Randers FC var få sekunder fra at bryde en næsten ti år lang forbandelse på Farum Park, men det lykkedes ikke for kronjyderne at tage tre point med hjem i mandagens superligakamp.
Efter de fem tillægsminutter egentlig var gået, lykkedes det for hjemmeholdets Jeppe Tverskov at udligne til 1-1.
Lidt over et kvarter inden havde den jamaicanske indskifter Norman Campbell bragt Randers i front, og kronjyderne var tæt på at få den første sejr i en superligakamp ude mod FC Nordsjælland siden februar 2015.
Med pointdelingen ligger holdene fortsat side om side på sjette- og syvendepladsen med 12 point hver.
Australieren Paul Izzo havde en stor dag i det randrusianske mål med vigtige redninger før pausen, og han var en væsentlig årsag til, at kronjyderne var tæt på at tage tre sjældne point på kunstgræsset.
Kampen fik en yderst besynderlig start.
Der var kun spillet 20 sekunder, inden bolden blev sendt ud af banen, fordi FCN-anfører Kian Hansen var skadet uden at have været involveret i nogen duel.
Kian Hansen modtog behandling, forlod banen og måtte lade sig udskifte. I stedet kom kantspilleren Mads Kristian Hansen ind i stedet for midtstopperen, og Jeppe Tverskov overtog pladsen i centerforsvaret.
Trods den tidlige udskiftning af anføreren var FC Nordsjælland det bedste hold på banen i første halvleg.
Både Sindre Walle og Marcus Ingvartsen måtte se store muligheder afværget af en vaks Paul Izzo i Randers-buret.
Afbrænderne blev kostbare, for efter pausen meldte hjemmeholdet sig næsten ud af kampen med uvant passivt spil.
På trænerbænken savnede Jens Olsen formentlig at råde over den livlige og afslutningsglade Conrad Harder, der siden holdets seneste kamp er blevet solgt til portugisiske Sporting i en rekordhandel.
Playmakeren Mark Brink debuterede for FC Nordsjælland efter skiftet fra Silkeborg, men han satte ikke noget stort aftryk i sine 83 minutter på banen.
Allerede tidligt i anden halvleg havde Randers en kæmpe chance, da Mathias Greve fandt Florian Danho med en perfekt dybdebold.
Den kropsstærke Randers-angriber overplacerede sit skud, da han var alene med Andreas Hansen.
I stedet blev det indskiftede Norman Campbell, der fik åbnet målscoringen i det 78. minut.
Jamaicaneren strøg afsted i et kontraangreb, men blev presset til at vende om på kanten af feltet. Det gjorde dog ikke noget, for Campbell tog et træk og drejede bolden over i det lange målhjørne.
Det lignede afgørelsen, men i de absolut døende sekunder undervurderede Daniel Høegh og Björn Kopplin et indlæg, og det udnyttede Jeppe Tverskov til at pande en udligning i mål.
/ritzau/
LIVE
LIVE: Kamp rykkes 40 kilometer
OPTAKT
FC København – Braga
Her kan du se K.A.A. Gent mod AGF
TOPNYHED
Klar besked til Jose Mourinho og Real Madrid
EKSKLUSIVT
Superliga-duo jagter Brøndby-spiller
EKSKLUSIVT
Verdensstjerne aflyser foredrag i Danmark
Jubler over FC København-choknyhed
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
Revser AGF: ‘Det er bare dårlig research’
‘Hjerteskærende – han er en skygge af sig selv’
Her kan du se KF Egnatia mod FC Midtjylland
EKSKLUSIVT
‘Virkelig vigtigt for dansk fodbolds fremtid!’
HELT VILDT
Dansk cheftræner går viralt: ‘Mand jer f*****g op’
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
EKSPERT
‘Han har altid været et problem for Portugal’
– Så er han nok færdig Manchester United!
Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’
Brøndby blandt verdens mest intense hold
Superliga-profil spår dansk Europa-nedtur
NYHEDER
– Hvorfor i alverden hentede Brøndby ikke ham?
‘Ny nedtur’: Dario Osorio stjæler overskrifter
MEDIE
Cooper til traditionsklub? Nævnes som kandidat
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Tidligere dansk landstræner Bo Johansson er død
Manchester City får bank af PSG
TOPNYHED
Forsøgte at ophæve FCK-kontrakt: ‘Jeg var skuffet’
Får lang karantæne
Rasende Mourinho: Det er skamløst!
AVIS
IFR-leder: Her falder Man City-straffen
TOPNYHED
Er han FCK’s nye assistent? ‘Det vil jeg gerne’
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 10. runde
MEDIE
Sådan ventes Man Utd at straffe Lisandro Martinez
NYHEDER
‘Undskyld, jeg spillede dårligt, men jeg scorede’
NYHEDER