Manchester City hentede Erling Haaland, fordi klubben manglede en drønfarlig angriber, som kunne føre klubben til store trofæer.
Den mission er lykkedes, og onsdag kan klubben tage et skridt tættere på et forsvar af Champions League-trofæet, når Real Madrid kommer på besøg til returopgøret i kvartfinalen.
Derfor er det forfejlet, når koryfæer som Roy Keane og Jamie Carragher i de seneste uger er gået til frontalangreb på nordmanden for at være dårlig i Citys opbygningsspil.
Det mener i hvert fald Mads Junker, der selv havde en ganske spidsfindig målnæse, da han i sin karriere var aktiv som angriber.
– Det er ikke noget nyt, at det er inde i feltet, at Haaland har sine spidskompetencer. Han er designet til at være sidste mand. Især hos Manchester City, som er dominerende og spiller på den sidste tredjedel.
– Som 9’er i City skal man ikke være en del af opspillet, for der er så mange kreative spillere, der skal brede spillet ud, siger Mads Junker og peger på spillere som Karim Benzema og Robert Lewandowski, der som spidsangribere har været afgørende for opspillet i henholdsvis Real Madrid og Barcelona.
Særligt Roy Keane har været kras i sin kritik af Haaland på det seneste. For eksempel har den forhenværende Manchester United-kæmpe udtalt, at nordmandens evner i opspillet er på niveau med en angriber fra League Two.
Men det er altså mere eller mindre ligegyldigt, om Haaland bidrager med noget i opspillet, mener Mads Junker, som dog i øjeblikket ser andre faremomenter for målmaskinen fra Norge.
– I de seneste tre-fire uger har han været uskarp i sin timing og i sine løb ind i feltet, hvor han ellers er allerbedst, og det kan være problematisk for City.
– Normalt plejer han at komme først på stort set alle indlæg, fordi han timer sine løb så godt, men for tiden kommer han ofte på den forkerte side af forsvarsspillerne, siger Junker.
Han peger på, at der i weekenden var flere tilfælde, hvor Kevin De Bruyne lagde syleskarpe indlæg til Haaland, som kom et halvt skridt for sent. Hvis det er en trend, der fortsætter, så kan City få det svært i de kommende måneder, hvor Premier League og Champions League afgøres.
– Hvis de ikke de kan regne med, at han er, hvor han skal være, så bliver det et problem. Det hæmmer ikke City, at han ikke er god på bolden. Det hæmmer dem, hvis han er uskarp foran mål, siger Junker.
Den tidligere angriber peger på, at kritikken af Erling Haaland måske er opstået, fordi han på grund af sine karakteristika kan komme til at se tung ud, når han ikke deltager i spillet.
– Alle angribere har perioder, hvor det ikke kører. Selv Lionel Messi har prøvet det. Haalands problem er, at han ikke kan gøre så meget på egen hånd.
– Selv om Kylian Mbappé har en dårlig måned, kan han stadig sætte to mand af ud af det blå og stråle på den måde. Det er jo ikke noget, Haaland gør, og derfor kan han komme til at se lidt tung eller uskarp ud, siger Junker.
Erling Haaland har scoret 31 mål i 38 kampe hidtil i sæsonen, og når det ikke er nok til at lukke munden på kritikerne, kan han forsøge med en scoring mod Real Madrid onsdag, hvor City skal vinde for at nå Champions Leagues semifinale.
/ritzau/
LIVE
Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer
TIPSBLADET SPECIAL
‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
LIVE
TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse
MEDIE
Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
AVIS
Dansk angriber sat til salg
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
TIPSBLADET SPECIAL
‘Et af de største danske resultater’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
LIVE: AGF klarede presset!
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
MEDIE
FCM-transfer i fare
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
EKSPERT
Kontant dom over Elyounoussi
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
EKSKLUSIVT