En bombe så eksplosiv, at braget kunne høres hele vejen til Kerteminde, detonerede lørdag middag i Odense.
Alexander Zorniger er ny cheftræner i OB, hvor han afløser Søren Krogh, der er blevet smidt på porten, selv om han ganske overbevisende førte fynboerne retur til Superligaen. Zorniger bliver manden, der skal konsolidere OB i Danmarks bedste fodboldrække, og i OB genforenes han med Troels Bech, som også var hans chef i Brøndby IF.
Det er en kæmpe nyhed, at Alexander Zorniger er tilbage i dansk fodbold, og Martin Davidsen, der er chefredaktør og vært på det uafhængige OB-medie Stemmer fra Ådalen, fik da også et regulært chok, da meldingen dukkede op i indbakken.
– Det var en stor overraskelse. Selv om rygtet har svirret de seneste uger og måneder, havde jeg faktisk forventet, at OB ville holde fast i Søren Krogh, men nu har man trykket på knappen, og jeg må indrømme, at jeg faldt lidt ned af stolen, siger Martin Davidsen til Tipsbladet og tilføjer:
– Jeg ved nærmest ikke, hvad jeg skal forvente, for jeg er lidt rundt på gulvet lige nu. Det er en ret vild nyhed, som jeg lidt havde afskrevet som noget vandrørssnak. Den skal lige bundfælde sig, og så glæder jeg mig bare til at følge OB hen over sommeren og i transfervinduet.
– Jeg er spændt på, hvor ultimativt, det bliver, for Zorniger var virkelig ultimativ i Brøndby. Jeg er spændt på, om de kan styre ham. Det er fra den ene yderlighed til den anden på trænerfronten, hvor Søren Krogh var en meget blød mand – måske i virkeligheden for sød til at være cheftræner. Nu kommer der en Arnold Schwarzenegger-figur ind og skal rydde op i Odense.

Hvad med talenterne?
Søren Krogh væltede sig i sejre som OB-træner i den forgangne sæson, men spillet har langt fra været lige så prangende som resultaterne, og derfor har fynboernes ledelse med Troels Bech i spidsen altså vurderet, at der skal en ny cheftræner til.
– De har ment, at der skulle et gearskifte til. De har fundet det nødvendigt at lave et statement og vise, at det er et andet OB, der kommer op i Superligaen. Mange har også skreget efter noget nyt på trænerposten, fastslår Davidsen.
Og noget nyt det får OB-fansene – men samtidig også noget velkendt. Alexander Zorniger nåede i løbet af sine knap tre år i Brøndby at blive en markant skikkelse i dansk fodbold, og han er stadig en karakter, de fleste husker, selv om det altså er seks år siden, at han forlod Danmark.
– På spillestil tror jeg, det passer godt. OB vil gerne spille med genpres, højt tempo og masser af aktioner, som han var kendt for i Brøndby, siger Martin Davidsen, der dog også råber vagt i gevær på ét punkt.
Alexander Zorniger gjorde meget godt for Brøndby IF, men Masterclass har ikke ret meget at takke den tyske træner for. Zorniger var ikke just imponeret over talentmassen på Vestegnen, og det var ikke ret mange af klubbens unge spillere, han gav chancen. Under Alexander Zorniger var Brøndby mest et hold bestående af udenlandske spillere.
Den tilgang kommer han næppe langt med i OB, mener Martin Davidsen.
– OB gerne vil bringe mange unge spillere op og være danmarksmestre i transition, som Troels Bech selv har sagt. Det var i hvert fald ikke Zornigers clame to fame i Brøndby, og det er jeg meget spændt på at følge, konstaterer OB-eksperten.
Alexander Zorniger har første arbejdsdag i OB 14. juni, og han hiver en gammel Brøndby-kending med sig til Ådalen.
LIVE
VM-LIVE: Slagter Fifa – ‘en katastrofe’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
NYHEDER
Casper Højer er færdig i tyrkisk klub
MEDIE De er enige med Mathias Jensen
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
NYHEDER
Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”
EKSKLUSIVT
Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender
EKSKLUSIVT
Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane
NYHEDER
Dansk klub henter Jonathan Hutters
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
AVIS
Stefan Gartenmann testes i ny klub
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil
AVIS
Dansker skifter til tysk traditionsklub
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
NYHEDER
Schmeichel ellevild: Det er fodboldens essens
OPTAKT
Sydafrika – Canada
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
NYHEDER
FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’
TOPNYHED
Kontroversiel VM-udskiftning – her er forklaringen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’