Christian Eriksen skal bære Danmark ind i fremtiden

Symbolikken kunne ikke være mere tydelig, da Christian Eriksen stod uden for omklædningsrummet i Nakskov. 

I den ene hånd havde han en pakke rugbrød fra Kohberg – i den anden havde han et eksemplar af biografien om Michael Laudrup. Dansk ydmyghed i form af den sunde spise kombineret om drømmen om en fremtid som superstjerne og Danmarks nye fodboldambassadør. 

Det var i oktober 2009, og Christian Eriksen havde netop spillet 90 minutter for det danske U/18-landshold mod Frankrig. På tilskuerpladserne i Nakskov Idrætspark var  mange fodboldinteressede, der var mødt op for at ser det nye danske håb, der på Tipsbladets forside samme uge blev kaldt 'Den nye Laudrup'. Med nummer 10 på brystet. Det er nu fem år siden. 

I 2009 var A-landstræner Morten Olsen også på plads for at se en potentiel landsholdsspiller, men alle var enige om, at A-landsholdet var for tidligt dengang i 2009. Siden er der sket meget. 

Under et år senere spillede Christian Eriksen for Danmark ved VM i Sydafrika, og nu – fem år senere – nærmer den danske offensivspiller sig sin landskamp nummer 50. Han er på 46 lige nu, og dermed vil han sandsynligvis spille nummer 47 og 48 inden for den næste uge. Og inden året er omme vil han formentlig runde et vildt jubilæum med 50 kampe på bagen som bare 22-årig. Det er kun 15 færre end Daniel Agger, der immervæk har været en del af landsholdet i mange flere år. 

Det vidner om en enorm stabilitet og en fodboldkarriere, der indtil videre har været uden nævneværdige skader. Men selvom stabiliteten og de uomtvistelige evner er til stede, har fodboldfolket ikke følt sig mættet. Det er som om, at den menige fan stadig savner at se tryllestøv fra Eriksens fødder. 

Med snart 50 landskampe på cv'et er det forventningen, at Christian Eriksen som en af holdets erfarne spillere skal tage ansvar og være med til at bære landsholdet ind i fremtiden. De seneste fem år har han spillet fast på det danske landshold, men hypen har lagt sig og er blevet afløst af tårnhøje forventninger. 

”Det er ikke let at være den nye Laudrup,” sagde han i et interview med Tipsbladet, da jeg mødte ham efter en landskamp i 2012. Der er et stort pres på ham, men han har altid været god til at håndtere det. Og i Premier League har han i denne sæson vist, at han godt kan håndtere en nøglerolle hos Tottenham. Seneste med den ganske fine 1-0-scoring søndag. 

Man har især savnet mål fra Christian Eriksen på det danske landshold. Der gik 14 kampe, før han scorede sit første landskampsmål. Det næste kom i kampen efter, men fra andet til tredje landskampsscoring gik der to år og 20 kampe. Der er dog klar fremgang at spore – særligt på grund af hans imponerende sparketeknik, der gør ham til et decideret våben på frispark. I de seneste 11 landskampe har Eriksen scoret tre mål – et fint snit for en midtbanespiller.

Christian Eriksen er i min bog et mønstereksempel på en fodboldspiller, og selvom han ikke omdribler tre-fire mand og banker bolden op i krogen, er han både en vigtig, dygtig og væsentlig spiller for det danske landshold. Set fra min stol er han uundværlig som dirigent og spilvisionær. 

Modsat flere af landsholdskammeraterne trækker Christian Eriksen ikke de store overskrifter. Hverken i sine udtalelser eller i sine handlinger. Ikke engang en ny og mere hårfager frisure har fået fokus. Måske er det derfor, at man kigger mere på, hvad han bidrager med på banen. 

Christian Eriksen er en ydmyg og professionel fodboldspiller, og det gør ham til et fantastisk forbillede som landsholdsspiller. Han har stille og roligt arbejdet sig opad og taget de rigtige skridt i sin karriere indtil videre. Fra Middelfart over OB og Ajax til Tottenham. Og han er godt i gang med at tage næste skridt. 

I den proces vil landsholdssucces være en nøglefaktor. Eriksen har allerede været til to slutrunder, men han mangler endnu at være en del af en kæmpesucces i landsholdsregi. Han har endnu ikke oplevet den hype, det kan give, når landsholdet for alvor får fat i folket via mange gode resultater. Der skal et avancement ved en slutrunde til, og det vil også gavne Eriksens karriere, hvis han kan vise sig frem med stor succes ved EM i 2016, VM i 2018 eller på hjemmebane ved EM i 2020. Ved de tre slutrunder vil Eriksen være i sin bedste fodboldalder. Det er der, han skal blomstre for alvor og bære nationens håb på sine skuldre.

Der er endnu lang vej endnu, men der kan tages vigtige skridt den 11. og 14. oktober, når Danmark møder Albanien og Portugal i et par væsentlige EM-kvalifikationskampe. Det bliver nogle kampe, hvor der vil være fokus og pres på Christian Eriksen. 

Der vil være forventninger til, at han skal styre det danske spil og føre landsholdet fremad. Han har nu også fået 10-tallet på landsholdsryggen, og vi vil se ham sprudle, vi vil se ham tage mere ansvar og vi vil se ham være mere uselvisk og mere risikosøgende i sit spil. Men den megen opmærksomhed har han været vant til, siden den oktoberaften i Nakskov for fem år siden. 

Som 17-årige Eriksen sagde dengang: 

”Jeg føler bare, at jeg skal spille som jeg gør, så ser vi hvad der kommer. Jeg tror sagtens jeg kan håndtere det fremover. Det er da fedt at læse aviser, det er da spændende at se, hvad nogen skriver. Noget kan man godt se er lidt pis, andet er meget rigtigt. Det er meget sjovt.”

Det var ikke selviscenesættende eller blæret. Heller ikke provokerende. Men det var ærlig og ydmyg snak iblandet en stille tro på egne evner. 

Sådan er Danmarks nye fodboldambassadør.