Fokus på: Mads Døhr Thychosen – En del af Danmarks måske største fodboldstamtræ

Hver mandag sætter D’ BOLD fokus på et talent i dansk ungdomsfodbold, eller en ældre spiller, med fokus på deres ungdomsår. Denne gang har vi researchet på Mads Døhr Thychosen.



Af: Magnus Monrad-Alexandersen, D’ BOLD
 
Født ind i en fodboldfamilie
 
Mads Døhr Thychosen blev nærmest født med en fodbold i hånden. Han er nemlig søn af Lars Døhr, som i sin tid som fodboldspiller opnåede næsten 200 kampe for Vejle Boldklub. Derudover er han i familie med flere fra Thychosen-klanen, der ud over at være lokalkendte i Vejle og omegn, også har præsteret på flere danske Landshold.

Ungdoms- såvel som seniorlandshold og både for mænd og kvinder. Her er blandt andet tale om både Anette Thychosen, som er Mads’ mor, hans onkel Steen Thychosen og FC Nordsjællands Oliver Thychosen, der er fætter til Mads.
 
– Ja, det er godt nok en stor fodboldfamilie. Vi spiller fodbold. Snakker om fodbold. Altså, det er fodbold, det hele, har Thychosen fortalt i et interview med Politiken og fortalte, at selv til begivenheder som konfirmationer, var emnet fodbold:
 
– Det er præcis sådan et sted, hvor vi kun snakker om fodbold. Der bliver ikke snakket om andet.
 
Hans store råd af fodboldspillere i familien har ikke kun givet inspiration til selv at spille, men har også rystet et par gode tips af sig i årenes løb. Og det lå derfor også i kortene, at Mads Døhr Thychosen skulle spille i Vejle.
 
Og det kom han til. Han skulle dog lige et par vekslinger mellem dem og Vinding SF igennem først. 
 
Inden han blev tre, var Thychosen startet til fodbold. Og det gjorde han i den lokale klub, Vinding SF. Da han viste flere kvaliteter rykkede han som 11-årig til Vejle Boldklub, inden han som 13-årig rykkede tilbage til Vinding. Men der gik ikke mere end et år, før Thychosen igen var tilbage i Vejle B. 
 
– Jeg startede ret tidligt med at spille i Vinding. Jeg husker meget den første tid med fodbold som værende med meget hyggetræning, mens det blev mere seriøst, da jeg kom til VB som 11-årig. Her var niveauet noget højere. Som 13-årig vendte jeg tilbage til Vinding, men allerede som 14-årig var jeg tilbage i VB. Helt frem til jeg blev U/15-spiller, har jeg spillet med årgangen over (årgang 1996, red.). Da jeg bliver U/15-spiller og kom med på DBU’s talentcenter, fandt jeg ud af, at jeg nok kunne drive fodbolden til ”lidt mere”, fortalte Mads Døhr Thychosen i et interview til Vejles egen hjemmeside. 
 
Han kom til Vejle igen som 14-årig, og fik sin første kontrakt med klubben i en alder af 15. Da skulle han spille med klubbens U/17-hold. En periode, hvor han var tilfreds med sine personlige præstationer, men godt kunne have lyst til at se fremgang hos holdet.
 
– Niveauet i U/17-ligaen er højt. Springet op til landsholdet er ikke så højt, som man skulle tro. Jeg har været fint tilfreds med egne præstationer, men jeg er meget skuffet over det, vi som hold har præsteret. Det har ikke været godt nok. Det var en fed følelse at slå FC Nordsjælland på hjemmebane i én af de første runder. Jeppe Hansen scorede på frispark efter 83 minutter. Derimod var den første kamp i Brøndby nok den største skuffelse. Vi var foran 3-1 ved pausen, men tabte 6-4. Vi mødte et fantastisk hold, men tabte så alligevel, sagde Thychosen dengang til vejle-boldklub.dk.
 
Læs mere: Hjemmeholdet tabte U/16-finale ved EfB KIA Elite Cup
 
Interesse fra udlandet og førsteholds debut
 
I samme år, hvor Thychosen var førsteårs spiller på Vejles U/17-hold, spillede han også på det danske U/16-landshold, hvor han også præsterede til stor overbevisning. Faktisk spillede han så godt, at den engelske Premier League-klub Arsenal FC holdt et godt øje på den unge angriber. Og på et tidspunkt var de så interesserede, at de hev ham på et prøveophold.
 
– Jeg ved, at de var i både Tjekkiet og Portugal for at se mig, da jeg spillede med landsholdet. Senere henvendte Arsenal FC sig, fordi de ville have mig med til en international turnering i Italien. Man kunne godt mærke, at det var en stor klub, og jeg synes, det var meget anderledes at være med dem, fortalte angriberen til Vejles hjemmeside.
 
Thychosen var med Arsenal FC til Ferolli Cup, hvor han fandt ud af, hvor hårdt det var, at spille på så dygtig et talenthold.
 
