Tilbydes et hav af spillere: Ikke en krone ekstra

Der er liv i telefonen i transfervinduet, men den nye amerikanske medejer kommer ikke og smider ekstra penge i transferbudgettet, fortæller Lyngbys fodboldchef Nicas Kjeldsen.



LYNGBY (Tipsbladet): Der er smæk på sommerens transfervindue i Superligaen, og selv om FC København og FC Midtjylland med rette stjæler overskrifterne efter en række opsigtsvækkende handler, er der også gang i den andre steder, selv om tilgangene ikke nødvendigvis er lige så spektakulære.

Tipsbladet har været forbi Lyngbys træningsanlæg for at møde blandt andre fodboldchef Nicas Kjeldsen, og selv om Kjeldsen og kollegerne i ledelsen ikke har revet spillere ned fra hylderne i samme takt som en præsident i en klub i Italien og Tyrkiet nær transferdeadline, er der rig aktivitet.

De over 20 millioner kroner, Lyngby fik for Andri Gudjohnsen, et trænerskifte og en ny amerikansk medejer i form af Jay Sugarman, der ejer MLS-holdet Philadelphia Union, svækker bestemt ikke omverdenens eller transfermarkedets interesse i de blåblusede, og Kjeldsens telefon dinger da også flere gange under det i øvrigt lange interview, fodboldbossen giver.

260795

Foto: Alamy

Efter flere i jobbet ved Nicas Kjeldsen, at sommeren ligesom de sidste par uger i januar fungerer sådan, men på nogle stræk virker det lidt spøjst på fodboldchefen, da Lyngby sjældent hiver folk ind, de ikke kender indgående på forhånd.

– Vi har jo været lidt kedelige på det punkt længe. Fordi vi kommer fra kun at hente danske spillere, og dem kender vi alle sammen.

– Så har vi hentet lidt islændinge, vi kendte gennem vores tidligere træner. Og de udlændinge, vi har, har i høj grad spillet her i Danmark, ja det gælder nærmest dem alle sammen, siger Nicas Kjeldsen til Tipsbladet.

– 10 måneder om året bruger jeg rigtig meget tid på akademiet. Altså virkelig meget. Og på den daglige ledelse. Og så er der to måneder om året, hvor jeg ikke bruger ret meget tid på akademiet, hvilket i bund og grund er dumt, fordi vi laver det meste af vores scouting og forberedelse uden for transfervinduerne. De fleste gange kan det ikke blive til noget, fordi vi ikke kender spilleren godt nok og har for kort tid til at researche. Men det er der, telefonen ringer mest, og vi får tilbudt flest spillere, siger Nicas Kjeldsen.

– Det er tit de spillere, vi har scoutet på forhånd, vi ender med at hente ind. Så kan det vare et stykke tid eller langt ind i sommeren. Men spillere, jeg bliver ringet op om nu, når vi jo ikke at scoute grundigt, og derfor ender vi ni ud af ti gange med at sige nej.

Nye penge går ikke til spillere
At Lyngby har fået ekstra millioner fra Philadelphia Union-ejeren Jay Sugarman vækker naturligvis også omverdenens interesse, og salget af 10 procent af klubben svækker naturligvis ikke Lyngbys muligheder.

Men at MLS-klubejeren er gået ind i Lyngby betyder ikke, at Nicas Kjeldsen og hans kolleger i ledelsen og på trænerkontoret får penge til ekstra spillere, de ellers ikke kunne have hentet denne sommer.

– De penge, der er rullet ind, går kun til faciliteter i den her omgang. Vi skal have lavet en ny bane derude [peger ud af vinduet ud over træningsanlægget] og forhåbentlig kommer vi også videre med nogle af vores andre projekter. Men det kommer hverken til at rykke på vores transfers eller lønbudget. Og det tror jeg sådan set er meget sundt, at vi bliver tvunget til at investere i faciliteter, siger Nicas Kjeldsen.

260795

Foto: Alamy

– Det er et samarbejde, der handler om know-how. De er en stor klub med nogle voldsomt dygtige mennesker, så vi satser på at få noget ud af sparring om træning, mellem fysioterapeuterne og lægerne omkring skader, samarbejde om scouting, og så videre. Vi skal så at sige på udveksling på studieture, og vi håber på at blive klogere af at have en storebror med.

Så I skal ikke have spillere fra Philadelphia eller omvendt denne sommer?
– Det er ikke en nedfældet del af aftalen. Men det er jo ikke sådan, at vi ikke vender de muligheder, der er. Og hvis der kommer en god mulighed, kan der både ryge en spiller derover eller komme en spiller hertil. Vi snakker allerede tit med dem, siger Nicas Kjeldsen og understreger, at de muligheder ligger ude i fremtiden og ikke ligger i planerne for det aktuelle transfervindue.

Lyngby har hentet Mathias Hebo Rasmussen ind denne sommer og ansat Morten Karlsen som afløser for David Nielsen som cheftræner, mens Andri Gudjohnsen og Tochi Chukwuani er solgt til henholdsvis Gent og Sturm Graz.





Arbejder på Brøndby-exit




LIVE

TransferLIVE: Enighed – dansker tæt på La Liga

Arbejder på Brøndby-exit

‘Meget konkrete henvendelser’ på FCK-emne

Tager kontakt om Kamil Grabara 

På vej til FCK: En kæmpe overpræstation

Dommervalg til VM-brag vækker opsigt – fans raser



LIVE

VM-LIVE: Argentina i vanvittigt comeback!

Efter fyring: Her er Johnny Mølbys nye job

Her er Aral Simsirs kongeløn i Tyrkiet

FCK-spiller vil væk – missede lægetjek i januar

Knuser transferrekord

Stort FCK-indkøb? ‘Han er en kopi af Dembélé’

Supercomputer: De vinder VM



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Medier: Thomasberg kædet sammen med landstrænerjob

Afsløring: Viborg sælger forsvarsspiller 

USA’s landstræner er frustreret: Hvad var pointen?

Afsløring: Mathias Zanka træner med i dansk klub

Afslører detaljer om Brøndby-skifte



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

‘Ender fuldstændig vanvittigt kontroversielt!’

FCK-spiller imponerer: ‘Har været vanvittig god’

Her er danskers millionløn i Lazio

‘Nogle vil spille 12 kampe og blive solgt’

Dyrt FCM-indkøb droppet til træningslejr

Forventer klubskifte

Afsløring: Brøndby taber millioner på Yeboah

De meldes interesseret i Orri Oskarsson

Raser: ‘Argentina får støtte på alle niveauer!’

Afsløring: Horsens laver rekordtransfer



EKSKLUSIVT

Dansk kæmpetransfer: Razak Pimpong er taknemmelig

Afsløring: FCK forhandler om Bernhardsson-køb

Ronaldo i konfrontation: ‘Du kan ikke lide mig’

Ekspert: ‘Han kan brænde Superligaen af!’

Eriksen ringede lørdag – klubboss giver status