Viborg og Brøndby spiller 3-3 i vanvittig kamp

Med tre scoringer i overtiden sørgede Viborg og Brøndby for top underholdning, da de to hold spillede 3-3.



Da Emmanuel Yeboah i tillægstiden dukkede op i Viborg-feltet udlignede til 2-2 for Brøndby, lignede det, at han sikrede gæsterne et enkelt point, men så svarede Viborg igen og gjorde det til 3-2 til hjemmeholdet.

Det ville 21-årige Emmanuel Yeboah dog ikke finde sig i, og i det 98. spilleminut scorede og udlignede han igen i en vanvittig afslutning.

Dermed sluttede det 3-3 mellem de to hold, efter Viborg ellers længe havde været foran.

Hjemmeholdet kom tidligt på 1-0 ved Jakob Vester, og derfra var det Brøndby, der sad på næsten alt spillet. Efter en halv time kom udligningen, men kort efter scorede Vester igen og sendte Viborg på 2-1.

Brøndby sad derfra i store perioder fuldstændig på spillet, men ind ville bolden ikke.

Derfor holdt Viborg-føringen, lige indtil det hele i dommerens tillægstid sprang i luften i et festfyrværkeri af en afslutning med tre scoringer.

Seneste sæsons sølvvinder, Brøndby, tog fra kampens start kontrollen, men Viborg lurede på omstillinger.

Efter 11 minutter blev en af omstillingerne til hjemmeholdet udnyttet.

Viborg-angriberen Renato Junior fandt Jakob Vester, der timede sit dybdeløb perfekt og efterfølgende sikkert sparkede bolden i Brøndby-målet.

Scoringen ændrede ikke på kampbilledet, og presset blev derfra kun mere intenst på hjemmeholdet.

Først reddede Jeppe Grønning Viborg på stregen, inden Brøndbys Mathias Kvistgaarden få minutter senere headede bolden på stolpen.

En halv time inde i kampen gik den ikke længere for hjemmeholdet.

18-årige Clement Bischoff modtog bolden i Brøndbys venstreside. Han drev bolden ind i Viborg-feltet, inden han med en flad afslutning sparkede bolden i det korte målhjørne.

Få minutter efter kom hjemmeholdet tilbage i front. Brøndbys Daniel Wass prikkede et Viborg-indlæg forbi Patrick Pentz i målet, hvilket gjorde, at Jakob Vester ved bagstolpen nemt kunne score sit andet mål i kampen.

Brøndby-dominansen fortsatte efter pausen, hvor et af den seneste sæsons offensive esser Yuito Suzuki var tæt på en udligning. Japaneren blev spillet fri ved Viborgs straffesparksplet, men Suzuki sendte afslutningen over mål.

Som kampen skred frem, blev Viborgs besøg sjældnere og sjældnere på modstanderens banehalvdel.

Til gengæld stod hjemmeholdet mere kompakt i defensiven, end tilfældet havde været tidligere i kampen, og Brøndby spillede sig ikke længere frem til den samme mængde af store chancer.

Det skulle dog ændre sig i tillægstiden, da Emmanuel Yeboah dukkede op og satte gang i det hele.

/ritzau/






‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’




LIVE

Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Manchester United afviser Barça og Bayern

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Vil sprænge banken for Marcus Rashford



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Dansk angriber sat til salg

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Jubler over store FC København-nyheder

OB vil have tidligere Superliga-profil

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

‘Et af de største danske resultater’

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk