Dangerzone er millioner værd!
Illustration
Generelle

Dangerzone er millioner værd!

eye4TALENT ser nærmere på afslutningspositioner og mål fra Superligaen, Premier League og Ligue 1.

Som tidligere annonceret vil vi i denne sæson (14/15) monitorere og analysere Superligaen, Landsholdet samt ”Big Five” (se boks) på nært hold. 

Vi vil også dække AaB og FCK i Europa League samt Landsholdet i forsøget på at kvalificere sig til Euro 2016.

Bloggen vil gøre sit ypperste for at være forskånet og frigjort for:

Klichéer, hurtige statements og ikke mindst 'automatismer'.
eye4TALENT funderer sig på fakta og data.

Vi ser frem til at begejstre og tilskynde debat med alle fodboldinteresserede.

Ligesom vores VM-rapport kigger vi i denne blog nærmere på:

- Skudpositioner og Mål – Hvilke zoner bliver der afsluttet og scoret fra? 
- Hvor mange afslutninger skal der bruges for at komme til en scoring?
- Hvordan kommer holdene til deres scoringer: Etableret spil, omstillinger, standardsituationer?
- Hvilke overgange og gennembrudszoner benytter holdene?
- Hvor ligger Superligaen ift. ”Big Five”-ligaerne.

 Vi ser ikke på de enkelte hold i første omgang, men på ligagennemsnittet. Senere på sæsonen dykker vi ned i holdene og kigger på dem individuelt.

OBS. Vi gør opmærksom på at statistik og data sagtens kan ændre sig, da der kun er spillet et begrænset antal kampe i indeværende sæson.

Here We Go…

Ved VM i Brasilien blev 90 % af målene scoret fra en position i boxen (straffesparksfeltet) – og heraf de 77 % fra Dangerzone (DZ). Den tendens er fortsat i Ligue 1 og Premier League, hvor henholdsvis 88 % og 90 % af målene er scoret fra en position i boxen. Superligaen ligger på 83 %, hvilket er 5 - 7 % under VM, Premier League og Ligue 1. 

Sammenlignet med Superligaen viser tallene, at der bliver scoret markant flere mål fra en position i boxen i Premier League, Ligue 1 og ved VM, hidtil i denne sæson. Det skal dog nævnes, at Premier League og Ligue 1 kun har spillet henholdsvis tre og fire runder mod Superligaens 6 runder.  

For få chancer i boxen
Det kunne tyde på, at de danske hold har sværere ved at sætte gode skudpositioner op i feltet, og at det potentielt er set en af årsagerne til at AaB, FCK og FCM blev fejet ud af henholdsvis CL/EL-kvalifikationen. Alt for ofte bliver der afsluttet fra stor afstand, hvor modstanderne er i balance (positionelt og numerisk) og let kan afvise afslutningerne. Se nedenstående tabel fra FCK's to kampe mod Bayer Leverkusen (B04):

Tilmed har de danske hold generelt store udfordringer med at afvise i eget felt og DZ. Hvis denne tendens fortsætter i Europa League, vil AaB og FCK få problemer med at optjene point til UEFA-koefficientregnskabet. 

Kort sagt rammer knap 50 % af Leverkusens afslutninger målrammen, mens FCK's afslutninger kun rammer i ca. 25 % af tilfældene. 

Læs mere om, hvorfor det kan betale sig at spille chancerne store på næste side.