Tipsbladet i Parken

FC København – Randers FC 1-1 (0-1)

0-1 Stephen Odey (45+5.)

1-1 Viktor Claesson (83.)

Kampens bedste:

FC København:
Det kan godt gå lidt op i hat og briller den sidste dag på arbejde, inden man går på tre ugers sommerferie. Den følelse kender de fleste, og det var lidt de vibrationer, FC København udsendte i sæsonens sidste kamp. FCK'erne så mere frem til at drikke øl, løfte pokalen og feste i Fælledparken end at spille mod Randers. Og det kan man jo egentlig godt sætte sig ind i.

Derfor hobede de gode præstationer sig heller ikke op på FC København-mandskabet, men Jordan Larsson viste igen gode takter, og mon ikke, at det kun er et spørgsmål om tid, før FCK køber ham? Også Kamil Grabara leverede en flot indsats.

Randers FC:
Gæsterne må have haft det som om, at de havde crashet en polterabend, de ikke var inviteret til. At køre 350 kilometer i bus for en kamp, hvor man ikke havde noget at spille for og uundgåeligt blot ville ende som statister i modstanderens guldfejring, kan ikke have været sindsoprivende. Et kollektivt skulderklap skal dog lyde til Randers FC for deres tålmodighed og den respekt, de udviste.

Inden kickoff måtte Randers-spillerne stå og se på, mens tre afskedsbuketter og to priser blev uddelt i FCK-lejren, få sekunder inde i opgøret var det tid til Zecas farvel og efter 13 minutter blev der kastet 15.000 badedyr op i luften, så kampen måtte afbrydes. At være Randers-spiller i Parken må have føltes lidt som at sidde helt alene i baren og se sin ven danse med en smuk kvinde, men kronjyderne tog det med oprejst pande.

Kampens værste:
Hvis der er noget, der hedder sjettedags-tømmermænd, var det nok det, Kevin Diks havde. Hollænderen så utrolig groggy ud og lavede et hav af fejl undervejs i kampen – han så heller ikke prangende ud ved Stephen Odeys 1-0-scoring, hvor han alt for let lod sig overrumple. Den præstation skal skylles ned.

Kampens detalje:
Det var en søndag med store smil og højt humør i hovedstaden, men hos mange FCK-fans var der også tårer i øjenkrogen. Guldfesten var nemlig også en afskedsfest. Der skulle siges farvel til Carlos Zeca, der de seneste seks år har erobret københavnske hjerter på stribe.

Kaptajnen gik fra borde på smukkeste vis og fik en afsked, der vel er uden sidestykke i Superligaens historie? Zeca var på ingen måde klar til at spille, han løb lige præcis nul meter under opvarmningen, men alligevel var han i startopstillingen og gav bolden op, inden han – med en tåre trillende ned ad kinden – blev udskiftet til klapsalver fra tilskuere, holdkammerater og sågar modspillere. Aldrig mere skal FCK-fansene se Zeca på banen i Parken, så de sørgede for at sende ham godt afsted. Nu skal Zeca hjem til familien – arbejdet i Danmark er udført.

Man taler meget om, at man skal huske at hylde sine helte – det huskede FC København-fansene!