– De var alle sammen fantastiske fodboldspillere med et højt niveau. Det var meget stort, da jeg var af sted. Nu skal jeg over til England og se Arsenals faciliteter på et ikke fastlagt tidspunkt. Jeg har ikke fået så meget respons på mine præstationer endnu, men de vil i hvert fald gerne se mig igen, forklarer Mads Døhr Thychosen, der blandt andet spillede mod Real Madrid til turneringen.
 
Og som Thychosen sagde, ville Arsenal gerne se den unge angriber igen – og det kom de til. I december 2013 var han til prøvetræning i klubben, men mere blev det heller ikke til i denne omgang.
 
Et par måneder forinden Thychosen var på besøg i London-klubben, havde han fået sin officielle førsteholdsdebut på Vejle B’s hold i 1. Division. Han kom ind i en kamp mod Hvidovre IF, da der var otte minutter tilbage af kampen, i en alder af kun 16 år, tre måneder og ni dage, hvilket gjorde ham til den yngste debutant på førsteholdet nogensinde.
 
– Mads Døhr er klubbens største talent i 97-årgangen. Alene prøveopholdet hos Arsenal vidner om, at overliggeren er sat højt for, hvor langt han kan nå. Han bør nå højeste niveau i Danmark, og jeg håber selvfølgelig, at det bliver her i klubben. Mads er super at arbejde sammen med. Er altid glad og smilende. Han er ikke bleg for at stille spørgsmål til de ting, vi gør, og spørge til, hvorfor vi gør det. Det er som udgangspunkt en god egenskab, sagde Kim Engstrøm, daværende cheftræner for Vejle U/17 om Thychosens store talent.
 
Læs mere: 16-årig angriber yngste HB Køge-debutant nogensinde
 
Større udfordringer lå i vente
 
I efteråret 2014 skrev Thychosen som 17-årig under på en tre år lang kontrakt med ”ulvene” fra FC Midtjylland, hvor han skulle spille på deres U/19-hold. 
 
En ganske succesfuld sæson med de sortklædte FCM-spillere skulle vise sig at være det næste skridt i Thychosens karriere. For som førsteårsspiller på holdet, var han en vigtig brik i deres medaljejagt i U/19 Ligaen. Midtjyderne udryddede alle former for modstand og tabte kun én enkelt gang i 22 kampe. Guldet blev sikret i en kamp mod de nærmeste forfølgere fra FC Nordsjælland, da FCM vandt en flot 3-1 sejr på hjemmebane i Ikast. 
 
– Vi har det helt fantastisk, den her uge har for hele klubben været helt unik, fortalte Thychosen til D’ BOLD efter kampen, og refererede til, at klubbens Superligahold i samme uge havde sikret sig det danske mesterskab.
 
– Jeg synes vi bliver presset i bund, men på den anden side bliver de heller aldrig rigtig farlige. Men så har vi også de rigtige individualister, og det var nok det, der gjorde forskellen.
 
Det var dog ikke den eneste succes for Thychosen i FCM i 2015. For da den nye sæson startede, fik han i oktober sin debut for førsteholdet mod Brøndby IF i Superligaen. Han var bænket fra start, men fik de sidste godt ti minutter på banen i 2-1 nederlaget på Brøndby Stadion.
 
Og at få debut på netop dét stadion, gav et stort indtryk hos den unge offensiv.
 
– Jeg fik beskeden klokken 11, så det gik hurtigt. Det var helt fantastisk at få den besked, og jeg havde kriller i maven hele dagen op til kampen. Det var helt fantastisk. Det er det fedeste stadion i Danmark, så det var en kæmpestor oplevelse, sagde Thychosen om oplevelsen til fcm.dk.
 
Grunden til det sene opkald fra cheftræner Jess Thorup, var fordi førstevalget Martin Pusic ikke var blevet klar til kamp, og Thychosen blev derfor efterudtaget til truppen, der samme dag rejste mod Vestegnen.
 
I samme kamp blev Thychosen udråbt til ugens Superligatalent af dbold.dk.
 
Senest har Thychosen og FCM’s U/19-hold sat kursen mod endnu et mesterskab i U/19 Ligaen, hvor de lige nu har samme antal point som FC Nordsjælland, men har spillet to kampe færre end FCN. FCM vandt i weekenden 3-0 ude mod Lyngby, hvor Thychosen scorede ét af midtjydernes tre mål. Hans tredje mål i to kampe. 
 
Internationale kampe med ”Ulvene”
 
Grundet sidste sæsons U/19 Liga-guld, deltog FC Midtjylland i UEFA Youth League, der anses for at være Champions League for U/19. Her brillerede FCM i flere omgange og var indtil kvartfinalen ubesejrede. De bankede først georgiske FC Saburtalo ud af turneringen med to sejre, en på hjemmebane og en på udebane. Samme udfald var der for midtjyderne i anden kvalifikationsrunde, da polske Legia Warszawa var modstanderne. 
 
