SL-klub pønser på permanent kontrakt til lejesvend

Viborg ser gode muligheder for, at klubben kan hente forsvarsprofilen fra Young Boys Nicolas Bürgy permanent.



På sidste dag af transfervinduet i januar i år offentliggjorde Viborg FF, at klubben hentede forsvarsspilleren Nicolas Bürgy fra BSC Young Boys på en lejeaftale, der løber frem til sommer.

Den 26-årige schweizer er på meget kort tid blevet en vigtig brik for viborgenserne, og han har spillet samtlige minutter i Superligaen for Viborg, siden han kom til.

I forbindelse med offentliggørelsen af skiftet meddelte klubben desuden, at man også havde sikret sig en købsoption i aftalen.

Af den grund siger Viborgs sportsdirektør, Jesper Fredberg, at chancerne for et permanent skifte er gode.

– Udsigten er positiv, og vi har jo en købsoption på ham. Den kan vi jo indfri, hvis vi bliver enige med Nicolas (Bürgy, red.) om, at vi synes, det er en god idé, at han skal fortsætte her.

– Vi har en god dialog med ham og hans agent om det, men nu må vi se, hvad der kommer til at ske, og hvad fremtiden bringer.

– Jeg kan desværre ikke løfte sløret for, hvad købsoptionen lyder på, men det er en option, som vi kan indløse, hvis vi vil, og jeg kan sagtens se Nicolas have en fremtid i Viborg, det er der ingen tvivl om, siger Jesper Fredberg.

Hovedpersonen selv er påpasselig med at sige noget om, hvad han håber, der kommer til at ske. Dog fortæller han, at han selvfølgelig er klar til at tage en snak med Viborg om fremtiden.

– Jeg har stadig et år tilbage af min kontrakt med Young Boys, så derfor ser jeg lige nu tiden an, og det er for tidligt at sige, hvad der kommer til at ske, siger Nicolas Bürgy.

– Det hele kommer an på, hvilken rolle jeg eventuelt kan få hos Young Boys. For mig handler det om at være vigtig for det hold, jeg spiller for. Det er jeg her, så det er klart, at vi vil snakke sammen om, hvad der er den bedste løsning for både mig og klubberne.

Skiftet fra schweizisk til dansk fodbold er primært gået, som han havde ønsket, men han kan godt mærke, at det er noget anderledes.

– Dansk fodbold er virkelig interessant og anderledes. Det er lidt vildere sammenlignet med schweizisk fodbold, fordi det går meget mere op og ned i kampene.

– Jeg kan godt lide det (dansk fodbold, red), især fordi der er en masse action. Samtidig kan jeg godt lige den måde, vi spiller fodbold på, og jeg kan godt lide trænernes idéer, siger Nicolas Bürgy.

Viborgs cheftræner Jacob Friis lægger ikke skjul på, at han meget gerne ser, at klubben henter forsvarsspilleren på en permanent aftale.

– Hvis du spørger mig lige nu, så vil jeg sige ja. Jeg vil meget gerne have, at han bliver en del af Viborg i fremtiden. Jeg tror godt, jeg kan sige, at vi er rigtig glade for Nicolas, uden at jeg bryder nogen regler, siger Jacob Friis.

/ritzau/







LIVE

Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK

Manchester United afviser Barça og Bayern

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Tillykke, AGF – en stjerne er født!



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Dansk angriber sat til salg



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Jubler over store FC København-nyheder

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

‘Et af de største danske resultater’

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

OB vil have tidligere Superliga-profil

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet