Blog: Hvor meget betyder top 4 for spillerindkøb? - Del 1

Af Andreas Brøns Riise

Lad det være sagt med det samme: Selvfølgelig betyder det noget for ens tiltrækningskraft, om man kan byde på Champions League-fodbold.

Men i takt med at stenrige ejere og den monstrøse engelske tv-aftale gør klubberne økonomisk uafhængige af den fineste europæiske klubturnering, ændres også så småt dynamikkerne i Champions League-deltagelsens betydning for sommerens transferaktiviteter.

Et par hurtige eksempler: De seneste år har man set etablerede verdensstjerner som Angel di Maria, Radamel Falcao (x2), Bastian Schweinsteiger, David Luiz, Paul Pogba og Zlatan Ibrahimovic skifte til hold uden for top 4.

Til gengæld har man set Luis Suarez, Ngolo Kanté og Gareth Bale skifte fra hold, der ellers havde kvalificeret til det fine selskab.

Betyder Champiosn League-bold noget for en klubs tiltrækningskraft? Ja. Betyder den noget for evnen til at holde på profilerne? Sikkert endnu mere. Kan betydningen overvurderes? Det bliver den på daglig basis.

Hvilke andre faktorer skal man så holde sig for øje? Her vil jeg gerne indføre min helt hjemmestrikkede PPPPP-model: Penge, Prestige, Profiler, Projekt og Postnummer.

Lad os starte fra toppen:

CHELSEA

Det er helt omsonst at spekulere i, om Chelsea slutter uden for top 4. Men lad os alligevel tage P’erne fra en ende af for at præsentere modellen:

Penge er der masser af i Chelsea – især nu hvor Kina åbenbart har besluttet sig for, at de ikke havde stort nok forspring på den konto i forvejen. Det forlyder sig, at man er klar til at betale Diego Costa £220.000 om ugen for at holde på ham – et tegn på at hverken transfersum eller løn for et transfertarget burde være et problem.

Prestigemæssigt har klubben været med i toppen så længe, at man efterhånden med helt oppe på hylden lige under Barcelona, Bayern München og Real Madrid.

Holdet er ligeledes rigt på profiler, hvor navne som Courtois, Luiz, Kanté, Hazard og Costa er spillere, de fleste transfertargets vil have lyst til at spille sammen med.

Hvad projekter angår er Chelseas et af de mest spændende i Europa lige nu. Antonio Conte overtog en profilrig trup, men at han løber med mesterskabet flere længder foran konkurrenterne allerede i første sæson kommer bag på mange. Der er ingen grund til at tro på, at det ikke kan blive meget bedre i en overskuelig fremtid.

Og til sidst: Et postnummer i London vil alt andet lige om ikke have afgørende betydning, så i hvert fald spille ind, når især profiler fra sydligere himmelstrøg skal lokkes til klubben.

Konklusion: Kan en spiller lokkes til England, vil Chelsea have alle muligheder for at kunne sikre sig hans underskrift til sommer.

MANCHESTER CITY

Den anden halvnyrige klub i toppen af Premier League er ligaens vel nok stærkeste klub på pengefronten, hvor fem års Champions League i streg og en stærkt gavmild ejer i form af Sheikh Mansour har været med til at polstre klubben betydeligt. Læg dertil de summer, der kommer ind til sommer, når Pep Guardiola begynder at sælge ud af overskudslageret.

£55m for Kevin de Bruyne er et fint udtryk for, at Manchester City ikke har et problem med at spille med de økonomiske muskler og betale overpris, hvis de mener, spilleren er den rigtige. Kaster Manchester City sig ind i kampen om en spiller vil de kunne overbyde alle bortset fra en lille håndfuld klubber.

Pep Guardiolas ankomst har uden tvivl gjort underværker for Citys projektfaktor. Om projektet lykkes eller ej er svært at spå om, men der er ingen tvivl om, at en del spillere vil komme, hvis han kalder. Projektet går ikke mindst ud på at øge Manchester Citys prestige.

Man vil spille med, hvor det er sjovt, i stedet for at føle sig som en blind passager i Champions League. Man vil øge klubbens anseelse i fodboldverden, som på trods af to mesterskaber og to EFL Cups synes at halte lidt efter.

