Viborg slår tilbage og spolerer Sønderjyske-fest

Yonis Njoh kom ind fra bænken og scorede to mål, så Viborg med ti mand på banen fik point med fra Haderslev.



Langt inde i anden halvleg lå Sønderjyske søndag til en sikker sejr over Viborg FF i Superligaens nedrykningsspil.

Sønderjyderne var foran med 2-0 og var en mand i overtal, og på tilskuerpladserne i Haderslev var stemningen helt i top. Men så gik det galt.

Den indskiftede franskmand Yonis Njoh var i forrygende spillehumør og sørgede egenhændigt for at sikre Viborg 2-2 mod en bunke måbende Sønderjyske-spillere.

På den måde fik Viborg et usandsynligt point med fra opgøret og haler dermed lidt ind på Silkeborg, som søndag tabte med 0-2 til Lyngby Boldklub. Silkeborg fører nu nedrykningsspillet med to point ned til Viborg.

Sønderjyske har 30 point. Det er syv flere end AaB, som nu er under nedrykningsstregen inden mandagens bundbrag mod Vejle Boldklub.

Viborg var lige ved at få en perfekt begyndelse på kampen, da Serginho efter få sekunder blev sendt afsted i et kontrahug. Kantspilleren kom i en fin position efter et fikst træk i feltet, men afslutningen manglede saft og kraft.

Og det blev kendetegnende for Viborgs første kvarter, som endte med at blive helt forfærdeligt. I fjerde minut satte Ivan Näsberg hovedet på et Sønderjyske-indlæg og sendte kuglen i eget net.

Omtrent otte minutter senere viste 17-årige Olti Hyseni, hvorfor han formentlig kommer til at indbringe Sønderjyske en god bunke penge på et tidspunkt. Den unge offensivspiller tog et træk ind i banen lige uden for feltet og hamrede så læderet i nettet til 2-0.

Viborg virkede fuldstændig paralyseret og begyndte først efter Hysenis flotte træffer at bide sig fast i opgøret. Men rigtig farligt blev det aldrig før pausen.

Det blev det heller ikke i de første ti minutter af anden halvleg, hvor Viborg ikke lignede et hold, der var på jagt efter point. Men efter 11 minutter fik gæsterne en kæmpe chance.

Et frispark landede lige i panden på Renato Junior, som var helt blank midt i feltet, men han formåede at sende hovedstødet langt, langt forbi.

Viborg var ufarlig, og stille og roligt begyndte det at udmønte sig i frustrationer. Serginho lod sig provokere af et professionelt frispark fra Sefer Emini og havnede i karambolage med flere Sønderjyske-folk.

Få minutter senere lavede han en dum tackling i Sønderjyskes felt, og så blev han smidt ud. Men Viborg virkede pludselig langt mere tændt end tidligere, og efter 74 minutter blev der reduceret.

Isak Jensen sendte bolden ind foran mål, hvor Yonis Njoh sendte den i nettet. Sønderjyske-spillerne virkede rystede, og Njoh var flyvende. Ti minutter efter sin første scoring slog han til igen over for et ultrapassivt Sønderjyske-forsvar.

Et enkelt træk i feltet var nok til at fiksere hele defensiven, og så sparkede han bolden i nettet med en flad afslutning.

/ritzau/





TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare




LIVE

Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Her kan du se Debrecen mod FC København

FC København skal møde kæmpe ikon

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

Manchester United afviser Barça og Bayern

FC København udlejer Jonathan Moalem



LIVE

TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare

Tre vender tilbage for FC Midtjylland

Vildt pokalhattrick: ‘Et helt andet niveau’

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Følger Superliga-stjerne tæt

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Dansk angriber sat til salg

Jubler over store FC København-nyheder

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

OB vil have tidligere Superliga-profil

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet