I sidste uge kom Danmarks landshold, DBU og sportstøj-producenten Hummel i dansk og internationalt fokus, efter Hummel meddelte, at Danmarks sorte tredjetrøje til VM i fodbold var en art 'omvandrende sørgebind' som kommentar til de mange arbejder-dødsfald i forbindelse med de storstilede byggeprojekter i Qatar.
Den udmelding vakte vrede hos VM-arrangørerne i Qatars Supreme Committee, der kaldte Hummels udmeldinger om tusinder af døde for totalt fejlagtige og samtidig bad DBU komme på banen og give nøjagtige informationer til trøjesponsoren.
Nu fortsætter de verbale slagudvekslinger mellem Qatar og Danmark på en ny front.
Medier i Qatar og med relation til den kommende VM-vært fik i weekenden adgang til et åbent brev sendt til FIFA fra en gruppe ved navn 'Denmark Uncensored'.
Her opfordrer gruppen FIFA til at udstyre dommerne under de 64 kampe ved VM i Qatar til at bære armbånd, der fordømmer Danmarks racisme.
– Først og fremmest vil vi hylde jeres ekstraordinære indsats for at organisere VM i Qatar. Og da vi tror, at sport er et universelt sprog, nationer fra hele kloden nyder og forstår, gentager vi vores opfordring til at bruge denne anledning til at fremme menneskerettigheder og til at standse alle tiltag, der undertrykker og ydmyger de sårbare verden over, især i lande, hvor medierne har fejlet i at kaste lys på krænkelserne.
– Amnesty International har rapporteret talrige menneskerets-krænkelser mod flygtninge, immiranter og asylsøgere, og har beskrevet dansk politik mod immigranter som nogle af de mest aggressive i den vestlige verden.
– Vi opfordrer de valgte dommere to at tage 'End Denmark Racism'-armbånd på under kampene ved VM 2022. Vi tror på, at dette vil være et magtfuldt budskab, der støtter de misbrugte og sårbare personer i Danmark. Vi tror også på, at det vil spille en essentiel rolle i at forhindre og afbøde menneskerets-krænkelser i forbindelser med en af verdens vigtigste sportsbegivenheder, lyder det i brevet, som medier i Qatar altså var de første til at rapportere om.
Læs hele skrivelsen til FIFA her
Kan hænge sammen med sidste uges Qatar-trøje
Ordlyden og diskursen i brevet lægger sig i flere afsnit tæt op ad udtalelser og holdninger, topfolk Qatar og FIFA tidligere har givet udtryk for.
Og medier som Doha News, der har dækket det åbne brev til Gianni Infantino, kobler sagen til sidste uges trøjesag i Danmark og til ni landsholds udmelding om, at deres anfører bærer regnbuearmbånd under VM som protest mod, at homoseksualitet er ulovligt i Qatar.
Ifølge en ekspert er det værd at bide mærke i timingen i brevet og dækningen i medier i Qatar.
– Sportsarenaen har altid været genstand for geopolitik og en værdimæssig kamp. VM i Qatar er i særdeleshed et eksempel på det, og er blevet centrum i den generelle værdipolitiske kamp i international politik: demokrati over for autokrati. Den kamp ser vi i fuldt flor i idrætsverdenen i øjeblikket, siger Stanis Elsborg, der er senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut, til Tipsbladet.
– Og vi har gentagne gange i forbindelse med store sportsbegivenheder set alverdens interesseorganisationer, ngo’er, politikere og statsledere bruge opmærksomheden, der følger med begivenheden, til at fremme egen agenda og synspunkter.
Kan timingen i dækningen i medier i Qatar have noget at gøre med Hummel og DBU's Qatar-kritiske sorte landsholdstrøje, der fik international opmærksomhed i sidste uge?
– Det tør jeg ikke gisne om, men opmærksomheden på Danmark er stor i øjeblikket i internationale medier, og derfor er timingen her også interessant.
Der er ikke nogen direkte kobling til sidste uges trøje-debat, men timingen virker påfaldende. Har vi før set kritik og kritikere af Qatars VM-slutrunde blive koblet til racisme?
– Ja, og det har vi endda også førhen hørt fra ledende figurer fra Qatar. Jeg kan blandt andre huske Khaled al-Attiyah, tidligere udenrigsminister og nuværende vicepremierminister og forsvarsminister i Qatar, der kaldte kritikken af tildelingen af VM til Qatar for fordomsfuld, anti-arabisk og racistisk. Det er Sepp Blatter i øvrigt også tidligere citeret for at sige.
Personen eller personerne bag gruppen har ikke kunnet identificeres af Tipsbladet.
Et website, der tilsyneladende tilhører organisationen, står opført som værende registreret fra Island 21. januar i år, mens alle andre oplysninger er hemmeligholdt.
Screendump fra thetruedenmark.org
Danmark har fået hård kritik af flere menneskeretsorganisationer for beslutningen om, at det er sikkert at sende syriske flygtninge retur til store dele af Syrien.
Qatar bliver af samme menneskeretsorganisationer vurderet til at være en autoritær stat med begrænset ytringsfrihed, diskrimerende love mod kvinder og homoseksualitet, der er forbudt ved lov, samt for slet ikke at have implementeret ny lovgivning, der skulle forbedre stærkt kritisable, diskriminerende og til tider livsfarlige arbejdsforhold for migrantarbejdere.

