Eriksen om VM i Qatar: Ikke spillernes ansvar

Alt er ikke i orden ved VM i Qatar, mener Eriksen, men forandring er i hans øjne ikke spillernes ansvar.



Den danske Manchester United-stjerne Christian Eriksen mener ikke, at alt er gået ordentligt til i forbindelse med VM i Qatar.

Men han mener også, at det er begrænset, hvor meget spillerne selv kan gøre.

Eriksens udtalelser kommer, efter at hans United-kollega Bruno Fernandes har sat spørgsmålstegn ved beslutningen om at afholde fodbold-VM i Qatar.

– Jeg er helt enig med Bruno. Der er meget fokus på, hvordan VM er kommet i stand, og hvorfor det er i Qatar.

– Alle er enige om, at det ikke er blevet gjort på den rette måde, siger Christian Eriksen efter Manchester Uniteds 2-1-sejr over Fulham søndag aften.

Den danske stjerne, som snart rejser mod ørkenstaten sammen med landsholdet, mener, at pilen i højere grad peger på det politiske niveau end spillerne på banen.

– Til syvende og sidst er vi fodboldspillere. Vi spiller fodbold. Politik handler om noget over os – at tage den beslutning.

– Selvfølgelig forsøger vi at sige noget og gøre det, som vi kan, for at få sat fokus på det. Men forandringen må komme et andet sted fra.

Flere menneskerettighedsorganisationer, deriblandt Amnesty International, har længe kritiseret forholdene for de migrantarbejdere, der har bygget VM-stadioner og øvrig infrastruktur i Qatar.

Også kvinders- og LGBT+-personers rettigheder har været i fokus.

Bruno Fernandes mener, at det nu bliver en "mærkelig" overgang fra Premier League til VM på den tid af sæsonen.

– Det er ikke det ideelle tidspunkt at spille den. Det gælder for alle – børn er i skole, folk er på arbejde, siger Fernandes til Sky Sports.

– Vi kender til omstændighederne omkring VM over de seneste uger og måneder samt de mennesker, som har mistet livet under opførelsen af stadioner. Det er vi overhovedet ikke glade for.

– Vi ønsker, at fodbold er for alle, og at alle er inkluderede og involverede i VM. Et VM er for alle uanset hvem. Den slags ting burde ikke ske på noget tidspunkt, fortsætter portugiseren og siger, at det generelt burde været blevet gjort bedre.

VM i Qatar starter søndag og varer frem til 18. december.

Danmark åbner VM 22. november mod Tunesien.

/ritzau/AFP





LIVE

TransferLIVE: Ikon på vej til Lyngby?

‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’

Afgørende for FCK-transfer – byder 34 millioner

Vildt skifte til Danmark: Lamine Yamal kigger med

Frygter for Tullbergs fremtid: ‘Det er alvorligt’

FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Forrygende besked til Jesper Lindstrøm

Skylder FCM millioner: Nu får de hård straf

På vej til FCK: Her er han ligaens konge

FC København – Lyngby BK

På blokken til stort landstrænerjob

Historisk transfer: Er han Superligaens nye juvel?



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Her kan du se de danske hold i Europa

Transferkollaps: ‘En stor skuffelse’

Bundesliga-klub vil kapre Brøndby-handel

I dag er det sidste chance for FC København

Afsløring: FC København nærmer sig køb af Sørensen



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

AGF – Brøndby IF

‘Jeg går linen ud og peger på FC København’

Afsløring: Dansk keeper prøvetræner i Sturm Graz

OB henter forsvarstalent i Brøndby

Randers FC – Silkeborg IF

Dansk duo trækker overskrifter i Italien

Viborg FF – OB

Kasper Høgh jagtes af storklub – spår spotpris

På blokken i FC København: Nu er der faldet bud

AC Horsens – FC Nordsjælland



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Spår FCK-fiasko

FCK-stjerne klar til Europa-brag

Dansk stjerne i milliontransfer

Superliga-træner måtte give meget svær besked