Da Dense og jeg var på værtshus i sidste uge i anledning af Champions Leagues anden spillerunde, var der flere forskellige ting oppe at vende undervejs, der havde mere eller mindre med Barcelona vs. Bayer Leverkusen at gøre.
Vi bliver fx hurtigt enige om, at det at være festryger må være den hellige gral inden for rygning. Ikke for meget, ikke for lidt. At Ronaldo virkelig har en outstanding fysik, men at det måske er unødvendigt at tildele ham en pris for sit gode helbred. Og at alle bør lytte til The Guardians podcast Football Weekly, mens de danske versioner af fodboldpodcasts er gode forsøg, men også rimeligt kedelige. For min smag bliver der talt alt for meget om Super Ligaen og kun lidt for meget, men alligevel for meget om landsholdet og talentudviklingsarbejdet i DBU. Dense mener mere, det handler om, at de ekspert-typer, der altid er i studiet herhjemme, ikke er særligt spændende og mangler formidlingsevner. Glen Riddersholm undtaget, kunne man mene.
Dense er en af de der moderne mænd, København heldigvis byder på, skal det lige siges. Altid flot skæg og kondisko, han bliver en virkelig god far til den pige, han snart skal have.
Han er super fortrøstningsfuld, når det kommer til Man U denne her aften (på det tidspunkt ganske uvidende om weekendens deroute). Virker næsten helt opløftet over den seneste udvikling. At det alligevel tegner til, at Van Gaal havde ret i at hente en så ung og uprøvet angriber til klubben for den nette sum af mellem 350 og 400 millioner. At de faktisk ligger nr.1 nu, mens alle havde dømt dem ude, Rooneys placering lige bagved angrebet, og at Mata er begyndt at være præcis.
Herefter vil Dense gerne vide, hvordan det egentlig er at se fodbold, når du ikke har nogen historie med dig. Når klubben ikke har valgt dig så at sige. Når du ikke ved, hvordan det første galacticos-hold så ud. Jeg prøver at forklare, at det ved jeg faktisk godt, fordi jeg engang i en sommerferie i Spanien for et par år siden, læste en helt bog om Real Madrid, men det lader ikke til, han køber den. Og jeg ved også godt, det ikke er det samme som den der ungdomsforelskelse i Michael Laudrup eller Zidane eller brasilianske Ronaldo inden, han blev tyk, som vil sidde i kroppen for altid.
”Det giver dig en større frihed at være nyere fodboldfan” forsøger jeg. Stadig ikke noget.
”For at forholde dig opportunistisk. Altså fx hvis Barcelona spiller mega ringe flere sæsoner i træk, så er jeg sgu ikke helt sikker på, det bliver ved med at være noget for mig at holde med dem”. Så er der helt stille. Indtil det går op for ham, at han også et sted dybt inde i sin sjæls dybeste afkrog ville ønske, han ikke elskede AGF. At det var en mulighed at sige farvel til dem, bare give slip.
Alt i mens ser det sgu ikke for godt ud med kampen. Jeg føler, at Neymar – på trods af sin splinternye og overraskende kronragning – har været træls igennem en længere periode, og stadig klovner alt for meget rundt, selvom han ikke længere har håret til det. Alt for mange ineffektive driblinger på kanten. Skidt timing. Semi-dårlige førsteberøringer. Dense er neutral, når det kommer til spørgsmålet om Neymar og Barcelona i det hele taget, det er en fejl. Men kan også snart være det samme. For Messi er ude i alt for lang tid, forsvaret har været ude i alt for lang tid og lukket for mange mål ind, og med tanke på Barcelonas første uoverbevisende CL-spillerunde, begynder det hele at trække dårlige referencer tilbage til den frustrerende overgang, hvor de spillede for langsomt, for sidelæns, for ufarligt. Dengang uden Suarez dog. Thank God for Suarez og hans bidske måde at være på.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.