TransferLIVE: Her ankommer Christian Gytkjær

Derfor bruger de millioner på Sørensen og Duelund

Afsløring: Storklub byder millioner på Qamili

Yussuf Poulsen kan få udbetalt egen transfersum

‘Derfor skiftede jeg til FC København’

Rio Ferdinand om Thomas Frank: Med al respekt…

Snydt af Thomas Frank? ‘Meget pinligt!’

Så lang er Christian Nørgaards Arsenal-kontrakt

Kæmpe ændring: Thomas Frank rydder op i staben

De henter Christian Gytkjær

Rasmus Højlund er storklubs ‘drømmetransfer’

Thomas Frank henter tidligere Superliga-stjerne

På vej til Superligaen?

Afsløring: FC København køber Suzuki til spotpris

Viktor Gyökeres-handel tæt på kollaps

På vej til lægetjek i Vejle Boldklub

Klar opfordring til Eriksen: Det ville være modigt

Bo Henriksen tæt på dansk profil

Mileta Rajovic smadrer transferrekord

Liverpool poster billede af tidligere FCK-stjerne

Han bliver sæsonens store gennembrud i AGF!

Det bliver den altafgørende dag for Roony Bardghji

Arsenal vil snyde Tottenham for engelsk stjerne

Drømmeskifte til FCK: ‘Men dette er jeg ked af’

Xabi Alonsos plan gik hurtigt i vasken

Tæt på målfarlig dansker: Jeg tror på det

Her er Mileta Rajovic’ nye klub

Flere klubber byder på Midtjylland-emne

PAOK-direktør: En stor keeper-handel for FCK

Prisen styrtdykker

Uha, FC København: Taber til Hillerød

Kæmpetransfer – kun overgået af Højlund

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2025

Vallys er åben for BIF-forlængelse

Arsenal køber Christian Nørgaard

Dansk komet: ‘Gå ud og vask tøj og hold kæft!’

Fiete Arp i OB: ‘Det har jeg aldrig oplevet før’

Vild med FCK-flop: Alle burde frygte ham

Afsløring: Vejle Boldklub forhandler med Marseille

Angriber Højlund: En blind havde været bedre

Brian Riemer jubler: Det ser vi ikke hver dag

Bekræfter interesse

Han bliver det store gennembrud i FC Nordsjælland!

HSV-boss: Han er her om et par dage

Afsløring: Hillerød køber landsholdsspiller

Politiet har ingen alarm før FCK-kamp lørdag

Afsløring: Rekorddyr Rajovic får fire år i Legia

Afsløring: Bertram Kvist har fundet ny klub

Bekræfter forhandlinger om dansk profil

EM-vært kan straffe finsk sisu

Afsløring: AaB køber Maarup på toårig kontrakt

Vil af med dansk keeper

Danmarksmester i at spotte andres talenter

Skuffet Vingegaard: ‘Jeg havde en dårlig dag’

Sejr til Brøndby