Video : Tipsbladet
Benelux

Ryster på hovedet af dansk træner efter stor jubel

Brian Riemer var tydeligt begejstret, da Anderlecht besejrede Union Saint-Gilloise i søndags. Det faldt dog ikke i god jord hos den belgiske fodboldlegende Phillipe Albert.

Brian Riemer stormede ind på grønsværen i søndags, da Anderlecht vandt en enormt vigtig kamp mod rivalerne fra Union Saint­-Gilloise. 

Og den danske cheftræner havde da også noget at juble over. 

Sejren sendte nemlig Bruxelles-klubben op på en foreløbig førsteplads i Jupiler Pro League. 

Spørger man den belgiske fodboldlegende Phillipe Albert, kan Riemer dog godt få armene ned. 

- Der er stadig mange kampe, der skal spilles, og resultaterne er der, men niveauet er ikke rigtig højt. Jeg tror, ​​man skal være lidt ydmyg under disse omstændigheder: Da Anderlecht tabte til Kortrijk på den sidste dag af grundspillet og til Brugge i sidste uge, gik han straks tilbage til omklædningsrummet, sagde han til belgisk tv efter kampen ifølge Voetbalkrant. 

- De er i spidsen, men de har ikke vundet noget endnu. Hvis han (Riemer, red.) bliver mester, kan han gøre, hvad han vil, fortsætter han. 

Anderlecht ligger som nævnt på en foreløbig førsteplads. 

De har tre point ned til Union Saint-Gilloise på andenpladsen.