hele begyndte med et koldt gys for hjemmeholdet, og kampens første minutter må have været en nervepirrende oplevelse for danskeren, hvis spillere stod dybt og lignede et hold, der bare ventede på ulykken.

Tre minutter var gået, da udeholdets Cameron McGeehan spurtede ind i feltet og sparkede en løs returbold i mål, mens forsvaret stod og så på.

Genks danske wingback Joakim Mæhle så ikke alt for godt ud i den situation.

Godt, nærmest strålende, så han dog ud et øjeblik senere, da han tog fusen på Oostendes Théo Matam, som så bolden trille forbi til den ene side, mens danskeren løb den anden vej rundt, og løftede den i hovedet på Paul Onuachu.

Den to meter høje nigerianer pandede den i mål. 1-1. Derpå fik hjemmeholdet mere ro og kontrol efter en usikker begyndelse.

Næsten al kreativitet i offensiven kom fra højre side og fra Mæhle, der flere gange fandt Onuachu, som Thorup også havde fornøjelsen af i FC Midtjylland, da holdet vandt mesterskabet i 2018.

Genk kom ud til anden halvleg med en helt anden aggressivitet, og efter fem minutter fik hjemmeholdet et straffespark efter hånd på bolden i feltet – og efter at dommeren havde set video på sidelinjen. Onuauchu scorede til 2-1.

Det kunne begynde at ligne en debutsejr til Thorup. Men lykken var kort.

En tackling på udeholdets Maxime D’Arpino kostede Bastien Toma direkte rødt, og Thorup måtte i gang med at rokere lidt rundt på sine nu kun 10 mand.

Naturligt kunne Oostende øge presset på Genk, og efter 84 minutter udlignede en højt hoppende Makhtar Gueye med et hovedstød.

Genk ligger på 11.-pladsen med 9 point efter mandagens kamp i den belgiske række, der føres af Charleroi med 19 point.

Jess Thorup blev fyret i august i Gent, som ligger nummer 15 med blot 6 point.

/ritzau/





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Midtjyder i irsk skydetelt 

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Jubler over store FC København-nyheder

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Færdig i dansk klub efter 2 dage



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

‘Et af de største danske resultater’

Kontant dom over Elyounoussi

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Dansk angriber sat til salg

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Afsløring: FC København afviser millionbud

FCM-transfer i fare

Ked af hemmeligt FCK-skifte

LIVE: AGF klarede presset!

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl