Stortalent gratis til FC København: ‘Han er unik’

FC København får tilgang af et “unik” talent fra svensk fodbold.



FC København har skrevet kontrakt med den 15-årige svensker Julius Wallmark, der efter sommerferien bliver en del af “løvernes” talentfulde U17-mandskab.

Julius Wallmark kommer til FC København fra Landskrona BoIS i Sverige, og det er på fodboldbanerne i Skåne, at teenageren har udfoldet sit talent i en sådan grad, at FCK har valgt at slå kløerne i ham.

Det skal de nok blive glade for i den danske hovedstad, lyder det fra Kalle Willstrand, der er akademichef i Landskrona BoIS – der er nemlig krummer i Wallmark.

– Han er en venstrebenet offensivspiller. Han er bedst til højre i offensiven, så han kan trække ind i banen, men han kan også spille centralt i offensiven. Jeg vil sige, at han på mange måder er en unik spiller. Han har alt, og han har en naturlighed i sit spil, som man ikke ser ofte. Hans blik for spillet er fantastisk, siger Kalle Willstrand til Tipsbladet.

Julius Wallmark er blot 15 år, så fysisk er han naturligvis ikke i nærheden af at være færdigudviklet. Kalle Willstrand spår, at FCK-spilleren kommer til at skyde i vejret de kommende år.

– Han er en ret lille spiller. Han kom til os, da han var 13, og da var han heller ikke særlig stor, men han har lagt på skridt for skridt. Han er ikke så langt fremme i sin biologiske udvikling, så han kommer til at vokse yderligere og lægge muskler på. Han har sin bedste tid foran sig, for han har altid været den mindste, siger akademichefen og fastslår, at man naturligvis skal være varsom med at spå for meget om så unge spillere:

– Jeg ser det samme potentiale, som FCK har fået øje på. Det er jo ikke en klub, der bare henter hvem som helst. Julius er en unik spiller med et meget stort potentiale, men det er vigtigt at understrege, at han stadig er meget ung, og der er mange spillere, som ikke formår at nå hele vejen. Jeg håber virkelig, at Julius gør, og det tror jeg på.

Foto: Lasse Ege Olsen, FC København

Gratis til FC København

I forbindelse med Julius Wallmarks skifte fra Landskrona BoIS til FC København er der ingen penge, der skifter hænder mellem de to klubber, da offensivspilleren ikke var på kontrakt i den svenske klub.

Landskrona BoIS modtager nogle uddannelsespenge, men den store jackpot scorer klubben altså ikke på Julius Wallmark.

– I den perfekte verden var vi selvfølgelig blevet rigtig godt betalt, men FIFA har nogle kompensationsregler for unge spillere, der skifter internationalt, så vi får da lidt, siger Kalle Willstrand og fortsætter:

– Vi ville utrolig gerne have beholdt ham, og vi gjorde, hvad vi kunne, men han har valgt FCK, og det er forståeligt. Vi er også stolte over, at vi har formået at udvikle en spiller til en klub på FCK’s niveau. Vi må acceptere vores plads i fodboldens fødekæde, og når en klub som FCK melder sig på banen, kan vi ikke gøre så meget.

Var der mange klubber, der viste interesse for Julius?

– Der var interesse fra flere klubber, ja. Både klubber i Sverige og i udlandet.

FC Københavns U17-hold, som Julius Wallmark bliver en del af efter sommerferien, vandt mesterskabet i indeværende sæson.







LIVE

TransferLIVE: Dansk klub tjener på stor transfer

Mads Junker: Derfor stoppede jeg på TV 2

Afsløring: B.93 henter Kristian Pedersen

Laudrup i svime: ‘Han kan blive en kultfigur’

Afslører: Skifter til Danmark efter denne kamp

Dansker i rekordtransfer

Reagerer på skrækmelding: Jeg har skrevet til ham

Jubler over muligt Brøndby-exit: ‘Stort!’



LIVE

Superliga-LIVE: Forklarer fravær til BIF-træning

Her kan du se FC Midtjylland mod Bohemians

Medie: Topklub tæt på Dominik Kotarski

FC København tæt på Abubaker Walusimbi

LIVE: FC Midtjylland møder Bohemians i Herning



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Farzam: De er dark horse til mesterskabet

Manchester United forbereder ‘chokbud’

Tøfting: Glem det, AGF!

Jagtet af FCK – kultklub bød 71 millioner kroner

TV 2-eksperter: De vinder Superligaen

Køb ham, FCK!

Kalder ham fantastisk: ‘Et virkelig godt køb’

Dansk træner i storklub: ‘Det er fantastisk’

Farzam: Det kommer som et chok for mig

Der kunne godt komme et monsterbud på FCK-stjerne!

Afsløring: Toulouse-bud på Jørgensen – har plan B

Afsløring: FC København enig om Thapelo Maseko

To danske ikoner i historisk samarbejde

FC København-spiller: ‘De er i dårlig form’

Afsløring: Jordan Larsson på plads i Al-Ettifaq

Tullberg jubler over tiltag: ‘Vi har været ramt’

Superliga-skifte? Flere klubber forhører sig



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Farzam om FCK-truppen: Det er umuligt

AGF-direktør: ‘Vi har indberettet det til UEFA’