Vild AGF-regning: Derfor betaler de ikke selv

Først skulle det koste 650 millioner kroner.

Et halvt år senere, i januar 2024, kom der så 100 millioner kroner ekstra oven i prisen.

Og tirsdag, mens landsholdet var ved at blive udtaget, og det meste af Danmarks øvrige opmærksomhed blev rettet mod præsidentvalget i USA, gik prisen på stadionprojektet Kongelunden i Århus så fra 750 millioner kroner til lige knap en milliard kroner.

Det er selv i en af landets største kommuner og Danmarks næststørste by mange penge, mens kommunen som så mange andre jagter andre besparelser, og en aftale, der blev sikret af den afgående borgmester Jacob Bundsgaard (S) dagen før hans sidste arbejdsdag.

Kommunen skal betale over 200 millioner kroner af den seneste ekstraregning, mens Salling Fondene kom med 40 millioner kroner.

Og selv om AGF også spæder til projektet med omtrent 180 millioner kroner, størstedelen via et lån fra Aarhus Kommune, som man betaler tilbage over 30 år, er sagen og prisstigningerne for en ekspert et oplagt eksempel på, hvorfor AGF såvel som en række andre Superliga-klubber meget nødig selv vil betale for et helt nyt stadion selv.

– Projektet i Århus viser jo entydigt, hvor svært det bare er at styre omkostningerne til opførelsen, og en fodboldklub vil typisk mindske risici i forhold til andet end deres fodboldforretning, der i sig selv kan være nok så vanskelig at styre på grund af sammenhængen mellem sportslig succes og indtægter, siger Rasmus K. Storm, der er analyse- og forskningschef ved Idrættens Analyseinstitut, til Tipsbladet.

– Langt de fleste fodboldklubber kan ikke forrente den investering, et stort stadion er. Det er vanskeligt at drive stadions, at vedligeholde dem er dyrt, typisk skal de også opgraderes og fornyes hen ad vejen, og der skal meget, meget aktivitet ind i dem for at generere indtægter, der kan betale de udgifter – ud over omkostningerne til lån og renter. Der er stor risiko forbundet med at eje et stadion, siger Rasmus K. Storm.

AGF får mest gavn
Byggeriet har i flere år vakt opsigt og debat i Århus, hvor det ikke er alle naboer til projektet eller skatteydere, der kan se behovet for et så stort projekt, eller at det skal være skatteborgere, der hjælper til med finansieringen.

Den debat accelererer stensikkert nu, hvor den store ekstraregning primært skal dækkes af netop kommunen og dermed skatteborgerne, og det er et markant og dyrt projekt, der er tale om, vurderer Rasmus K. Storm, der har fulgt opførelsen af sportsfaciliteter i Danmark tæt gennem en række år.

– Det er først og fremmest AGF og Superligaen, der får noget ud af det. Derudover sker der også noget for andre grupper, atletik og cykling samt de atleter, der skal bruge Sportens Hus, så jeg vil slet ikke afvise, at der er andre, der får glæde af projektet også. Men det forekommer som et meget stort anlagt projekt i forhold til, hvor mange selve stadionet reelt kommer til gode, siger Rasmus K. Storm og understreger, at det ikke er usædvanligt, at fodboldklubber i Danmark har den lokale kommune med til at betale en betydelig del af regningen.

– Alle klubber prøver at få bedst mulige vilkår for deres drift, så projektet i Århus er ikke særegent i den forstand. Og i nogle byer er der mere gunstige muligheder for at få støtte, fra forskellig side, end andre. Det er nok svært at ændre på, siger Rasmus K. Storm.

Ikke usædvanligt
AGF kommer til at betale cirka 150 millioner kroner i de første 30 år af stadions levetid i et lån, man får af kommunen, og før denne uges ekstraregning stod til klubben at betale 7,3 millioner kroner i årlig leje.

I tirsdagens udmelding planlægger man i Kongelunden med ekstra lejeindtægter fra AGF på i alt 61 millioner kroner over en længere årrække, hvilket altså kommer oven i det hidtidige estimat af huslejen.

Rasmus K. Storm er ikke overrasket over, at projektet ender med at blive dyrere, da det er set meget ofte i andre byggerier af sportsfaciliteter i Danmark såvel som i udlandet.

– Stadionprojekter som det i Kongelunden er jo et eller andet sted et prestigeprojekt, hvor der på en ene side er konsensus om, at der skal bygges noget spektakulært – for at sætte byen på landkortet med afsæt i AGF – mens der på den anden side skal nås mange forskellige mål, som de forskellige interessenter ved bordet har.

– Det gør processen kompleks, og kan nemt føre til forskellige fordyrelser. Det er helt analogt til lignende typer af byggerier i den størrelse og med en særlig interessentkreds, og forskellige strategiske mål, der står bag.

– Komplekse processer og store ønsker fra mange forskellige parter virker altid ind på omkostningerne. I dette tilfælde virker det samtidig til, uden at jeg kender de præcise problematikker, at der nogle forhold, man ikke har taget ordentligt højde for i planlægnings- og udbudsprocessen, siger Rasmus K. Storm.

I tirsdagens melding blev det blandt andet betonet, at prisen stiger, da man ikke ville gå på kompromis med det visuelle udtryk på stadion, ligesom stadionbyggeriet er forsinket i fem måneder på grund af fugtig jord omkring stadion efter de voldsomme regnskyl for et år siden og i begyndelsen af i år.

Før Salling Fondenes ekstra 40 millioner kroner havde den og Lind Invest, milliardæren Henrik Linds firma, doneret 250 millioner kroner hver til projektet, som dermed i udstrakt er finansieret uden om kommunen.

Efter årets forsinkelse er forventningen, at det nye stadion står klar i slutningen af 2026.