Er Kent Nielsen også hoppet med på opturen?

Forud for dette for AaB så skelsættende og potentielt skæbnesvangre forår, søsatte klubben en kampagne, hvor hele Nordjylland skulle inddrages i at nå målet om, at AaB skal forblive i landets bedste række. Man gav tilbud på billetter, lavede aftale med Nordjyllands Trafikselskab om gratis transport til hjemmekampene samt mange andre gode tiltag, der skulle trække folk af huse, så tilskuerne kunne hjælpe til med projektet. Alt sammen meget sympatisk og med mange gode idéer imellem. Og tilskuerinteressen har også været stor i Aalborg i dette forår, set i forhold til pointhøsten. På samme måde har fanfraktionen 'Vesttribunen' uafhængigt af AaB arrangeret flotte og velbesøgte events i forbindelse med kampene for at øge sammenholdet og slagkraften fra tribunen.

Pointhøsten har dog ikke været prangende, og da slet ikke på hjemmebanen, som for blot et par år siden, under regimet Erik Hamrén, var et sted, hvor det for modstanderne var svært at hente point. De mange gode initiativer og den store folkelige opbakning har ikke fået modspil i form af flere point på kontoen i kampen for at overleve. 'Projekt Optur' begyndte lige så stille at blive lidt ironisk, og det har ikke skortet på sarkastiske bemærkninger om dette blandt mange AaB-fans på fx Facebook.

For den gennemsnitlige fodboldbeskuer har der der også været en gennemgående årsag til, at alle de gode initiativer er gjort til skamme: AaB har simpelthen spillet for defensivt. Det har tydeligvis været vigtigere ikke at tabe, end det har været at vinde. Og her spiller cheftræneren en stor rolle, da han i nærtsagt alle kampe har stillet op med en midtbane bestående af dels fightende dels boldflyttende spillere. De kreative typer har glimret ved deres fravær i startopstillingen, hvilket har betydet, at AaB nok har siddet ret tungt på de fleste kampe, men ikke har skabt noget som helst, der kunne afgøre dem. Og det til trods for, at man har haft folk i angrebet, som tidligere har bevist, at de kan score kasser, hvis de ellers bliver sat i scene.

Mod Brøndby i går virkede det dog til, at Kent Nielsens frygt for at tabe pludselig var blevet afløst af en lyst til at vinde. Således stillede han op med to meget offensive kanter i Anders Due og Kayke. De skulle skabe chancerne for de to arbejdsomme angribere Jeppe Curth og Morten Rasmussen. 22 minutter var der således gået, da AaB førte 0-2 på et stadion, hvor man ikke just har for vane at vinde. Alligevel stoppede man ikke op, og presset fortsatte resten af halvlegen, hvor AaB sagtens kunne have scoret en pind eller to mere uden at nogen ville have kaldt det uretfærdigt. I anden halvleg så man dog desværre nogle af de ubehagelige træk, der kendetegner Kent Nielsens frygt for at tabe, da han bl.a. skiftede en træt Jeppe Curth ud til fordel for en ugidelig Louay Chanko, som i denne sæson - om nogen - har været synonym med AaB-holdets enorme deroute. Overgangen til den defensiv taktik mundede da også efter tyve minutter af anden halvleg ud i en Brøndby-reducering, og således var resten af kampen en overflødigt nervepirrende omgang, hvor man frygtede at opturen endnu engang skulle kuldsejle på baggrund af et alt for defensivt udgangspunkt efter pausen.

Sejren kom dog i hus, og endda ganske velfortjent. Og kan Kent Nielsen vise, at han også vil med på opturen ved at bruge de offensive kapaciterer, som holdet åbenlyst indeholder, så er der også en redning i sigte. Vi får noget af svaret allerede på onsdag i den ultravigtige hjemmekamp mod Randers, hvor Kent Nielsen kan vise, om han tør spille den offensive fodbold, der tilsyneladende virker i forårets drama om fuld pointhøst i de indbyrdes kampe nedrykningskandidaterne imellem, eller om Brøndby-kampen blot var en enlig svale, og træneren igen vælger at gå ind til kampene med en mission om ikke at tabe.

Tag med på opturen, Kent!