Herefter var det almægtige Atlético de Madrid, som skulle på besøg i Herning. Denne kamp skulle afgøre i dette opgør, og blev afgjort i straffespark. Efter begge hold havde været foran adskillige gange i kampen, var Atlético de sidste til at udligne, da deres Ferni sendte bolden i nettet til 4-4 i sidste minut. 
 
FCM var dog skarpest i straffesparkskonkurrencen, med lidt hjælp fra deres målmand, Andreas Raahauge, som tog et af Atléticos første skud.
 
Næste modstander var spanske FC Barcelona, som dog blev en lidt for stor mundfuld for FCM. Barcelona vandt kampen 3-1 efter kampen ellers havde været meget lige i størstedelen af tiden, hvor der også havde stået 1-1 på måltavlen. 
 
Læs mere: Tre inde, tre ude for U/18-landsholdet – Se den endelige trup her
 
U-landsholende har nydt godt af Thychosens talent og målnæse
 
Thychosen har gennem tiden været udtaget til samtlige ungdomslandshold fra U/16 til U/19. Her har han i alt fået tid på banen i 36 officielle kampe. 18 af disse præstationer er endt med en sejr til Danmark, mens det kun er blevet til syv nederlag. 
 
Som klædt i den røde og hvide landsholdsdragt, har Thychosen også fundet vej til netmaskerne. Syv mål har Thychosen budt ind med i sine opgøre. Fordelt på de forskellige landshold, har han scoret fire mål på U/16-landsholdet og tre på det danske U/19-landshold. Senest fulgte en scoring tilbage i november i en 3-0 sejr over Malta.
 
Læs seneste Fokus På: Fokus på: Martin H. Egelund – Ungdomskontrakt, samme hold som lillebror og drømme om Barcelona
 




‘Vis det på banen – ikke med agent-snak’




Dele Alli LIVE

TransferLIVE: Smidt ud af førsteholdstruppen

Vild Mainz-eufori: ‘Det er ekstraordinært’

Tv-ekspert: Brøndby-truppen er tynd

Kæmpe bifald – Thomas Frank overrasker

Klar besked: Glem det, Morten Hjulmand

OB ydmyget – ny Superliga-stjerne på vej? 

Neestrup: Du jubler jo nærmest, før han rammer den

Stærk triumf for Thomas Frank



TRANSFER

Ryster på hovedet af kæmpe FCK-transfer

Uha, Vingegaard: Det var kedeligt for Pogacar

Neestrup giver status på Moukoko

Randers FC – Silkeborg IF

Hentede Morten Hjulmand: Jeg husker det tydeligt



Rasmus Falk TOPNYHED

Rasmus Falk prøvede at lokke ham til OB

Tog pludselig ordet: ‘Kan vi ikke være tjent med!’

Robin Olsen har holdt krisemøde om FCK-fortid

Afsløring: Bud på AGF-stjernen Felix Beijmo 

‘Vil være et virkelig markant køb af Tottenham’

Afsløring: FCN sælger Milan Iloski i flot handel



HELT VILDT

Chok: Bringer Christian Eriksen-skifte på banen

Her er Brøndby og FCM’s modstandere i Europa

Fremhæver Brøndby-stjerner

FCK-stjerne hovedperson i storstilet tv-serie

Chok i Malmö – profil forlader klubben omgående

Tæt på FC Nordsjælland-exit

Transferbombe? Jeg hører, FCM vil overveje 300 mio

Måber over Vingegaard: ‘Fucking vanvittigt!’

‘Fornemmelsen er, at stjerne skal til Man Utd’

AGF-forhandlinger med Juventus gået i vasken

Vil skrue bissen på over for Alexander Isak

Manchester United åbner dialogen med superkeeper

Sønderjyske – FC Nordsjælland



Claus-Steinlein Superligaen Benjamin-Schmedes Sune-Smith-Nielsen FCK FCM BIF Brøndby FC-Midtjylland FC-København TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2025

I ekstase over Brøndby-møde

Her er SIF’s modstander i Conference League

Spurs-stjerne skifter: Frank kalder ham en legende

Er det den nye stjerne på Vestegnen?

Afsløring: FCM enig med landsholdsspiller

Bayern-keeper deler tragisk nyt: Sønnen død

Målrigt i Motherwell

Veloplagte Vejle tromler over OB

FCK tager pligtsejr over oprykkeren Fredericia

Scorede måske årets mål – fik han sommerferie?

Rekordbud afvist

Dansk klub lander markant aftale med Carlsberg

Vejle Boldklub – OB

Tv-krig: ‘Pengene er nok et meget stort motiv’

FCK vinder sikkert

FCK melder ud: Kan ikke blive enig med Malmö FF

Afsløring: Stückler forlænger i Serie A og udlejes

FC Fredericia – FC København

Uenig med Niels Frederiksen: Det er alarmerende

Tobias Sanas karriere er i fare

Skærpet strafzone til FCK-brag

Stor interesse for brandvarm dansker