OB leverede onsdag aften en særdeles skuffende præstation, da holdet tabte 0-1 til Brønshøj i pokalturneringen. OB var bedst i kampens første halve time, men særligt efter pausen gik fynboerne ned i kadence og virkede som et hold i krise, da Brønshøj kom foran.
Cheftræner Troels Bech har fået meget kritik oven på nederlaget, og han er også selv skuffet over onsdagens kamp.
– Jeg oplevede, at vi startede med fin kontrol og skabte de chancer, man har brug for at komme foran. Det ville vi gerne have gjort for at få den ro i vores spil, som vi har brug for – og som føringer og sejre i særdeleshed giver. De mål kom ikke, og det blev dyrt for os, når man producerer sådan en kapitalbrøler, som vi gjorde i starten af anden halvleg. Derefter så det ud som om, at vi levede op til hele pokalturneringens ide om, at storfavoritten pludselig udviser større frygt for at tabe end begejstring for at vinde. Det synes jeg, at vi så i anden halvleg, siger Troels Bech til tipsbladet.dk.
OB har kun vundet én kamp i denne sæson indtil videre, men onsdagens nederlag til Brønshøj er det værste i sæsonen hidtil, mener Troels Bech.
– Det var et resultatmæssigt lavpunkt. Bag os ligger nogle Superliga-kampe, hvor vi har manglet sejre, men hvor vi spiller lige op med alle. Igen i dag lænede vi os for meget op ad modstanderens præstation. Vi var ikke væsentligt dårligere, og bestemt heller ikke bedre end modstanderen i dag. Det er et problem, for så er det op til modstanderen at bestemme niveauet for kampen. Det er et udtryk for, at vi ikke har fået sat vores spil endnu. Det betyder, at vi reagerer mere på det, der sker end at vi skaber selv, siger han.
OB tabte rytmen mod Brønshøj
OB har i mange Superliga-kampe spillet fint indledningsvist, men i adskillige tilfælde har fynboerne alligevel gået ned i niveau og gået fra banen uden sejr. Både mod FC Midtjylland og SønderjyskE var OB tæt på flere point, end de fik, og det er der flere grunde til.
– Der er en væsentlig faktor i målene. Det afgør kampe, men også forløbet af kampe. Hvis vi scorer, vil der være større grund til at tro, at der kan indfinde sig ro i spillet. Nu brændte vi chancerne, og så blev alle tacklinger og indkast omkring banens midte til små succeser for Brønshøj og små fiaskoer for os. Det er med til at skubbe til, at vi taber rytmen og præsterer ganske usammenhængende i anden halvleg, mener Troels Bech.
– Det er problematisk, at vi har mange på holdet, der læner sig op ad det niveau, kampen har. De spiller med uden at dominerer. Når man gør det, så er det svært at tage teten. Det har jeg set i Superliga-kampe mod selv de bedste hold, og det var de samme spillere, der var med mod Brønshøj, tilføjer han.
Mentalt arbejde venter
Det store spørgsmål er nu, hvordan OB dog skal rejse sig oven på blamagen i Brønshøj.
– Vi skal hjem og træne, men vi skal også hanke op i os selv. Vi har præsteret under vores værd i dag. Man kan diskutere, om vi har præsteret under vores værd generelt i Superligaen, men om vi har præsteret det, vi kan. Mod Brønshøj var det under vores værd, og det kræver ofte, at man rusker op i sig selv, siger Troels Bech, der godt kan mærke på sit hold, at det mangler succesoplevelser.
– Point og sejre er det brændstof, som idrætsfolk kører på. Når det mangler, begynder man at tage af reservetanken, som man kan generere af egen energi gennem mentalt stærkt arbejde. Det har vi gjort, for vi har som regel præsteret fornugtigt i starten af de fleste kampe. Det begynder at skille mellem at tro på sejren eller spekulere på, hvad der kan gå galt, når man mangler de succesoplevelser, som sejre giver. Det mærkede vi også mod Brønshøj. Den vildskab og opportunisme, som man skal bruge i pokalfodbold, var ikke tilstrækkelig stor. Det kæder jeg sammen med, at vi mangler sejre, selvom vi dog havde kampens største chance til allersidst, siger han.
– Hvis man tager sejre med sig til næste kampe, skal man også arbejde virkelig hårdt for ikke at tage nederlagene og skuffelserne med sig. Op til Brønshøj-kampen har vi været skuffede over kun at spille 1-1 mod SønderjyskE, og sådan noget lægger sig i bunker. Det skal flyttes inden man er hundrede procent klar til næste opgave; det skal vi sørge for inden på mandag, tilføjer han.
Troels Bech tror på, at OB kan rejse sig og levere en god præstation mod FC Nordsjælland mandag i Farum.
– Vi har hidtil bevist, at vi kan rejse os. Vi har haft et langt og slingende forløb, hvor vi ikke har vundet mange kampe i træk, men alligevel har vi hver gang stillet os op og præsteret i de kampe, der fulgte efter. Man kan vælge lidt galgenhumoristisk at sige, at vi i lang tid har øvet os i at komme igen efter en skuffelse, siger han.
OB har i denne sæson samlet seks point i Superligaen i kraft af en sejr over ligaens nummer to fra Randers samt uafgjorte kampe mod danmarksmestrene fra AaB, storinvesterende Brøndby og midterholdet SønderjyskE. Det placerer holdet på en foreløbig 11.plads i Superligaen.
LIVE
LIVE: De er tæt på Tonni Adamsen
NYHEDER
Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg
TOPNYHED
Thomas Frank scorer sommerjob
NYHEDER
Transferfri stjerne i København
Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg
MEDIE
Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage
NYHEDER
Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
TOPNYHED
Højlund får kæmpe frikøbsklausul
TIPSBLADET SPECIAL
Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
NYHEDER
Jon Dahl Tomasson lander alternativt job
EKSKLUSIVT
Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!
MEDIE
Stor Niels Frederiksen-nyhed på vej
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
NYHEDER
Florentino Perez udskriver valg i Real Madrid
STORT INTERVIEW
– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg
NYHEDER
Stort medie hylder AGF-profil
INTERVIEW
Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’
Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion
TIPSBLADET SPECIAL Disse Superliga-stjerner kan hentes gratis
Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’
NYHEDER
VM-chok: Legendarisk træner vender tilbage
TOPNYHED
Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig
TOPNYHED
Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen
EKSKLUSIVT
Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner
TIPSBLADET SPECIAL
Født i Danmark og på vej til VM
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 31. runde
NYHEDER
Peger på dansker: Penge ud ad vinduet
TOPNYHED
Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton
INTERVIEW
Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus
Medie er stensikker: Kasper Hjulmand færdig
INTERVIEW
‘Konen skal ikke regne med at se mig’
TOPNYHED – Jeg skal smittes med corona nede i Busgaden
NYHEDER
Overvejer AGF-forlængelse
TOPNYHED
