Det har fået en hård medfart gennem det seneste årti (eller mere). Klubber, spillere, fans og pressefolk har løbende taget bladet fra munden og kritiseret det i utilslørede vendinger. Jeg kender ikke mange i og omkring fodboldverdenen, der er tilfredse med måden, det er sammensat og drives på. Faktisk ingen.
Og nu er det så i vælten igen, det kære Disciplinærudvalg.
Denne gang er det behandlingen af Hobro IK’s manglende spillertilladelse til Adama Tamboura, der er årsagen. Disciplinærudvalget har – helt i overensstemmelse med reglerne – fratrukket Hobro IK de tre point, de ellers tilspillede sig mod AGF. Så langt, så godt. ”Problemet” opstår dog, da det viser sig, at ét medlem af Disciplinærudvalget har et relativt tæt tilhørsforhold til den ene part i sagen, AGF.
Men trods denne indledning er det nu ikke den verserende Hobro-sag, som er emnet for denne blog. Sagen mindede mig bare om, at DBU’s Disciplinærudvalg fortsat lader meget tilbage at ønske.
Lad os starte med udvalgets medlemssammensætning.
Det undrer mig til stadighed, hvorfor man ikke besætter Disciplinærudvalget med neutrale folk uden nuværende eller tidligere klubtilknytning. Og det skriver jeg egentlig ikke, fordi eksempelvis Jesper Hansen, sportschef i OB og medlem af Disciplinærudvalget, ikke er i stand til at behandle sagerne på en saglig og habil måde. Jeg kender ham som en dygtig og reel mand, og det er sikkert også gældende for de øvrige medlemmer med klubtilhørsforhold.
Men uanset medlemmernes moralske habitus vil der blandt sagernes interessenter (klubber, presse, fans) kunne rejses mistanke om inhabilitet – senest eksemplificeret i Hobro-sagen. Det giver dårlig presse, hak i troværdigheden og manglende respekt blandt interessenterne. Og det er der ingen grund til.
Derfor: Drop nuværende eller tidligere klubfolk og besæt Disciplinærudvalget med eksempelvis et miks af jurister og tidligere topdommere. Ikke mindst for DBU’s og udvalgets egen skyld. Med et par ex-topdommere om bord ville den faglige bedømmelse af sagerne inden for kridtstregerne formentlig også få et (tiltrængt?) løft
Det leder mig videre til næste problem for Disciplinærudvalget og indberetningssystemet: Vilkårligheden.
I mere end 10 år har fodboldfolk og andre med jævne mellemrum efterlyst mere gennemsigtighed og fairness og mindre vilkårlighed i indberetningssystemet.
I dag er systemet kort fortalt skruet sådan sammen, at hoveddommeren i sin rapport efter hver kamp skal anføre eventuelle episoder uden for banen, som kræver en indberetning.
Episoderne inde på banen vil dommeren enten selv have vurderet i løbet af kampen eller ikke have set, hvorfor han naturligvis ikke kan indberette disse. Det er altså i høj grad op til dommerkvartetten (i denne sæson af og til dommerSEKStetten) at få øje på og indberette episoder på tribunerne.
Og dem skal de stakkels dommere nå at registrere fyldestgørende, samtidig med at de skal have fuld fokus på deres primære opgave, spillet på banen, hvor der i øvrigt stilles højere og højere krav til konditionen og synsevnerne hos manden med fløjten og hans følgesvende.
Ud over indberetninger i dommernes kamprapporter kan Disciplinærudvalget også tage sager op af egen drift, eller hvis de af andre parter gøres opmærksomme på strafbare episoder, der ikke har været vurderet af kampens dommer.
Kigger man lidt nærmere på det enorme rum, som indberetningssystemet efterlader til vilkårlighed, begynder kæden for alvor at hoppe af.
Dels VIL der være episoder, som dommerne ikke ser og derfor ikke indberetter (minimum 13 episoder i sidste sæson, jf.
Dels får visse kampe, klubber og spillere markant større opmærksomhed end andre. Og det kan efter min mening ikke undgå at øge sandsynligheden for, at Disciplinærudvalget ser eller hører om de højeksponerede episoder og som følge deraf åbner en sag. Og derfor vil andre, knapt så eksponerede, episoder også have lettere ved at slippe gennem nettet.
At TV-eksponeringen af visse episoder har en direkte sammenhæng med, hvilke sager der tages op, erkendte Disciplinærudvalget da også tilbage i juli 2009:
Læs tilknyttet eksempel - klik her (se midt i afsnittet ”Logisk sammenfald”).
Som I vil kunne se nedenfor, har klubber m.fl. i efterhånden rigtig mange år kritiseret, at ikke alle episoder indberettes efter lige vilkår. Her er nogle eksempler, jeg har googlet mig frem til på to minutter. Der er uden tvivl flere.
2004: ”… så vi får en mere konsekvent indsats mod de ulovligheder, dommeren ikke ser, men som andre af kampens parter eller tv-kameraerne fanger. Det er her man savner noget” - Læs mere - klik her
2005: ” At man kan undgå disciplinære sager, blot fordi man er gemt væk på de skjulte tv-kanaler. Det er ikke fairplay, og så ender det i en farce, hvor alle angiver alle” - Læs mere - klik her
2009: ”Dansk fodbold og DBU kan ikke være tjent med, at diverse producere eller kommentatorer på fodboldprogrammer skal afgøre, hvilke sager disciplinærudvalget vælger at indhente supplerende tv-optagelser på og hvilke sager de ikke tager op” - Læs mere - klik her
2015: ”Der skal gøres noget ved DBU’s indberetningssystem hurtigst muligt” - Læs mere - klik her
Som det vist ret tydeligt fremgår, er kritikken i sin substans nogenlunde enslydende. DBU’s Disciplinærudvalg og det underliggende indberetningssystem har med andre ord været kritiseret for det samme i mere end 10 år, uden at det mig bekendt har ført til grundlæggende ændringer (ud over at man for tre-fire år siden satte en jurist for bordenden, hvilket parentes bemærket er et udmærket skridt på vejen).
Indberetningernes vilkårlighed hersker tilsyneladende fortsat, selv om den øgede TV-dækning af Alka Superligaen og Bet25 Ligaen et eller andet sted må have betydet, at flere potentielt strafbare sager når til Disciplinærudvalgets bord.
Her er fire relativt simple løsningsforslag, der efter min mening vil forbedre tingene væsentligt:
1. Indberetningsopgaven (uden for kridtstregerne + episoder ”bag dommerens ryg”) skal fjernes fra dommernes skuldre og lægges over på uvildige personer, der har fokus på den opgave alene i samtlige kampe i Alka Superligaen.
2. For åbenhedens og gennemsigtighedens skyld bør de nøjagtige regler for, hvad der indberettes, hvordan indberetningerne behandles samt mulige straffe for de forskellige overtrædelser være tydeligt kommunikeret og frit tilgængelige for alle.
3. Disciplinærudvalget bør tilsikre, at samtlige Alka Superliga-kampe (som minimum) ses igennem, således at ikke kun de mest interessante kampe og mest eksponerede episoder tages op.
4. Disciplinærudvalget bør bestå af uvildige personer uden klubtilhørsforhold, eksempelvis tre-fire tidligere topdommere og jurister for resten. Der er selvfølgelig noget økonomi, der skal hænge sammen, men hvor der er vilje, er der vej.
Og lige inden jeg slutter… hvis indberetningssystemet alligevel skal ændres på et tidspunkt, så tag lige og inkludér en bagatelgrænse for episoder på tribunen i version 2.0.
Tak.
Tak.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.
