Blog: Hvor er jeres fans, FCK og Brøndby?

Superliga-sæsonen er fem runder gammel, og selvom det er ungt, drages der allerede små konklusioner omkring de ting, der foregår inde på banen. De fleste kan blive enige om, at Rasmus Falk har været god, at FC København er godt kørende, at Brøndby er på rette spor, at Esbjerg er i en kritisk situation og at SønderjyskE har leveret skuffende resultater.

Men er det for tidligt at konkludere noget ud fra tilskuertallene? Det mener jeg ikke. Tværtimod er jeg af den overbevisning, at det er skuffende, at vi har set så mange tomme plasticsæder på de danske fodboldstadioner i sæsonens første uger.

Jeg er klar over, at det har været sommerferie, så diverse fodboldaficionados er fløjet udenlands og i sommerhus. Jeg medgiver også, at der kan have været en fodboldmæthed oven på EM. Jeg er også opmærksom på, at tv-skærmenes megen OL-dækning er en konkurrent. Men alligevel: Hvorfor er der ikke flere danskere, der har benyttet de seneste uger til at spendere sin tid på noget af det bedste, der findes: At se live-fodbold.

Lad mig tage fat i to af Superligaens notoriske tilskuermagneter, Brøndby og FC København. I de to klubbers første tre hjemmekampe har de begge haft et snit på omkring 10.600 tilskuere. Det er voldsomt lavt. For Brøndbys vedkommende er det en nedgang på 16 procent i forhold til sidste sæson, mens det i FC Københavns vedkommende er et fald på 34 procent.

Jeg er opmærksom på, at FC København har mødt tilskuerfattige klubber som Lyngby og FC Nordsjælland, men mestrene har altså også spillet hjemme mod de senere års største sporgslige rival i FC Midtjylland. I lørdags var der kun 12.074 tilskuere i nationalarenaen. Til en topkamp mellem FC København og FC Midtjylland. På et tidspunkt hvor FC København spiller bedre, har flere seværdige spillere og scorer flere mål end længe set. Det er et mysterium for mig, at der ikke er 20.000 tilskuere til sådan en kamp.

Det er ikke meget bedre i Brøndby. I denne sæson har der været 10.397 mod Esbjerg, 12.136 mod Horsens og senest skuffende 9.442 mod sidste sæsons sølvvindere fra SønderjyskE. Det er måske heller ikke tilskuermagneter, men klubben har før trukket langt større tilskuertal mod disse hold. Og så er det værd at tage med, at Brøndby har fået sin bedste sæsonstart i 10 år, at der er blæser positive vinde på Vestegnen med Alexander Zornigers ankomst og at der også scores bunker og mål og spilles spektakulær fodbold på Brøndby Stadion i denne sæson.

Hvorfor vil Brøndby-fansene ikke se det? Vi ved, at de er der ude, for klubben bryster sig på sin hjemmeside af at have ”de mest loyale, mest kreative og mest engagerede fodboldfans på de nordlige breddegrader”. De ville tydeligvis gerne se en Europa League-kamp mod Hertha BSC fra Berlin, hvor der var 17.000 tilskuere på plads. Hvorfor gad halvdelen af dem ikke komme igen 10 dage senere, da SønderjyskE var på plakaten? Det kan altså ikke nytte noget, at man kun kommer på besøg, når der serveres kanapéer og boblevand, mens man bliver væk, når der er leverpostej på menuen.

Kigger man på de øvrige Superliga-hold, har alle pånær AGF også oplevet et fald i forhold til sidste sæsons samlede tilskuersnit, men så lad os kigge på juli og august isoleret set i Superligaen. Her har der i snit været flere tilskuere på de danske Superliga-stadioner i både juli og august i alle fem foregående sæsoner. Det aktuelle Superliga-tilskuertal er altså det laveste i fem år. Det klassiske argument med, at vi stadig er i sæsonstartens morgengry holder altså ikke.

Kun fem af sæsonens hidtil 35 kampe har haft et femcifret antal tilskuere som vidner. Den ene af disse var endda OB's gratiskamp. Et par uger senere havde kun 4.488 tilskuere fundet vej til stadion i Odense, der bærer det pudseløjerlige navn Tre-For Park.

Desuden har jeg altid haft allermest lyst til at se fodbold, når sæsonen lige er gået i gang. Det er nu, at de nye spillere skal ses an; det er nu, at alt stadig er muligt, inden for mange skuffelser slukker drømmen om medaljer/mesterskab/midterplacering eller hvad der ellers er på spil i en klub.

Er det på grund af den nye Superliga-struktur, der har givet plads til flere klubber med lav tilskuertække? Er priserne for høje? Har det noget at gøre med de mærkværdige og forskellige spilletidspunkter, som Superliga-kampene afvikles på for at tilgode se de magtfulde tv-selskaber?

Det er værd at tænke over og sætte fokus på hos både klubberne selv og i den samlende organisation Divisionsforeningen. Superligaen lever i høj grad af den stemning, som fansene leverer. Hvem gider se en fodboldkamp i tv, når den spilles på et tomt stadion?

Inden længe mødes Brøndby og FC København eksempelvis, og det vil med garanti trække tilskuersnittet op. Men det er igen en kamp, der minder mere om softice end havregrød.

Jeg har ikke stentavlen med ti bud på en løsning, og det er måske også for tidligt at drage konklusioner. Men det er værd at rynke panden og kigge med bekymring, hvis de danske fodboldklubber ikke kan lokke deres fans på stadion.

Det er dem, som Superligaen lever af.