Udløb til sommer: Busuladzic åben for Superliga-retur

Azer Busuladzic har spillet 60 Superliga-kampe for OB, og danskeren er åben for at vende hjem efter denne sæson.



Den 26-årige midtbanespiller Azer Busuladzic har i øjeblikket stor succes for sin græske klub Atromitos, der er på andenpladsen i ligaen efter syv kampe. Den tidligere Vejle- og OB-spiller er fast mand på holdkortet og har i det hele taget haft vind i sejlene, siden han tog til Grækenland fra Dinamo Bukarest for snart halvandet år siden.

Azer Busuladzic har spillet 60 kampe i Danmarks bedste fodboldrække og alle for OB, men han blev aldrig nogen profil i Superligaen. Det kan han nå endnu.

Danskerens aftale med Atromitos udløber efter denne sæson, og han ved endnu ikke, hvad fremtiden bringer. En retur til Danmark kan sagtens komme på tale.

– Ja, bestemt. Danmark vil altid være en mulighed, og jeg er som udgangspunkt åben for det meste. Jeg følger stadig Superligaen og synes, det er en stærk liga. Men der er mange ting at tage hensyn til – også det økonomiske. I den forbindelse kan der godt være flere penge at tjene i udlandet, siger Azer Busuladzic til tipsbladet.dk og tilføjer:

– Jeg har en kontrakt her, som jeg kun ville kunne få i FC København, Brøndby og FC Midtjylland derhjemme, og selvfølgelig spiller det ind. Som fodboldspiller har man kun kort tid til at tjene de penge, der skal skabe et fundament mange år frem. 

Atromitos er som nævnt en del af topstriden i Grækenland, og det kræver fokus at bevare den placering. Derfor skænker Azer Busuladzic heller ikke fremtiden mange tanker på nuværende tidspunkt.

– Det er svært at sige, hvad der kommer til at ske. Jeg er frisk på at blive her i klubben, hvis den mulighed byder sig, men det er ikke noget, jeg tænker så meget over lige nu. Der har været interesse fra nogle mere eksotiske lande, men det er ikke umiddelbart noget, der frister mig, siger midtbanespilleren.

En god sæson for et græsk tophold vil formentlig kunne åbne nogle interessante døre.

– Jeg spiller på et tophold, og jeg ved, der er mange scouts til vores kampe, så hvem ved, om der åbner sig nogle døre til en større klub? Det må tiden vise, lyder det fra Azer Busuladzic.

Azer Busuladzic jagter fortsat sin første scoring for Atromitos. 





LIVE

Superliga-LIVE: Det holdt hårdt, Brøndby!

Færdig: German Onugkhas kontrakt revet over

Kæmpe Superliga-salg – nu meldes han færdig

Kæmpe SL-transfer: Sådan scorede FCN 225 mio.

Afsløring: Jørgensen får lang aftale i rekordsalg

‘FCK-stjerne er simpelthen ikke dygtig nok’

Jacob Neestrup vil hente tidligere FCK-stjerne



LIVE

TransferLIVE: Gytkjær afviser dansk klub

Det vil Ramaj ‘ikke være glad for’

Nicolai Jørgensen på vej tilbage til FCK

De køber rettighederne til FCK-kamp

Afsløring: Vejle-profil skifter til OB

‘Det bliver det vildeste vindue nogensinde’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Højbjerg fanget i transferdrama: ‘Jeg er uenig!’

I svime over FCK-profil: Det rene vanvid!

Vil vinde Conference League med FCK

Dinamo Zagreb afviser FCK i Kotarski-handel

‘Han kan tage store skridt i Brøndby’

Træner afslører: Forsøgte at kuppe FCK-handel

Mæhles mareridt: ‘Det sad dybt i ham’

Nicolai Jørgensen jubler over FCK-retur

Værsgo, FC København! Disse stjerner skal I købe

Diant Ramaj: Derfor har jeg valgt FC København

Superligaklub scorer millioner på dansk transfer

Åh nej, FCK! Stor transfer i fare?  

Ousmane Sow: Derfor forlader jeg Brøndby

Husker du Jonathan Richter? Jagter vild bedrift

Brøndby IF – Sønderjyske

AGF snydt for ny profil

Superliga-klub ville kapre Garananga-handel



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Bo Svensson bekymret for FCK-stjerne

Sicilianere sparker Lecce hjem til Hælen