Tag til Etihad Stadium på en Champions League-aften og oplev 50.000 mennesker, der tænker, at hvis de nu bare er musestille, så er der måske ikke nogen, der opdager, at de faktisk slet ikke har lov til at være der.

På profilsiden er det lidt oppe i luften i Manchester City lige nu, hvor der står et generationsskifte for døren. Et aldrende forsvar skal bygges op fra bunden omkring John Stones. Yaya Touré, der har defineret midtbanen i årevis, synger på sidste vers.

Meget tyder på, at selveste Sergio Agüero ikke har en fremtid på Peps hold i en offensiv, der ser ud til at skulle udgøres af de unge trekløver Sané, Jesus og Sterling.

Skriver man under for Manchester City kommer man til at spille sammen med David Silva og Kevin de Bruyne fra øverste hylde – nogle spillere i deres bedste fodboldalder vil nok søge garantier for, at der er andre her-og-nu-forstærkninger på vej.

Blandt morgendagens stjerner som Leroy Sané og Gabriel Jesus vil Manchester City, en tårnhøj gage og Projekt Pep nok stå højt på listen – også selvom postnummeret lader meget tilbage at ønske.

Betyder det noget for Manchester Citys tiltrækningskraft, om de ender i top 4? Jeg tvivler ærlig talt. Money talks – og man skriver alligevel ikke under med Pep Guardiola, med mindre man er frisk på et udviklingsprojekt med øjnene stift rettet mere end en enkelt sæson ud i fremtiden.

TOTTENHAM

Mauricio Pochettino lyder som et ekko af en tidligere version af Arséne Wenger disse dage. Over de sidste fem år har klubben haft et ’netspend’ på bare £1m, fordi pengene bliver brugt på et nyt stadion, der på lang sigt skal gøre klubben i stand til at sammenligne økonomiske muskler med resten af ligaen.

Kort sagt: Forventer man, at argentineren går på storindkøb på den sagnomspundne ’øverste hylde’ i tilfælde af en top 4-placering, bliver man nok skuffet.
Fokus vil vedblive at være på:

(1) Unge spillere som Christian Eriksen, Dele Alli og Eric Dier, man kan lokke med en manager, der har et imponerende CV, når det kommer til at forløse talent, og med et langsigtet og indtil videre succesfuldt projekt.

(2) 25-26-årige, der går under radaren hos de helt store klubber, men som har nogle kompetencer, der passer ind i Pochettinos holdfilosofi, hvor summen bliver større end enkeltdelene, som Jan Verthongen, Toby Alderweireld, Victor Wanyama.

Igen tror jeg helt ærligt ikke, at ’short listen’ på White Hart Lane ændrer sig voldsomt meget, alt efter om det ender med en plads i top 4 eller lige under.

Klubben har de seneste år øget prestigen en del, men jeg tror ikke, at man skifter til Tottenham uden at have øje for, at Spurs, top 6-feltet i Premier League taget i betragtning, hvert år vil være bookmakernes favorit til en femteplads – og at de nok får ret på et tidspunkt.

Top 4 kan til gengæld i Tottenhams tilfælde muligvis blive afgørende for, om man kan holde på profilerne. Spillere som Mousa Dembélé, Christian Eriksen, Dele Alli og Harry Kane er nok på blokken hos nogle klubber med nok købekraft til ikke at lade sig skræmme væk af chairman Daniel Levys berømte fantasilionkrav.

Skal de overtales til at blive, kræver det nok, at man bruger de løbende styrkede økonomiske muskler på stadigt forbedrede kontrakter – blækket er knapt nok tørt på Eriksens £80.000/ugen-kontrakt fra efteråret, inden han vel kunne forlange det dobbelte ved et klubskifte – og at der konstant er tegn i sol måne og stjerner på, at projektet flytter sig i den rigtige retning.

Efter det missede mesterskab sidste år og den tidlige Champions League-exit i år, gør Tottenham nok klogt i at gå benhårdt efter deltagelse og avancement fra gruppespillet i næste års turnering.

Således kom vi i mål med første halvdel af top 6 – læs med samme tid og sted i næste uge.