‘Vi står og parerer som en groggy bokser’

FC København tangerede i weekend en negativ rekord i nederlaget til OB. Nu reagerer Neestrup.



Frederiksberg (Tipsbladet): FC København tabte i weekenden til OB på udebane, efter københavnerne i første halvleg ellers havde godt styr på fynboerne. De kom også foran omkring midtvejs i kampen på mål af svenske Jordan Larsson. Anden halvleg blev dog en helt anden affære.

Her formåede løverne ikke at producere så meget som et eneste skud mod Alexander Zornigers mandskab.

Det er første gang i ni år, at FCK har leveret en så tandløs halvleg. Det blev også fatalt for FC København, der først blev indhentet af Julius Berthel Askou – søn af en tidligere FCK-assistenttræner – og siden sænket i det 87. minut af den tidligere FC København-spiller Rasmus Falk.

Til onsdagens træning blev FC Københavns cheftræner, Jacob Neestrup, forholdt statistikken, da Tipsbladet og den fremmødte presse talte med ham.

– Vi fik ikke scoret det berømte 2-0 mål, som måske kunne have givet lidt mere ro, siger cheftræneren og fortsætter:

– De sidste 30 minutter står vi og parerer som en groggy bokser. Vi begynder at forsvare et resultat alt for lang tid før tid. Det er der, vi er som hold, siger han.

Cheftræneren mener dog også, at der trods alt var lyspunkter at hente i kampen, da han peger på, at en xG på nul i anden halvleg kunne have set anderledes ud.

– Der er i hvert fald to, måske tre situationer i de første fem minutter af anden halvleg, hvor det ville have talt meget højt på xG, hvis vi bare havde sparket på mål. Så det er en kombination af de to ting, siger Jacob Neestrup.

FC København skal forsøge at rejse sig efter tilbageslaget mod OB, når løverne tager imod FC Fredericia, der fik bremset deres ellers fortryllende 2026, da Randers vandt 3-0 i en kamp, som var mere lige, end resultatet antyder. Opgøret mellem københavnerne og folkene fra Lillebælt spilles søndag klokken 16.00 i Parken.





LIVE

TransferLIVE: Spurs-profil vil væk

Afsløring: Halmstads vil have dansk Arsenal-keeper

Medie afslører vild AC-klausul i Barcelona

Dansker lander stort job: Det var ligegodt satans 

Serie 4-klub henter Bjørn Paulsen

Afsløring: Brøndby henter FC København-talent

Alexander Lind i kæmpe hyldest

Håner svensker: Verdens mærkeligste fodboldspiller



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Afsløring: Tobias Storm får fire år i NEC Nijmegen

Afsløring: AGF afviser stort million-bud på Links

Nådesløs Schmeichel slagter Sverige

Jürgen Klopp sviner Van der Vaart



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Rygte: Topklub i dialog med Hatzidiakos

FC Midtjylland sælger midtbanespiller

Enighed – dansk stortransfer tæt på

Sender opfordring til Superliga-træner

Jens Stage-skifte i fare



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Lurer på to Midtjylland-spillere: ‘Vi står klar’

Afsløring: Stort Superliga-salg – lægetjek søndag

Belgien – Iran

Neestrup og co. vil lokke stjerne med kæmpe løn

Spændende SL-nyhed: ‘Et meget vanskeligt sted’

Sunderland jagter dansk guldfugl

Forlænger med Brøndby trods interesse fra Salzburg

Jordan – Algeriet

Norge – Senegal

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

FCK sælger Jordan Larsson – her er prisen

Tvivler på Morten Hjulmand-transfer



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Argentina – Østrig

I dialog med Steve Cooper