Dødboldenes død

Det netop overståede EM var vel nok det bedste af sin slags nogensinde. Spillet var af høj klasse, både teknisk og taktisk, og de deltagende landshold viste masser af mod og vilje, offensivt og underholdende fodbold.

Turneringen fik også den rigtige vinder i Spanien, som Tipsbladet i øvrigt dagen før EM begyndte pegede på som den mest sandsynlige vinder.

Men Djævelen ligger i detaljen. Besynderligt nok udmøntede den langt større vægt på total- og angrebsfodbold sig ikke i flere mål. 77 scoringer i 31 kampe blev det til, hvilket var nøjagtig det samme som for fire år siden, og otte færre end ved EM i 2000.

Dommerne må bære deres del af ansvaret. For flere af dem havde nærmest annulleret reglen om, at ulovligheder begået i straffesparksfeltet udløser straffespark. Jeg har slet ikke hænder nok til at tælle alle de oversete straffespark.

Dommerne så kun fem, hvilket er det laveste nogensinde i tiden med 16 slutrundedeltagere. I 2004 blev der dømt syv og i 2000 var man oppe på tolv dømte straffespark.

Det andet, der springer i øjnene er de langt færre scoringer via dødboldssituationer. Ved EM for fire år siden blev der lavet fem mål direkte på frispark. I år kun et enkelt, og så var det ikke engang helt ægte. Daniele De Rossis frispark i gruppekampen mod Frankrig var røget ved siden af, hvis ikke det havde ramt Thierry Henry i muren.

Michael Ballacks mål mod Østrig tæller ikke som en direkte frisparksscoring hos UEFA. Bolden trilles kort til Torsten Frings, der stopper den, hvorefter Ballack kommer stormende og sparker den i kassen. Altså målet tæller kun som en scoring efter en døboldsituation.

Blot 11 mål ved dette EM blev scoret i forbindelse med de såkaldte standardsituationer - frispark- og hjørnespark. Altså under 15 procent, hvor det normalt ligger på 25. Hollænderne og tyskerne var de skrappeste med tre scoringer på den konto, mens portugiserne var de svageste. De indkasserede tre mål efter hjørne- og frispark.

Også UEFAs tekniske komité har undret sig over, at så få fik noget ud af frispark og hjørnespark. Formanden Andy Roxburgh har endnu ikke noget eksakt bud, men UEFA har noteret sig, at det samme var tilfældet i sidste sæsons Champions League.

Den foreløbige konklusion er ifølge Roxburgh en kombination af flere ting: Man er blevet bedre til at dække op, holdene undgår i højere grad at begå frispark nær eget straffesparksfelt, samt det faktum, at mange hold tilsyneladende er gået væk fra at træne smarte frisparkskombinationer. For modstanderen finder alligevel ud af dem på den ene eller den anden måde.

Går man endnu mere i detaljer med statistikken, så viser den også, at afslutningerne var mere upræcise. Ved EM i 2004 røg 46 procent af alle afslutninger ved siden af mål. Denne gang var det 54 procent. Så enten går spillet nu så stærkt i forhold til for fire år siden, at afslutningerne er blevet mere upræcise. Eller også var bolden synderen.

Den højteknologiske Europass-bold produceret af adidas-professoren Hans-Peter Nürnberg, som blev brugt ved EM, fik dårlige anmeldser af mange hold. Især målmændene kritiserede bolden for at bevæge sig for hurtigt og blive i luften for længe.

Måske var bolden i virkeligheden mere til gene for markspillerne end målmændene, og årsagen til, at specialister som Ronaldo, Ballack, Pirlo og Mutu gentagne gange høvlede frispark over mål.

PS:
Apropos at udpege den rigtige vinder. Dagen før EM skrev undertegnede, at Spanien sammen med Portugal, Italien og Sverige statistisk set var de eneste fire mandskaber, der kunne vinde EM. Omend der blev skudt med spredehagl, ramte den forudsigelse også plet.