Det danske VM-landshold udtages den 7. november og landstræner Kasper Hjulmand tager 26 mand med til slutrunden.
Han har allerede skullet indgive sin bruttotrup til slutrunden i Qatar, og af listen på 55 navne skal han altså vælge 26, der skal med til VM.
Sikket er det, at langt de fleste pladser i truppen allerede er besatte, og det er kun få pladser, der reelt er tvivl om på nuværende tidspunkt.
Dertil kan naturligvis komme skader, som gør, at Hjulmand må gøre noget andet end ønsket.
Her er Tipsbladets bud på, hvem Kasper Hjulmand udtager til VM-slutrunden.
Målmænd

Kasper Schmeichel (OGC Nice), Frederik Rønnow (Union Berlin) og Oliver Christensen (Hertha Berlin)
Schmeichel og Rønnow er sikre, da de altid udtages til landsholdet. Det er også ventet, at Oliver Christensen kommer med, da han er fast mand i Bundesligaen. Fjerdevalget er formentlig Mads Hermansen fra Brøndby IF, mens navne som Jonas Lössl, Daniel Iversen og Peter Vindahl må kigge langt efter en billet til slutrunden.
Forsvar

Daniel Wass (Brøndby IF), Rasmus Nissen Kristensen (Leeds United), Joakim Mæhle (Atalanta) og Jens Stryger Larsen (Trabzonspor), Simon Kjær (AC Milan), Andreas Christensen (FC Barcelona), Joachim Andersen (Crystal Palace), Victor Nelsson (Galatasaray) og Mathias “Zanka” Jørgensen (Brentford)
Landstræneren har erkendt, at der ikke er en venstrefodet venstre back, der skal udtages, og derfor er spørgsmålet udelukkende, om der også bliver plads til Alexander Bah i VM-truppen, når man kigger på backs?
Vi tror ikke, Benfica-stjernen kommer med, da fire backs er rigeligt, fordi Robert Skov også kan agere nødløsning, hvis man udtager ham til VM.
Kjær, “AC”, Andersen og Nelsson er stensikre, mens en eventuel femte mand i midterforsvaret er noget mere usikker. Jannik Vestergaards manglende spilletid bør betyde, at han ikke kommer med til VM. Nicolai Boilesen er skadet og kommer heller ikke med. Og det kan betyde, at det står mellem Andreas Maxsø fra Brøndby IF og Mathias “Zanka” Jørgensen fra Brentford.
Hjulmand har tidligere givet udtryk for, at “Zanka” er en god mand at have med i truppen og en, der er med til at skabe god moral, selv om han ikke spiller. Sådan var det under EM. Samtidig med at han har spillet seks gange i Premier League i denne sæson og dermed har kampe på et højere niveau, end hvad Superligaen kan tilbyde Andreas Maxsø. Vi tror, “Zanka” tager den sidste VM-billet i forsvaret, hvis – som vi forventer – at Kasper Hjulmand udtager fem centerbacks.
Midtbane

Thomas Delaney (Sevilla), Pierre-Emile Højbjerg (Tottenham), Christian Nørgaard (Brentford), Mathias Jensen (Brentford), Christian Eriksen (Manchester United)
Fem midtbanespillere lyder ikke af meget, men det var præcis sådan, at landstræner Kasper Hjulmand gjorde i forbindelse med EM-slutrunden. Og det er der flere årsager til.
Dels vil han gerne have flere muligheder længere fremme på banen, dels kan Daniel Wass gå op på midtbanen, ligesom Andreas Christensen kan skubbes op på den defensive midtbane. Samtidig kan både Mikkel Damsgaard og Jesper Lindstrøm udfylde en rolle som offenisv midtbane, og det er formentlig årsagen til, at Kasper Hjulmand efterlader spillere som Philip Billing, Casper Nielsen og Morten Hjulmand hjemme.
Christian Nørgaard menes at være klar til igen at spille, efter han har været skadet siden slutningen af august. Er Hjulmand bekymret for Nørgaard, er det muligt, at han indkalder en ekstra midtbanespiller. Det vil i så fald gå ud over en offensiv spiller.
Kanter og angribere
Andreas Skov Olsen (Club Brugge), Kasper Dolberg (Sevilla), Mikkel Damsgaard (Brentford), Yussuf Poulsen (Leipzig), Jonas Wind (Wolfsburg), Martin Braithwaite (Espanyol), Robert Skov (Hoffenheim), Andreas Cornelius (FC København) og Jesper Lindstrøm (Frankfurt)
Det er mange offensive spillere, vi tror kommer med i VM-truppen, men det skyldes, at der er mange forskellige typer af spillere. Kasper Dolberg er den bedste afslutter, mens Andreas Cornelius er fysisk stærk og god på dødbolde. Jonas Wind er god i mellemrum og også en god afslutter. Det er et eksempel på, hvordan spidsangriberne er forskellige. Vi regner med, at det er for tidligt for Rasmus Højlund, selv om han er en spændende spiller.
I forhold til de danske kanter er Skov Olsen og Damsgaard stensikre, og det samme er både Braithwaite, der er god til at true dybt i banen, og Yussuf Poulsen, der er en fremragende presspiller og ofte laver et stort stykke arbejde defensivt. Så er der Robert Skov, der kan dække de to wing backs, spille begge kanter og har en dødboldsfod i absolut verdensklasse.
Jesper Lindstrøm kommer også med til slutrunden, da han er flyvende for Frankfurt og har vist sig som en af de Europas bedste kontraspillere. Det kan der også blive brug for.
VM-TRUPPEN – Tipsbladets bud
Det giver altså følgende 26 navne:
Keepere: Kasper Schmeichel (Nice), Frederik Rønnow (Union Berlin), Oliver Christensen (Hertha Berlin)
Forsvar: Joakim Mæhle (Atalanta), Rasmus Nissen Kristensen (Leeds United), Daniel Wass (Brøndby), Jens Stryger Larsen (Trabzonspor), Andreas Christensen (FC Barcelona), Joachim Andersen (Crystal Palace), Simon Kjær (AC Milan), Victor Nelsson (Galatasaray), Mathias “Zanka” Jørgensen (Brentford)
Midtbane: Thomas Delaney (Sevilla), Pierre-Emilie Højbjerg (Tottenham), Christian Nørgaard (Brentford), Christian Eriksen (Manchester United), Mathias Jensen (Brentford)
Angreb: Andreas Skov Olsen (Club Brugge), Mikkel Damsgaard (Brentford), Martin Braithwaite (Espanyol), Yussuf Yurary Poulsen (RB Leipzig), Robert Skov (Hoffenheim), Jesper Lindstrøm (Frankfurt), Andreas Cornelius (FCK), Jonas Wind (Wolfsburg), Kasper Dolberg (Sevilla)
LIVE
LIVE: Man. Utd.-stjerne misser VM
NYHEDER
Nu har Manchester United tilbudt ham en kontrakt
KOMMENTAR
Øv, Fredericia: Spillerne fortjener jeres stemmer!
MEDIE
To storklubber bejler til Morten Hjulmand
EKSKLUSIVT
FCM-boss ekstremt stolt: Verdens bedste eksempel
NYHEDER
Tilbudt forlængelse – ‘Jeg har andre muligheder’
NYHEDER
Gravesen slagter FCK: ‘En klub i kaos’
EKSKLUSIVT
Vildt syn mødte AGF kl. 01.45: ‘Helt sindssygt!’
TOPNYHED Pokalmestre: Her er FC Midtjyllands vej i Europa
NYHEDER
Markus Solbakken har fået konstateret sklerose
NYHEDER
Stjerner gav klar besked til Eriksen
NYHEDER
Ekstraordinær efterforskning – tiltvang sig adgang
MEDIE
Han er førende til at erstatte Hjulmand
EKSKLUSIVT Afsløring: Brøndby arbejder på aftale med stjerne
STORT INTERVIEW
Aral Simsir i kæmpe kærlighedserklæring
MEDIE
OB-åbenbaring tæt på stort salg til Bundesligaen
NYHEDER
Sker det for FCK? ‘Latterligt at sige igen!’
NYHEDER
Kylian Mbappé: Jeg er trænerens fjerdevalg
TRANSFER
FC Nordsjælland køber offensiv profil
TIPSBLADET SPECIAL Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
NYHEDER
Opfordrer danske stjerner: Kom nu hjem!
KARAKTERER
Er han virkelig fremtidens mand, FC København?
NYHEDER
De overvejer Christian Eriksen
NYHEDER
De er favoritter til at hente Kasper Høgh
KOMMENTAR
Sindssygt Simsir: Og nu skal du til udlandet!
NYHEDER
– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen
LIGE NU
Kæmpe salg på vej? Superliga-stjerne med afsløring
NYHEDER
Svensson vrisser: ‘Synes du FCM skaber nok?’
MEDIE
Vildt prisskilt! PL-trio jagter Superliga-stjerne
Raser: Det er latterligt!
TIPSBLADET SPECIAL
FC Midtjylland-stjerne er Forårets Profil
LIVE: Slutfløjt i Parken
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
EKSKLUSIVT
– Hvordan tænker man at Chilufya skal lave målene?
KARAKTERER
