Tochis gestus: Det betyder utrolig, utrolig meget

Tochi Chukwuani skifter denne sommer til Sturm Graz, og i den forbindelse gjorde han noget ekstra for at tilgodese Lyngby Boldklub, der har betydet en masse for ham.



Tochi Chukwuani har spillet sin sidste kamp for Lyngby Boldklub og i Superligaen i denne omgang.

Når U21-landsholdet har overstået deres testkamp mod Norge torsdag aften, går han på ferie, og når midtbanespilleren så møder ind igen efterfølgende, er det i den østrigske mesterklub Sturm Graz, hvor opstarten begynder den 17. juni.

Og Chukwuani forlader i den forbindelse en klub, der har betydet meget for ham.

Lyngby Boldklub hentede midtbanespilleren, efter at et skifte til Hellas Verona var kollapset, og siden kom han tilbage på sporet og tog store skridt i sin udvikling. Derfor var det også vigtigt for ham ikke at smutte, uden at “De Kongeblå” fik noget ud af det denne sommer, selvom han grundet kontraktudløb kunne det.

Chukwuani forlængede derfor sin aftale, så Lyngby kunne score en lille transfersum ved at blive solgt til Sturm Graz.

– Det betyder utrolig, utrolig meget for mig. Specielt fordi jeg kom til Lyngby efter den svære tid i Italien, så jeg føler, at det var det mindste, jeg kunne gøre. Jeg er egentlig bare taknemmelig for alle fra administrationen til spillertruppen til trænerne til fansene i Lyngby for at hjælpe mig, støtte mig og få mig tilbage på sporet.

– Det var ikke en nem tid, og Lyngby gjorde, at jeg kunne komme tilbage til mit gamle niveau, hvis ikke bedre. Jeg følte, det var en no brainer, fortæller Chukwuani til Tipsbladet om den særlige aftale.

Hvad betyder det for dig, at I endte med at sikre klubben overlevelse i den netop overståede sæson?

– Det var fantastisk (at Lyngby reddede sig, red.). Sidste år stod vi jo i en sværere situation end dette forår, men det er altid tæt i Superligaen. Det var en kæmpe forløsning, at vi kunne overleve til sidst, og det var den bedste måde at slutte min Lyngby-tid på, siger han.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Tochi Chukwuani. Foto: Alamy

Sturm Graz skal være et springbræt
Nu venter så et nyt kapitel i Østrig, som Tochi Chukwuani selvfølgelig ser frem til.

– Det bliver fantastisk. Det er noget, jeg har drømt om, og det bliver godt at komme lidt uden for Danmarks grænser og prøve en anden arena. Det bliver godt, og jeg ser frem til det, siger Chukwuani til Tipsbladet.

Hvad forventer du af skiftet?

– Først og fremmest kommer der til at være en tilvænningsperiode med en ny kultur og et nyt sprog, så de første par måneder skal jeg nok bruge på at tilvænne mig det hele og lære folk bedre at kende. Efterfølgende er målet at spille mig ind på holdet og forhåbentlig være en bærende kraft.

Og Sturm Graz, der efterhånden har fået ry som en danskerklub, bliver efter alt at dømme ikke det sidste skridt i Tochi Chukwuanis karriere. Han håber at gøre som Rasmus Højlund og bruge klubben som et springbræt til endnu større ting.

– Det er ikke sådan, at jeg allerede kan sige, at det er lykkedes. Jeg er stadig meget sulten og vil endnu længere i min karriere, så forhåbentlig bliver Sturm Graz endnu et springbræt, ligesom Lyngby også var på det tidspunkt, fortæller den nu tidligere Lyngby-stjerne.

Skiftet kan også være en hjælp til at komme på landsholdet på sigt – i hvert fald drømmer U21-landsholdsspilleren om at blive en del af Kasper Hjulmands trup en dag. 

– Det er jo klart, at det er noget, man drømmer om og håber på at komme på et tidspunkt. Hvis jeg fortsætter med min gode udvikling og kan udvikle mig godt i Sturm Graz, er det noget, jeg håber og tror ikke er så langt væk, lyder det.

Tochi Chukwuani, 21 år, nåede at score fem mål i 58 kampe for Lyngby Boldklub. Han har også en fortid i FC Nordsjælland. 





LIVE

TransferLIVE: Jørgensen lejes ud

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner



LIVE

Superliga-LIVE: Forlænger med profil

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub

Siger op: Superliga-ekspert stopper



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

Afsløring: FC København afviser millionbud

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe 

Anton Gaaei-handel meldes død

Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou

Kap Verde-landstræner fortsætter i Marokko

Afsløring: Akos Markgraf på plads i FC København

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

FC København bekræfter transfer

Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’