Dovbyk-assist i målfest mod Tyskland

Kamp nummer 1000 for Tysklands landshold blev ikke køn, men to sene scoringer afværgede nederlag til Ukraine.



Det tyske fodboldlandshold fejrede mandag et stort jubilæum, da man i Bremen spillede landskamp nummer 1000 i historien.

Jubilæumskampen mod Ukraine blev alt andet end flot, men tyskerne fik på to sene mål reddet 3-3 efter ellers at have leveret en fejlfyldt indsats.

Ukraine var særligt udvalgt som modstander for at "sende et klart signal for fred og international forståelse og mod krig og ødelæggelse", havde det tyske forbund proklameret, da venskabskampen blev offentliggjort.

Det ukrainske folk har haft det svært, siden Rusland for over et år siden invaderede landet, men det var næppe planen, at de tyske spillere skulle være så gæstfri på banen, som tilfældet var mandag.

Alt gik planmæssigt fra start for jubilarerne. Efter at have brændt en kæmpechance efter få minutter bragte Niclas Füllkrug, der til dagligt spiller for Werder Bremen, tyskerne i front efter seks minutter.

Han rettede heldigt Marius Wolfs afslutning af, men derfra var der ikke meget held tilbage for hjemmeholdet.

Første gang Ukraine kom afsted i en kontra mod tyskerne, blev Viktor Tsyhankov spillet fri til scoring efter 18 minutter. Hele angrebet startede med en sjusket fejlaflevering af Julian Brandt.

Mindre end fem minutter senere var den gal igen i den tyske defensiv. Nok et boldtab endte hos Chelseas Mykhaylo Mudryk i feltet. Han afsluttede elendigt, men bolden ramte Antonio Rüdiger og fortsatte i mål.

Tyskerne havde meget svært ved at kreere noget, og efter pausen blev ondt til værre.

En skidt tilbagelægning til bageste mand Matthias Ginter blev behandlet lige så ringe af stopperen. Artem Dovbyk snuppede den og satte Tsyhankov op til en let 3-1-scoring.

Det lignede en af de dage, hvor intet ville lykkes for Hansi Flicks tropper, men en indskiftning af Kai Havertz blev afgørende for, at Tyskland fik reddet lidt af æren.

Chelsea-spilleren udnyttede en blunder i Ukraines forsvar syv minutter før tid, og på tærsklen til tillægstiden tilkæmpede han sig et straffespark.

Det satte Joshua Kimmich ind via stolpen og fjernede dermed de dybeste rynker i Flicks pande. Kampen var desuden debut for Serhiy Rebrov som ukrainsk landstræner.

En del af overskuddet fra kampen var øremærket hjælp til Ukraine.

/ritzau/






Derfor blev ny AGF-profil udskiftet




LIVE

Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK

Følger Superliga-stjerne tæt

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Manchester United afviser Barça og Bayern

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset



LIVE

TransferLIVE: Barcelona lurer på transferbombe

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Dansk angriber sat til salg

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Færdig i dansk klub efter 2 dage

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

OB vil have tidligere Superliga-profil

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Jubler over store FC København-nyheder

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard