Tipsbladet i Qatar.

Simon Kjær var i en uvant situation lørdag aften. Landsholdets kaptajn måtte se til fra bænken i samtlige 90 minutter plus det løse af Danmarks kamp mod de forsvarende verdensmestre fra Frankrig som følge af problemer med låret.

Men en bænkplads holder ikke Kjær fra at prøve at hjælpe holdkammeraterne.

Han var ude og give råd til de øvrige danskere, heriblandt Joakim Mæhle, ved flere lejligheder, og efterfølgende havde Kasper Hjulmand lutter ros til overs for den 33-årige danskers opførsel på sidelinjen.

– Jeg kan ikke rose Simon nok for, hvem han er, og hvad han gør. Sikke en kaptajn. Selv når han er udenfor, involverer han sig 100 procent i holdet. Han involverer sig fra starten af, selvom han er skuffet og ked af det. Han sidder ikke og surmuler, men han gør, hvad han kan for holdkammeraterne, lød det fra landstræneren.

Men selv håber Kjær ikke på flere ture på bænken.

– Jeg bliver nødt til at leve på en eller anden måde, siger Simon Kjær til pressen efterfølgende og fortsætter:

– Jeg er jo ved at gå til. Jeg hader det og kommer aldrig til at vænne mig til det. Jeg trives overhovedet ikke på bænken. Det må jeg bare sige. Samtidig blev der taget en beslutning.

Var det den rigtige beslutning?

– Det var den rigtige.

Kunne du have spillet en halv time?

– Man kan vel altid kæmpe sig igennem et eller andet, men det var ikke det rigtige i dag.

Hvor meget var du inde over den beslutning?

– Den havde jeg en god dialog med Kasper om. Men det er Kasper, der bliver nødt til at tage den beslutning, fordi jeg kan ikke selv tage den, selvom jeg har spillet og prøvet meget. Det kan jeg ikke, medmindre jeg ikke kan gå. Jeg vil altid spille, men i dag var låret ikke til det og i hvert fald ikke til 90 minutter. Nu skal jeg have styr på det.

Og så kan du spille på onsdag mod Australien?

– Det regner jeg stærkt med. Ellers bliver jeg sindssyg. Det er jo derfor, at beslutningen blev taget, for ikke at risikere at det blev værre,

Danmark er pisket til sejr mod Australien, hvis der skal være en chance for at gå videre, men det er ikke noget, der går Simon Kjær på. Tværtimod.

– Det har jeg det rigtig, rigtig godt med. En uafgjort i dag havde ikke ændret realiteterne. Så havde vi siddet med en lidt anden følelse måske. Det havde i hvert fald ikke givet os den lortefølelse, som man får, når man indkasserer et mål til sidst. Samtidig er det hovedet op og videre nu. Der skal hentes energi og arbejdes benhårdt for at løse opgaven. Jeg har det også sådan, at det skal være vi i stand til, siger han.

Simon Kjær hader det: Jeg er jo ved at gå til